Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sars, Johan Ernst Welhaven - Sars, Michael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klargjort, at de Brud, man tidligere havde set i den,
ikke havde herørt selve Livsnerven i den, og at
den ene hist. Periode byggede videre paa den
anden fra de ældste til de nyeste Tider. Den
norske Historie blev ikke længere isoleret, men
blev af S. med genialt Blik stillet i uafladelig
Vekselvirkning med de almeneuropæiske
Kulturbevægelser, samtidig med at den blev stillet
paa rent national Grund. S. havde skrevet den
norske Nationalitets Historie, og hans Arbejde
var selv et Led i den nationale Udfoldelse. Med
Iver har han ved Siden af sin Historieskrivning
taget Del i alt Friheds- og Fremskridtsarbejde;
han har populariseret sin hist. Grundtanke i det
lille Skrift »Historisk Indledning til Grundloven«
(1882, omarbejdet 1887), han har været
Medudgiver af liberale Tidsskrifter (»Nyt norsk
Tidsskrift« [1877—78], »Nyt Tidsskrift«
[1882—87 og 1892—95], »Ringeren« [1897—98]), og han
har hyppig skrevet om politiske Spørgsmaal i
Aviserne. Senest har han offentliggjort »Norges
politiske Historie 1815—85« (1899—1904),
væsentlig en Fremstilling af dets nationale
Selvstændighedskamp, og denne har han benyttet som
Grundlag for Skildringen af Tiden 1814—1905 i
Værket »Norges Historie, fremstillet for det
norske Folk af A. Bugge, E. Hertzberg etc.«
(1909—13). S. havde fra 1860 været ansat som
Assistent i Rigsarkivet og blev 1870 tillige
Adjunktstipendiat i Historie ved Oslo Univ.; efter at
1. Bd af hans »Udsigt« var udkommet, blev der
efter Forslag af Johan Sverdrup o. fl. 1874
bevilget ham af Stortinget en ekstraordinær
Professorgage, og han udnævntes derefter til Prof.
i Historie. 1879 kreeredes han til Æresdoktor i
det filos. Fakultet ved Kbhvn’s Univ. Paa hans
70. Fødselsdag udgav Venner og Disciple et Bd
»Historiske Afh. tilegnet Prof., Dr. J. E. Sars«
(1905). (Litt.: Biografi ved Halvdan Koht
i G. Gran’s »Nordmænd i 19. Aarh.«, II, og
Mindetale af Samme i Kria
Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1917; Jac. S.
Worm-Müller i Værket »Norsk historisk Videnskab
i femti Aar«).
Halvdan Koht.
Sars, Michael, norsk Zoolog, f. i Bergen
30. Aug. 1805, d. 22. Oktbr 1869 i Oslo, blev
1823 Student og kom derefter til Oslo, hvor
hans tidligt vakte naturvidenskabelige
Interesser fik ny Næring under hans Studier paa
Museet og i Biblioteket; samtidig færdedes han
i sin første Studietid stadig paa Ekskursioner
i den paa Forsteninger saa rige Oslo-Dal og
samlede sig et betydeligt Materiale, som han
senere vilde bearbejde. De naturvidenskabelige
Studier kunde imidlertid ikke brødføde ham,
og han bestemte sig derfor til at gaa
Embedsvejen. 1828 blev han cand. theol. og virkede de
flg. 3 Aar som Lærer i sin Fødeby. 1830 blev
han udnævnt til Sognepræst i Kind i Søndfjord,
saa laa nær Havet, bekvemt for zool.
Undersøgelser. 1839 forflyttedes han til Manger ved
Bergen. Samtidig med sit teol. Studium og
senere under sin Virksomhed som Præst
fortsatte S. sine naturhistoriske Studier. Det var
særlig de lavere Havdyr, som han gjorde til
Genstand for sine Undersøgelser. Hans første
zool. Arbejde »Bidrag til Søedyrenes
Naturhistorie« udkom 1829. Hans andet Arbejde
»Beskrivelser og Iagttagelser over nogle mærkeiige
ell. nye i Havet ved den Bergenske Kyst
levende Dyr«, som udkom 1835, omhandler en
Række ukendte Havdyrs Udseende, Liv og
Udvikling. Dette
Arbejde blev
snart i Uddrag
og Overs.
gengivet i fl.
udenlandske Tidsskrifter og
gjorde S.’s Navn
kendt bl.
Samtidens Zoologer.
1837 drog han
med
Statsstipendium til
Paris, hvor han
tilbragte nogle
Maaneder i
Omgang med
Datidens
berømteste Zoologer.
Fra Paris
lagde han Vejen gennem Tyskland og
besøgte Naturforskerniødet i Prag, hvor han
gav Meddelelser om sine Undersøgelser
over Molluskernes Udvikling. S.’s næste
betydelige Arbejde er det 1846 udgivne 1. Hæfte
af Fauna littaralis Norvegiæ, som rundt i
Europa vakte den største Anerkendelse, og som
utvivlsomt maa betragtes som en af Datidens
værdifuldeste zoologiske Frembringelser. 1849
foretog S. en Studierejse til Lofoten og
Finmarken, og fra denne Rejse bragte han med hjem
en Rigdom af ny og interessante Dyrearter.
Sommeren 1851 undersøgte S. med
Statsstipendium Adriaterhavets Kystfauna, og Vinteren
1852—53 fortsatte han ved Neapel og paa
Sicilien sine Studier af Middelhavets Fauna,
begge Gange med det Maal for Øje at sammenligne
de sydlige Haves Dyreformer og disses
Udbredelsesforhold med de nordlige Haves. Stærkere
og stærkere blev med Aarene hos S. Følelsen
af, at han vilde kunne udrette noget ganske
andet for sin Videnskab, om det blev ham
muligt, fri for sin Embedsstillings Pligter, at tage
fast Bopæl i Oslo, hvor han kunde udnytte
Universitetets Hjælpemidler. Han søgte derfor 1853
Afsked fra sit Præsteembede og blev 7. Aug.
1854 udnævnt til ekstraordinær Prof. i Zoologi
ved Univ.; i denne Stilling virkede han til sin
Død. De Spørgsmaal, som fra Slutn. af
1850’erne mest optog ham, var Sammenhængen
mellem Forverdenens Dyreliv og Nutidens;
herom handler saaledes hans »Iagttagelser over
den postpliocene ell. glaciale Formation i en
Del af det sydlige Norge« (1860, sammen med
Th. Kjerulf), »Geologiske og zoologiske
Iagttagelser« (1863), »Om de i Norge
forekommende fossile Dyrelevninger fra Quartærperioden«
(1865) samt fl. mindre Afh. Af andre større
Arbejder fra S.’s Haand efter hans Udnævnelse
til Professor skal her nævnes 2. Hæfte af Fauna
littoralis Norvegiæ (1856, sammen med Koren
og Danielssen), »Oversigt af Norges
Echinodermer« (1861), »Om Siphonodentalium
vitreum« (1861), Lophogaster typicus (1862) samt
 |
| M. Sars. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
