Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 986 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarkofag - Sarkolemma - Sarkolit - Sarkom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gravkamre (saaledes de omtalte mærkelige S. fra
Sidon). Etrurerne anvendte ogsaa S., der ofte
var prydede med Skulptur, stundom af Sten,
stundom af brændt Ler (Eksempler i Ny
Carlsbergs Glyptotek); men som i alle de nævnte
Oldtidskulturer uden for Ægypten stod S. Side
om Side med andre Gravlæggelsesformer, idet
S. overflødiggøres ved Ligbrænding og tilmed
iflg. sin Kostbarhed og Størrelse altid maatte
blive forbeholdt en faatallig Overklasse.
Kvantitativt, om ikke kvalitativt, fik S. en mægtig
Blomstring i det rom. Rige. Endnu i
Republikkens Tid brugtes de kun sjældent og smykkedes
kun ornamentalt (Scipio Barbatus’ S. fra 3.
Aarh. f. Kr.). Men da hen i den rom. Kejsertid
Rigdommen blev stor og Ligbrændingen
begyndte at gaa af Brug, blev S. af Sten, især
(Marmor, saare hyppige. De prydedes ofte paa
de tre Sider med Figurer ell. Scener, hentede
fra Mytologien ell. fra de heroiske Tider;
Jagtscener o. l. forekommer ogsaa. De rom. S. er
lette at kende fra de gr. derved, at de har
fladt Laag, medens de gr. har Laag i Form af
Taget af et Hus. S. er ofte rektangulære.
Hjørnerne er stundom afrundede. En fortrinlig
Samling af S. fra Romertiden findes i Ny
Carlsbergs Glyptotek, deriblandt nogle af de
skønneste og mærkeligste, der kendes fra den rom.
Tid. — De ældste Kristne anvendte ofte S., som
opstilledes, først i Rum i Katakomberne, siden
dels i Kirker, dels i egne Gravkapeller. Flere
af de ældste kristne S. er prydede med
Basrelieffer, fremstillende bibelske Billeder. Endnu
i Middelalderens første Aarh. efterlignedes de
oldkristelige S., om end Udstyret forenkledes og
forringedes, men i den egl. Middelalder
omdannedes S. til Tumba ell. smeltedes sammen med
Væggraven, og selv om Renaissancetiden skabte
enkelte skønne S. (f. Eks. Cosimo di Medici’s
i S. Lorenzo i Firenze), maa det dog siges,
at S. først igen fik større Udbredelse i 18.
Aarh.’s Europa; betegnende er Kongegravene
i Roskilde, hvor Christian V og Frederik IV
hviler i barokke Marmorsarkofager, medens S.
i klassisk Form optræder i Frederik V’s Kapel
og derefter, vekslende med sarkofagagtige
Kister, holder sig som kgl. Gravform til vore
Dage. Smlg. Gravmæle.
(V. S.). C. A. J.

Romersk Sarkofag. Ny Carlsberg Glyptotek.

Sarkolemma, se Muskler.

Sarkolit, et Mineral, som i Sammensætning
omtr. svarer til Kalklerjordgranat, men som i
Modsætning til Granat krystalliserer
tetragonalt; den findes som Sjældenhed ved Monte
Somma i Syditalien.
(N. V. U.). O. B. B.

Sarkom (af gr. ςάρξ, Kød). Som S. betegnes
en særlig Gruppe Kræftsvulster (se Kræft),
der forekommer hos Mennesker og Dyr og
optræder i alle Legemets Organer. S. udgaar fra
Væv, henhørende til Bindevævsgruppen, og
bestaar af Celler, som svarer til ell. ganske
ligner de Celler, af hvilke
Bindevæv, Bruskvæv ell.
Knoglevæv, særligt paa
yngre ell. embryonale
Udviklingstrin, er
opbyggede. Som S. betragtes
endvidere som Regel ogsaa
ondartede Svulster, hvis
Celler stammer fra
Muskelvæv, og desuden
henføres ofte til S. ondartede
Svulster, udgaaende fra
Nervevævets Støttevæv
(Glia). S.’s Bygning er som
Regel langt mindre
sammensat end de som
Carcinomer betegnede
Kræftsvulsters. Sarkomvævets
Celler er mere ensartede,
og i Modsætning til Forholdet ved Carcinomer
(se Kræft) lader et Stroma sig kun i enkelte,
sjældnere Sarkomformer (Alveolærsarkomet)
udsondre fra det egl. Svulstparenchym.

S. viser sig hyppigst som hvidlige ell.
hvidgule, fiskekødlignende, homogene,
knudeformede ell. flade Vævdannelser og kan opnaa meget
betydelige Dimensioner. Righoldigt Indhold af
Blodkar og Blod bibringer ofte Svulstvævet en
lødlig Farve, betydelig Aflejring af Pigment en
brunrød, brun eller ibenholtsort. Indeholder
Svulstvævet Slim, Brusk, Kalk ell. Knoglevæv i
større Mængde, forandres dets Udseende og
Konsistens i Overensstemmelse med de
paagældende Bestanddeles Art. Blødning, Degeneration
og Henfald af Cellerne kan bevirke dejgagtig
Beskaffenhed, Henflyden all Svulstvævet ell.
Udvikling af vædskefyldte Hulrum i dette.

Talrige S. besidder i udpræget Grad de for
særligt ondartede Kræftsvulster karakteristiske
Egenskaber (Malignitet): de breder sig stærkt
destruerende ind i Omgivelserne (infiltrativ,
invasiv Vækst), spredes let gennem Blod- og
Lymfekar og lettere gennem Blodkar end
Carcinom og er saaledes ofte i Stand til tidligt at
danne Metastaser i fjernere Organer. Endelig
recidiverer de hurtigt, naar operativ Fjernelse
ikke har kunnet blive ganske fuldkommen. Visse
S. hører til de mest ondartede Svulster, der
overhovedet kendes.

S. er en alm. Svulstform, men dog sjældnere
end Carcinom. Bl. de ved den danske
Cancerkomité’s Optælling 1908 i Danmark paaviste
1135 Tilfælde af Kræft var saaledes kun 73 S.
S. optræder alm. hos Mennesker i yngre
Aldersklasser og forekommer hyppigere i disse end
Carcinom. Ved den danske Optælling kunde
Kræftsvulsternes Fordeling i Aldersklasser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>