Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 984 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sargassum - Sargent, John Singer - Sargon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der lever fasthæftede paa Klippebund paa lavt
Vand ved alle tropiske og subtropiske Kyster.
Endvidere findes nogle Arter fritflydende i
Havet, idet de fleste S.-Arters Løv bærer
kuglerunde ell. ovale Blærer, som betinger
Flydeevnen. Disse fritflydende Arter danner
Plantevæksten i det saakaldte Sargassohav (s. d.); de
formerer sig udelukkende ved Frembringelse af
ny Skud (vegetativt), medens de fastsiddende
Arter formerer sig ved fritsvømmende
mikroskopiske Gameter, som efter Befrugtning
sætter sig fast og danner ny Planter. De
fritflydende S.-Arter maa antagelig opr. stamme fra
fastsiddende Arter, men endnu er en saadan
Samhørighed ikke sikkert paavist. Tidligere
antog man, at de fritflydende S.-Arter blot var
løsrevne Individer af de ved Vestindiens og
det sydlige Nordamerikas Kyster (indtil Cap
Cod) alm. forekommende, fastsiddende Arter,
men ny Undersøgelser har vist, at dette næppe
er Tilfældet — i saa Fald maa de fritflydende
Arter være blevet meget stærkt omdannede —,
og Spørgsmaalet om Herkomsten af
Sargassohavets enorme Tangmasser er saaledes endnu
uløst. I Havet omkr. de vestindiske Øer og nær
den nordamerikanske Kyst findes foruden de
fritflydende Arter tillige ofte store Mængder af
løsrevne Individer af de fastsiddende Arter,
men de er lette at kende som saadanne og har
ikke noget langt Liv som fritflydende. (Litt.:
F. Børgesen, The Species of S. etc.
[Mindeskrift for Jap. Steenstrup, 1914]; Ø. Winge,
The Sargasso Sea, its Boundaries and Vegetation,
Rep. Danish Oceanogr. Exped. 1908—10, Vol.
III, 2, 1923).
C. H. O.

Sargassotang.

Sargent [’sa._ədз_əent], John Singer,
eng.-amer. Maler, f. 1856 i Firenze (amer.
Forældre), d. 15. Apr. 1925 i London. Han
uddannedes i Paris under Carol.-Duran, viste
allerede her sin store Færdighed i Portrættet af
sin Lærer (1879) og gjorde 1882 Lykke med
det mesterlig malede og levende »Zigeunerdans«
(El jaleo). Efter en Rejse til Spanien slog han
sig 1884 ned i London, malede Lily rose (1887,
Tate-Gal.), Carmencita (1892, Luxembourg-Mus.
i Paris). S. blev en af Nutidens ypperste
Portrætmalere; faa har som han naaet at give det
Spillende Liv; han maler bredt, til Tider med
næsten vældig Kraft, og har et sjældent
træfsikkert Blik for sine Skikkelsers ydre
Apparition og Aandsindhold. Det er fornemmelig den
»fine Verden« og crême de la crême af
Rigfolkene, han har portræteret. Her nogle
Værker i Flæng: Lady Agnew (1893), Miss Ellen
Terry som Lady Macbeth, Jos. Jefferson, Mrs.
C. Meyer med Barn (1897), Lady Faudel
Phillips (1899), Miss Jane Evans (1899), Miss
Octavia Hill, Dobbeltportrættet af Kunsthandler
Wertheimer’s to voksne Døtre i Selskabsdragt,
Selvportræt (1904, Uffizi), Lord Ribblesdale etc.
Fra senere Aar: »Syv Piger paa en
Blomstereng« (1909), »Trattori« (1909), »Israel« (1909),
»Armageddon« (Monumentalmaleri i Boston,
1911) m. v. Et lille Billede af S. i
Helsingfors-Mus. S. nød den sjældne Udmærkelse at faa
sine Billeder (en halv Snes: den
Wertheimerske Familie, Lord Ribblesdale m. v.) ophængt
i Londons Nat. Gallery, allerede medens han
levede. Umiddelbart efter hans Død besluttedes
Oprettelsen af et et særligt S.-Museum i
London. (Litt.: Mrs. Meynell, The work of
J. S. [London 1903]; Oeuvre de S., 262 planches
[Paris 1905]).
A. Hk.

Sargon, egl. Sharrukîn, Navn paa 1) den
første semitiske Konge, der har efterladt
betydelige Mindesmærker. »S. af Agade« var
Konge i Akkad og Kish, men udbredte sit
Herredømme over andre babylonske Stæder,
som Erek og Ur. Han førte et Togt til
Middelhavet, Libanon med Cedrene og Taurus*
Sølvbjerge og underlagde sig Syrien. Imod Ø.
undertvang han Elam. En Monolit med Relief af
Kampscener fra hans Tid fandtes ved de fr.
Udgravninger i Susa. I den senere Historie
spillede han en stor Rolle som Urtidskonge, og
hans Navn mødes ofte paa Omen-Tavler. Om
hans Biarndom fortaltes en Legende, om
hvilken Moses-Legenden minder ved fl. Træk. Han
levede i Beg. af 3. Aartusinde f. Kr. Hans Navn
overtages c. 2000 Aar senere af 2) den assyriske
Konge S., 722—05 f. Kr., en General, der fik
Magten efter Salmanassar V. Kort efter sin
Tronbestigelse maatte han kæmpe mod
Kaldæerne, Nomadestammer af aramæisk Oprindelse,
som trængte paa V. fra. Den kaldæiske
Høvding, Marduk-apal-iddina (Merodachbaladan)
gjorde Krav paa Babel, og understøttedes af
Elam, hvis Konge Khumbanigash frygtede
Assyrernes Vækst og derfor 721 belejrede
Durilu ved Tigris. S. formaaede ikke at besejre
dem, en Svaghed, som medførte Opstand i
Vesten 720 under Hanun af Gaza og Jaubidi
af Hamat. S. slog hurtigt sidstnævnte ved den
gamle Slagplads Qarqar i Syrien og derefter
Filistæerne og Ætioperen Shabaka, der førte
ægypt. Tropper, ved Rafia nær ved Ægyptens
Grænse. Han modtog nu Gaver af
Ægypterkongen og saa fjerne Høvdinge som Kongen af
Saba. Paa dette Felttog fuldendte han Straffen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>