Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santiago de Compostella - Santiago de Cuba - Santiago del Estero - Santiago de los Caballeros - Santiago de Veraguas - Santillana, Iñigo López de Mendoza, Markis af - Santini, Giovanni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taarne, 78 m høje, og dens Indre er 87 m langt og
64 m bredt og har 6 Skibe og 25 Kapeller, der
rummer mange Relikvier og Kostbarheder.
Under Højalteret hviler iflg. Folketroen
Apostelen Jakob den Ældre (Sant Jago), der er
Spaniens Skytshelgen, og hvis lig, der
betegnedes af en Stjerne, 829 skal være fundet af
Biskop Theodomir der paa Stedet og begravet i
Krypten af en Kirke, der imidlertid 997
ødelagdes af Araberne. Heraf kommer Tilnavnet
Compostella ell. Campus Stellæ, Stjernemarken. I
fl. Aarh. besøgtes S. d. C. af Valfarere fra hele
den kat. Verden og var saa berømt, at den fik
Tilnavnet Vesterlandenes Jerusalem (Jerusalén
de Occidente). Umiddelbart op til Domkirken
støder et stort Benediktinerkloster fra 16. Aarh.,
det store Pilegrimshospital Hospicio de los
Reyes samt et Seminarium, der er opført i 18.
Aarh. Yderligere nævnes Klostrene San
Francisco og San Agustino samt Kirken San Felix
de Solorio fra 1316. Universitetet, der er stiftet
1504, har 5 Fakulteter. S. d. C. har meget
ringe Industri og Handel. Omkr. Domkirken
bor mange Guldsmede, der laver Rosenkranse,
Medailloner og Sølvstatuetter af Helgenen, og
desuden er der lidt Tilvirkning og Handel med
Lærred, Silke, Lædervarer, Hatte og Papir.
Fra S. d. C. til Havnebyen Carril, der ligger
42 km mod SV. og (1920) har 7200 Indb., fører
en Jernbane. S. d. C. er Sæde for en
Ærkebiskop (den anden i Rang i Spanien) og for den
sp. Ridderorden, Skt Jakob’s militære
Sværdorden. I Middelalderen var S. d. C. Kongeriget
Galiciens Hovedstad, og endnu er Byen meget
interessant i historisk og arkæologisk
Henseende.
(H. P. S.). C. A.
Santiago de Cuba [san’tiagå-ðæ-’kuwa], By
paa Sydkysten af Cuba, med (1922) 70232 Indb.,
ligger ved en Bugt, der danner en fortrinlig
Havn. Husene i Byen har gennemgaaende kun
een Etage. Der udføres Sukker, Rom, Kakao,
Tobak, Kaffe, Mahogni. Slag 1898.
M. V.
Santiago del Estero [san’tiagå-ðæl-æ’stærå],
Prov. i Argentina, et fladt Sletteland,
gennemstrømmet af Rio Salado og Rio Saladillo, 143447
km2 med (1921) 298110 Indb. Hovedstaden
S. d. E. har 13,2° i Middeltemp. for Juni, 27,3°
for Januar. Den aarlige Normalnedbør er 49,7
cm, hvoraf Hovedmassen falder om Sommeren,
Novbr—Marts. Den nordlige Del af Provinsen
hører til Gran Chaco og er rig paa Skov og
Savanne, som mod SV., hvor Nedbøren er
ringere, afløses af Busksteppe, stedvis med
vegetationsløse Saltsumpe. Jernbanen fra Santa Fé til
Tucunián gaar gennem Prov. Der dyrkes
Hvede, Majs og Lucerne og holdes meget
Hornkvæg og Faar. Hovedstaden S. d. E. med (1914)
23479 Indb. ligger 200 m o. H. ved Rio
Saladillo, grundlagt 1552, Handel med
Landbrugsprodukter, Bomulds- og Uldvæverier.
M. V.
Santiago de los Caballeros
[san’tiagå-ðæ-lås-kawa’ljærås], By ved Rio Yaqui, dominicanske
Republik Haiti, (1921) 17052 Indb., Domkirke,
Cigarfabrikation.
M. V.
Santiago de Veraguas
[san’tiagå-ðæ-wæ-’ragwas], By i Republikken Panamá i det
frugtbare Bjerglandskab Veraguas V. f. Panamá
Bugten, 8000 Indb., Badested med hede Kilder.
M. V.
Santillana [santi’ljana], Iñigo López
de Mendoza, Markis af, sp. Digter, f. i
Carrión de los Condes 19. Aug. 1398, d. 25. Marts
1458. Den unge Adelsmand, der hørte til en af
Kastiliens ypperste Ætter, maatte efter
Faderens Død for en stor Del tilkæmpe sig sin Arv,
dels ved Retten, dels med Sværd i Haand.
Siden stod han under Johan II’s Regering som
en af Landets vældigste Baroner, i Besiddelse
af høje Embeder og paa eftertrykkelig Vis og
med politisk Snildhed deltagende i
Stridighederne mellem Konnetablen (D. Alvaro de
Luna) og Højadelen. Han hørte til D. Alvaro’s
Modstandere — om end han til Tider kunde
være nogenlunde forsonet med ham og en Gang
i al Venskabelighed brød en Lanse med ham
ved et Dystløb —, og han var bl. dem, der
styrtede den mægtige Kongeyndling. Sine sidste
Aar levede S. rolig og tilbagetrukken, efter
Hustruens Død, der indtraf 3 Aar før hans
egen. S. har faaet megen Bet. for den sp.
Digtekunsts Udvikling, skønt han ingenlunde
var nogen original ell. imponerende poetisk
Begavelse: det er hans Smag og Formsans og ikke
mindst hans Kendskab til andre Nationers
Aandsliv, der kom hans egen Nations til gode.
I sit Digt Comedieta de Ponza (om Søslaget ved
Ponza 1435. hvori Spanierne blev slagne af
Genueserne) efterlignede han Dante ell. maaske
snarest Petrarca (i hans Trionfi); hans 42
Sonetter, med Petrarca til Mønster, er de
ældste paa Spansk; et interessant Læredigt er den
Dialog, hvori han lader Filosoffen Bias opstille
sin Stoicisme lige over for selve
Skæbnegudinden, Fortuna; mærkelig er ogsaa hans Samling
af Ordsprog (100 i Tallet), satte paa Vers (1.
Udg. Sevilla 1494). Doctrinal de Privados
omhandler D. Alvaro de Luna’s Færd og Skæbne,
til Advarsel og Skræk for ligesindede, idet
Konnetablen selv fremstilles som den, der
bekender sine Synder. Bedst lægger S.’s
Digtertalent sig for Dagen i nogle nydelige
Smaasange (Serranillas) i Folkestil. Af
Prosaskrifter har man fra hans Haand en velskreven
Epistel til Konnetablen af Portugal, D. Pedro;
den er fra indholdets Side af stor Interesse, da
den indeholder en Udsigt over den sp. Poesis
Historie lige til Forf.’s egen Tid (først trykt
af Sarmiento i Memorias para la historia de la
poesia y poetas españoles, Madrid 1775). S.
ejede et for sin Tid betydeligt Bibliotek af
Haandskrifter i forsk. Sprog og af mangeartet
Indhold; en lille Rest af det findes endnu i
Nationalbiblioteket i Madrid. (Sml. Mario
Schiff, La bibliothéque du marquis de S. [Paris
1905]). Udgaver af S.’s Værker: Rimas inéditas,
ved E. de Ochoa (Paris 1844); Obras, ved J.
Amador de los Rios (Madrid 1852); Cancionero
udg. ved Foulché Delbosc i Nueva Bibl. de
Autores Españoles, t. XIX; Canciones y decires
ved Garcia de Diego (Madrid 1913).
E. G.
Santini, Giovanni, ital. Astronom, f. 30.
Jan. 1786 i Caprese, d. 26. Juni 1877 i Padova.
1806 ansattes S. som Assistent ved
Observatoriet i Padova og blev 1813 dets Direktør og
tillige Prot i Astronomi ved Univ. Foruden ved
talrige Planet- og Kometobservationer,
offentliggjorte i Fagskrifter, har S. vundet sig et agtet
Navn ved sine 5 Stjernekataloger; de to første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
