Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sars, Michael - Sars, M. - Sarsaparille - Sarsenet - Sarsi - Sarsia - Sarsina - Sartène - Sarter - Sarthe (Flod) - Sarthe (Dept i Frankrig) - Sarti, Giuseppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens
Fauna« (1868). Hans sidste større Arbejde:
Mémoires pour servir à la connaissance des
crinoïdes vivants (1868) giver en Beskrivelse af
en Sølillie, som Sønnen, den ovf. nævnte G. O.
S., havde fundet i Lofoten paa 300 Favnes Dyb.
Fundet af denne Dyreform, som hørte til en
Familie, hvis Blomstringstid tilhører
Kridttiden, og som alm. antoges for uddød for
Aartusinder siden, vakte den allerstørste Opsigt bl.
Videnskabsmænd overalt i Verden. Dette
Arbejde gav derfor ogsaa Stødet til, at der fra
England og Amerika i de flg. Aar blev udsendt
videnskabelige Ekspeditioner til Undersøgelse
af forsk. større Havdyb i Atlanterhavet. Disse
dannede Forløbere for det kendte eng.
Challenger-Togt og for den norske
Nordhavsekspedition. S. var Medlem og Æresmedlem af en
Række inden- og udenlandske videnskabelige
Selskaber.
(K. E. Schreiner). R. H. S.
Sars, M., se Lammers.
Sarsaparille, se Smilax.
Sarsenet [eng. ’sa.əsnit], se Katun.
Sarsi, athapaskisk Indianerstamme, der i
nært Forbund med de i øvrigt sprogfremmede
Siksikaer lever ved Saskatchewan- og
Athabasca-Flodernes Kilder. Opr. indvandrede fra
Skovegnene i N. blev S. under de ny Omgivelser
en bisonjagende Præriestamme. Nu er nogle
gaaet over til at drive Landbrug og bor i
Træhuse i St f. kegleformede Skindtelte.
K. B.-S.
Sarsia, se Gopler.
Sarsina, By i Mellemitalien, Prov. Forli,
ligger 25 km SSV. f. Cesena ved Savio. (1911)
3950 Indb. S. har en Domkirke fra 7. Aarh. og
Rester af den gl umbriske By af s. N. I S., der
nu er Sæde for en Biskop, er Digteren Plautus
født.
C. A.
Sartène [sar’tæ.n], By i det sydlige af Øen
Corsica, nærmest Vestkysten, er malerisk
beliggende (299 m) og bestaar af en nyere Bydel og
en ældre med middelalderligt Præg og Rester
af gl Fæstningsmure, i det hele den paa
Fortidsmindesmærker rigeste By paa Øen. Den har
Agerbrugskammer, Kvægavl, Dyrkning af Vin
og Oliven. (1911) 4620 Indb.
C. A.
Sarter, den bosiddende, tyrkisktalende
Befolkning i Chiva, de russ. Prov. Syr darja,
Samarkand og Semirjetshensk samt i det
kinesiske Distrikt Kuldsha — i Semirjetshensk
og Kuldsha; i Reglen betegnede med det
kinesiske Navn Tarantshi (Hirsesaaere) —
er et Blandingsfolk af den oprindelige
iranske Befolkning (Tadshiker) og indvandrede
Tyrkere. Gennemsnitshøjden for Mænd er 167
cm. De er brachycefale med fremspringende
Kindben, kroget Næse og stærk Behaaring. De
lever i Landsbyer og Købstæder, hvor de driver
Agerbrug, Haandværk og Handel. Af Religion
er de Muhammedanere. Skønt S. er den af de
herskende Usbeger undertvungne Befolkning, er
de dog ved deres større Flid og deraf flg.
Velstand blevne det vigtigste Befolkningselement i
de Landsdele, de bebor.
M. V.
Sarthe [sart], Flod i det nordvestlige
Frankrig, hører til Loires Strømsystem og udspringer
i Normandiet i Bakkelandet Perche, 261 m o. H.
I overvejende sydvestlig Retning
gennemstrømmer den Dept Orne og S. og optager Huisne og
Vegre, inden den ved Le Mans bliver sejlbar.
I Dept Maine-et-Loire forener den sig ved
Angers med Mayenne og danner derved Maine,
som kort efter falder i højre Bred af Loire.
Dens hele Længde er 285 km, hvoraf de 135 km
er sejlbare.
(M. Kr.). E. St.
Sarthe [sart], Dept i det nordvestlige
Frankrig, grænsende mod N. til Orne og mod Syd til
Indre-et-Loire, i V. til Mayenne og i Ø. til
Eure-et-Loir og Loir-et-Cher, 6245 km2, 389235 Indb.
(1921). S. er, fraset nogle Bakkedrag (indtil
340 m), et Sletteland, som gennemgaaende er
frugtbart, dog med Undtagelse af de sandede
Hedeegne i det sydøstlige mellem Huisne og
Loire. Hovedfloden er Sarthe med Huisne og
Vegre. Befolkn. er i Tilbagegang, 1881 438917,
1896 424590 Indb. Af Arealet er 2 Trediedele
Agerland, Resten mest Skov (13 %) og Eng
(12 %). Dept er et stærkt kornavlende Land.
Hveden er den vigtigste Kornsort; i anden
Række kommer Havre, Byg og Rug, i tredie
Kartofler, Kløver og Enghø. Desuden dyrkes lidt
Vin og Hamp samt Træfrugt, navnlig Æbler og
Pærer til Fremstilling af Cider. Ogsaa
Kvægavlen er af megen Bet. Talrigst er Hornkvæget
og Svinene, desuden holdes Heste, Faar og
Geder. Fjerkræet (Gæs) og Bier spiller en ikke
ringe Rolle. Bjergværksdriften er ringe
(Stenkul, Marmor, Bygningssten). Af Industrivarer
produceres Lervarer og Glas, Papir, Læder og
Lærred samt Maskiner og Metalsager. Dept, der
omfatter det østlige Maine og en ringe Del af
Anjou, deles i 4 Arrond.: La Flèche, Le Mans,
Mamers og St Calais. Hovedstaden er Le
Mans.
(M. Kr.). E. St.
Sarti, Giuseppe, ital. Komponist, f. i
Faenza 1. Decbr 1729, d. i Berlin 28. Juli 1802.
I en Alder af 21 Aar debuterede han som
Operakomponist i Italien og vandt snart et Navn,
særlig med Il re
pastore i
Venedig. Pietro
Mingotti, der
forsynede Kbhvn
med ital.
Opera, opdagede
her den unge
Begavelse og fik
ham med som
Kapelmester. Til
Kbhvn kom S.
i denne
Egenskab 1753,
gjorde hurtig
Karrière og blev
her, med forsk.
Afbrydelser, i
en lang
Aarrække indtil
1775. S. blev snart yndet ved det danske
Hof baade ved sine Operaer og sine talrige
Instrumentalkompositioner (alene i to Sæsoner
leverede han 76 saakaldte Sinfonie pour la table
du roi), blev 1755 udnævnt til kgl. Kapelmester
og blev tillige Lærer for Kronprinsen, den
![]() |
G. Sarti. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>