Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sargon - Sari - Saria - Sarissa - Sark - Sarkasme - Sarkin - Sarkinit - Sarkocele - Sarkofag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Samaria, idet han bortførte 27290 af
Befolkningen til Assyrien og Medien, medens
Folk fra østlige Egne indførtes i Samaria (2.
Kong. 18, 11). Saadanne Deportationer og
Udvekslinger foretoges hyppig af de ass. Konger.
De flg. Aar optoges af Kampe med de nordlige
Folk. Urartu’s Konge Rusas havde sluttet
Forbund med Mita (Midas) af Mushki (Frygien),
og de foruroligede Grænserne. S. besejrede
Rusas, der tog Livet af sig 714, og derpaa de
smaa halvt hetitiske Stater Ø. f. Lilleasien,
medens det ikke kom til egl. Kamp med Meta
selv. Der udbrød ny Revolter i SV. 714 betalte
Kongen i Asdod ikke Tribut; han blev erstattet
med sin Broder, denne igen med »en Joner«.
Men nu dannedes en Konfederation af
filistæiske Byer, Juda under Hizkija (jfr Jes. 20),
Moab og Ammon. Bag ved stor Shabaka, som
igen havde faaet Magt. S. kom ilfærdigt og
slog de filistæiske Byer en for en. De øvrige
Lande lod han i Fred, idet andre Planer kaldte
ham hjem. En ny Konge i Elam havde opgivet
Marduk-apal-iddina. S. jog denne ud og
erobrede Babel. S., der nu ogsaa fik Tribut fra
Mita i Lilleasien og fra Kyprus, havde saaledes
sikret Riget i dets fulde Udstrækning. S. var
en stor Bygmester. Lidt N. f. Ninive i
Khorsabad, opførte han en ny Residens Dûr-Sharrukîn,
(»Sargonsborg«) med et Palads af mægtige
Dimensioner, med talrige Kamre og Korridorer
og Prydelser af Skulpturer, og et Tempel i
Midten. Franskmændene gravede her under
Botta’s Ledelse 1843—45, og mange af Paladsets
Kunstværker findes nu i Louvre. Her levede S.
to Aar indtil sin Død. (Litt.: S.’s Indskrifter
udg. af H. Winckler, »Die Keilschrifttexte
S.’s II« [Leipzig 1890]. Se i øvrigt H. R. Hall,
The Ancient History of the Near East [5. Udg.
1920], S. 472—81; A. T. Olmstead, History
of Assyria [1923], S. 206—82).
J. P.
Sari, lille By i det nordlige Persien, c. 30
km S. f. Kysten af det kaspiske Hav, angives
at have c. 8000 Indb., var forhen af større Bet.
og Hovedstad i Prov. Masenderan.
M. V.
Saria, Zaria, By i Sudan i Mellemafrika,
britisk Koloni Northern Nigeria, ligger ved
Kaduna-Floden c. 110 km SV. f. Kano. Den er
Hovedstad i en Prov. af s. N. og ligger i et
frugtbart, stærkt opblomstrende Landskab, hvor
der navnlig dyrkes Bomuld. Den er en vigtig
Station paa Jernbanelinien Lagos—Kano og har
en Sidebane mod Ø. til Bautschi, c. 50000 Indb.
— S. var opr. en selvstændig muhammedansk
Stat, en af de syv Haussastater, men kom i
Beg. af 19. Aarh. under Fellataherne og blev
skatskyldig til Sultanen i Sokoto, indtil den
1900 kom under britisk Herredømme.
C. A.
Sarissa, se Lanse.
Sark [sa.ək] (Serk), en af de eng.
naturskønne Kanaløer, 12 km Ø. f. Guernsey, er 5
km2 og bestaar af to Dele, der er forbundet
med en 90 m høj Klippekam. Kysterne er stejle,
og en i Klipperne Ildhugget Tunnel fører op
til et veldyrket Plateau. Øen har c. 600 Indb.
og en ejendommelig Styrelse. Øverst staar Le
Seigneur, Lensherren, der endnu bevarer en
saadans Forrettigheder fra 16. Aarh.
uforandret.
(M. Kr.). G. G.
Sarkasme (gr.), bitter Haan, bidende Spot,
ofte i ironisk Form; heraf sarkástisk. I
Oldtidens Retorik var S. en egen Talefigur,
som især med Mesterskab benyttedes af
Demosthenes og Cicero.
K. H.
Sarkin, se Hypoxanthin.
Sarkinit, et rødt, monoklint Mineral, som
bestaar af et basisk Manganarsenat og findes
ved Pajsberg i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.
Sarkocele (gr.) er et nu ikke meget brugt
Navn for Svulster af solid Natur udgaaende fra
Testikelen. I Modsætning til Hydrocele
(Vandbrok), hvor Svulsten dannes af klar
Vædske, Hæmatocele (Blodsvulst ved
Testikelen), Pyocele (Ansamling af Pus), har
man benyttet Navnet S., hvor den
tilstedeværende Testikelsvulst er af »kødagtig« Natur
(ςαρξ, Kød). S. er som Regel enten en
syfilistisk Betændelse af Testikelen ell. en ondartet
Svulst, Sarkom ell. Cancer. Ogsaa
sjældnere Svulstformer kan optræde som S.
Tuberkulose af Testikelen kan ogsaa vise sig
som S., men da den oftere udgaar fra,
Bitestikelen, bliver den sjældnere betegnet som S.
(E. A. T.). Johs. F.
Sarkofag (gr. Sarkofagos, »kødfortærende«),
egl. Navn paa en Stenart, en Art Allunskifer
(af Linné kaldet Alumen schisti), der bl. a.
forekom ved Assos i Lilleasien, og som anvendt
til Ligkister har vist sig at have den Egenskab
hurtigt at fortære de kødagtige Dele af de i
dem nedlagte Legemer. Brugen af Ordet S. blev
dog ikke indskrænket til Kister, dannede af
denne særegne Stenart, men det anvendtes ogsaa
om andre Ligkister af Sten, særlig naar de
havde en monumental Karakter ell. var udførte
med en vis Kunst. Efterhaanden er Brugen af
Ordet S. blevet saaledes udvidet, at det ikke
blot betegner Kister af Sten, men ogsaa Kister
af mindre varige Stoffer, saaledes af Træ; kun
at man til Ordet S. knytter Begrebet om
Soliditet og Monumentalitet. I alt Fald forudsætter
man, at en S. er prydet med Ornamenter,
Indskrifter ell. Billeder (smlg. Ligkiste).
De ældste virkelige S. er skabte i Oldtidens
Ægypten (smlg. Mumiekiste). Af de to her
forekommende Hovedtyper, den kisteformede
og den legemsformede, blev det den
førstnævnte, som kom i Brug hos andre Folkeslag og i
senere Tider, der hyppigst har gentaget den
allerede i Ægypten opstaaede Tanke, at forme
S. som en Bygning ell. i alt Fald i nogen Grad
at give den et arkitektonisk Tilsnit.
Malede Ler-S. fra 2. Aartusinde f. Kr. er
fundne paa Kreta (Hagia Tridia), og S.’s
afvekslende Typer forekommer senere i de
asiatiske Middelhavslande, Syrien, Fønikien og
Lilleasien. Grækerne begyndte før 600 f. Kr. at
anvende S. De ældste er af brændt Ler og
kommer bl. a. fra Klazomene i Lilleasien (et
Stykke i Glyptoteket); de er fortræffelig udførte
og prydede med Malerier. S. af Sten kendes
fra gr. Lande fra 5. Aarh. f. Kr. og senere; de
skønneste er fundne ved Sidon og stammer fra
Tiden efter Alexander (smlg.
Alexander-S.). S. opstilledes i dette Tidsrum ofte under
aaben Himmel langs Landevejene. Dog gemtes
de ogsaa i Kapeller ell. i underjordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
