Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santesson, Ninnan - Sant' Eufemia - Santhali ell. Santal-Sproget - Santhia - Santi (se Rafael) - Santi, Giovanni - Santiago - Santiago de Chile - Santiago de Compostella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Masthuggskyrkan i Göteborg og den smukke
stiliserede Gruppe (i Eg) »To Børn« (1922—23,
store Søster med den lille paa Armen), der
saas paa Göteborg-Udstillingen 1923 sammen
med »Drengeportræt« (Marmor, 1921) og
Portrætbuste (i sort Eg) af Docent Josephsson
(1920).
A. Hk.
Sant’ Eufemia [æ^u’fæmia], Bugt paa
Syditaliens Vestkyst, Prov. Catanzaro, ligger
mellem Forbjergene Suvero og Cozzo og har en 30
km bred Munding. Den sydlige Del af S. E.
danner en god Ankerplads, Pizzo, og 3 km
N. f. Bugten ligger Landsbyen S. E., der
bar Ruinerne af et fordum berømt
Benediktinerkloster, der stiftedes af Robert Guiscard
og 1368 ødelagdes ved et Jordskælv.
C. A.
Santhali ell. Santal-Sproget hører til
en særlig isoleret Gruppe af de moderne Sprog i
Indien, de saakaldte khervariske (ell. kolariske)
Sprog (se indiske Sprog, S. 300, jfr
Kolariere). S. har ingen Litteratur, hvad der
er trykt paa dette Sprog, er kun Lærebøger,
Salmebøger og anden religiøs Litteratur, der er
frembragt ved Missionærernes Virksomhed. Det
er især Missionæren L. Skrefsrud, som
indlagde sig store Fortjenester af dette Sprogs
Behandling ved sin Grammar of the Santhal
Language (Benares 1873) og i mange Aar samlede
paa Materiale til et Leksikon. Sprogets
Slægtskabsforhold blev først 1892 nøjere undersøgte
og fastslaaede af Vilh. Thomsen,
»Bemærkninger om de khervariske Sprogs Stilling«
(Oversigt over Vidensk.-Selsk. Forh., 1892), jfr
sammes »Nogle Bemærkninger om
Santhal-Sproget« (Nord. Santhal-Missions Festskrift,
1892), hvor det paavises, at disse Sprog
repræsenterer en fra de øvrige indiske Sprog
afvigende Type, der i øvrigt genfindes i visse
Sprogformer i Australien. Samtidig med disse
Arbejder af V. Thomsen leveredes af en sv.
Missionær E. Heuman en »Grammatisk studie öfver
santal-språket« (trykt i Oversigt over Vidensk.
Selsk. Forh., 1892]; et Leksikon blev udgivet i
Indien af A. Campbell, A. Santali-English
Dictionary (1899). Jfr G. A. Grierson,
Linguistic Survey of India, Vol. IV (1906).
D. A.
Santhia [’santia], By i Nordvestitalien, Prov.
Novara, ligger 20 km, VNV. f. Vercelli og ved
en Kanal, der forbinder Dora Baltea med Sesia.
(1911) 6470 Indb. S. er Jernbaneknudepunkt,
og i Omegnen drives stor Risavl.
C. A.
Santi, se Rafael.
Santi, Giovanni, ital. Maler, f. i
Colbordolo ved Urbino formodentlig mellem 1430
og 1440, d. i Urbino 1494, var uddannet under
Indflydelse af Piero della Francesca og navnlig
Melozzo da Forli. Hans Virksomhed faldt i
Urbino og omliggende Byer, Pesaro, Cagli o. a. St.,
og her maa hans Kunst opsøges; hvad der af
hans Staffelibilleder findes i Museer (Brera,
Milano og Berlin), er af ringere Bet. Af
overvældende stor Bet. ell. blot af ejendommelig
udpræget Personlighed er nu ganske vist intet
af hans Arbejder. Uden skabende Originalitet
giver S. i sin Kunst kun det, han har kunnet
tilegne sig hos sine Forbilleder, og giver det
endda uden synderlig Glans ell. Fylde. Noget
af Piero’s lyse blonde Kolorit, noget af Melozzo’s
kraftige Portrætopfattelse ejer han, men den
førstes strenge, faste Tegning bliver tam i S.’s
Gentagelse, og den sidstes Overlegenhed i
perspektivisk Komposition eftergør S. ved
smaalige perspektiviske Kunststykker. Mest
indtagende i hans Kunst er den blide, ægte
umbriske Følsomhed i hans Figurer, og
umiskendelig er overalt hos S., der var en højt kultiveret
Aand, en dyb ideal Stræben — saaledes ogsaa
i hans digteriske Virksomhed, i den paa
Terziner skrevne Rimkronik til Forherligelse af
Hertug Federigo af Urbino — en Stræben, som var
den bedste kunstneriske Arv, han gav sin store
Søn, Rafael. Af S.’s Værker fremhæves: S.
Sebastians Martyrium i S. Sebastiano, Urbino, og
en tronende Madonna med Hellige og
Portrætter af Gasparo Buffi og hans Familie (1489) i
Pinakoteket smst. Endvidere det store
figurrige Alterbillede i Klosteret Montefiorentino ved
Urbania (1489), ligesom Malerierne i Gradara
og i S. Croce i Fano med Fremstillinger af den
tronende Madonna. I Fano (S. Maria Nuova)
ogsaa det følelsesfulde naive Billede med
Elisabeth’s og Maria’s Møde. I S. Domenico i Cagli
findes der endelig en Rk. Fresker fra S.’s
Haand. (Litt.: Pungileoni, Elogio stor.
di G. S. [Urbino 1822]; Passavant, »Raphael
von Urbino u. sein Vater G. S.«, I—III [Leipzig
1839—59]; A. Schmarsow, »G. S.« [Berlin
1887]).
(A. R.). A. Hk.
Santiago [san’tiagå], Prov. i Chile, 15260 km2
med (1920) 685358 km2, strækker sig fra Kysten
til Landets Østgrænse, og omfatter et Stykke af
den lavere Kystcordillere, et Stykke af den
chilenske Længdedal, hvori Hovedstaden ligger, og
Ø. f. denne Skraaningen af Vestcordilleren, hvor
Cerro Tupungato ved Landgrænsen hæver sig
til 6710 m, og Cerro San José til 6098 m. Prov.
S. er forholdsvis tæt befolket. Der dyrkes
navnlig Hvede med kunstig Vanding.
M. V.
Santiago de Chile [ san’tiagå-ðæ-’t∫ilæ],
Hovedstad i Chile med (1920) 507296 Indb.,
ligger i den chilenske Længdedal, 569 m o. H.,
ved Foden af Hovedcordilleren. Den er stærkt
plaget af Jordskælv, hvorfor der stadig ganske
overvejende bygges Huse med kun en enkelt
Etage, i Reglen med flade Tage og forsynede
med en ell. fl. tilplantede Gaarde. Byen optager
derfor en umaadelig Plads. Den er regelmæssig
bygget med retvinklede Gadeskæringer, de
større Gader er beplantede med Træer. Der
findes Domkirke og talrige andre Kirker,
Regeringsbygninger, Observatorium, Bibliotek,
Museer, Univ., Fagskoler o. a. højere Skoler. S.
ligger ved den chilenske Længdebane, som 70
km længere mod N. støder til Tværbanen fra
Valparaiso til Buenos Aires.
M. V.
Santiago de Compostella
[san’tiagå-ðæ-kåmpå’stælja], By i Nordvestspanien i Landskabet
Galicien og Prov. Coruña, ligger 55 km SSV. f.
Coruña, 35 km fra Havet og 227 m o. H. ved
Foden af Monte Pedroso (594 m). (1920) 25870
Indb. S. d. C. er opført af en graa
Bygningssten og har et graat og kedeligt Udseende.
Gaderne er snævre og grimme, og nogle af dem
er forsynede med Buegange. Fra Monte
Pedroso, hvorhen fører smukke Alleer, har man dog
en vid og smuk Udsigt. Byens fornemste
Bygning er Domkirken, der er paabegyndt 1082 og
har Form af et lat. Kors. Kirken har to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
