- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
1016

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sauzet, Paul - Sav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sauzet [so’zæ], Paul, fr. Politiker
(1800—76), blev tidlig Sagfører i sin Fødeby Lyon og
vandt her stort Ry. 1831 forsvarede han en af
Karl X’s Ministre for Pairskamret og gjorde da
gældende, at Ministeransvarligheden, der var
bestemt til at dække Kongemagten, ikke kunde
kræves i dette Tilfælde, da Kongen selv var
bleven fordreven. 1834 valgtes han til
Deputeretkammeret, genvalgtes lige indtil 1848, var
Justitsminister under Thiers Febr—Septbr 1836
og Kammerets Formand 1839—48.
E. E.

Sav (norsk Sag), Redskab til at skære ned
med i Metaller, Sten, Træ o. s. v., hyppigst dog
i Træ. Naar S. drives direkte med Haanden,
er de Vekselsave(norsk Haandsage)
ɔ: de føres frem og tilbage; som Regel er kun
den ene Bevægelse Arbejdsbevægelse, den anden
Dødgang. S.’s arbejdende Del er et Blad af
Staal, hvis Haardhedsgrad retter sig efter
Arbejdets Art, dets Rand er forsynet med Tænder,
ofte af trekantet Form og hældende fremefter
(staaende paa Stød), Fig. 1. Tænderne kan
opfattes som en Rk. bag hinanden stillede Mejsler;
idet S. føres frem, maa der derfor sørges for,
at Tandlinien aa kommer til at hælde lidt
tilbage for Fremføringslinien, saa at hver Tand
kan tage sin lille Spaan. Af største Vigtighed
er Tandformen. S., som alene skal skære Træ
over paa tværs, har symmetriske Tandformer
(Fig. 4—8) og skærer i begge
Bevægelsesretninger; hvor der som ved groft og grønt Træ er
Mulighed for, at Spaanen vil klemme, lader
man et Mellemrum være mellem Tand og Tand,
Længden af Tand og Mellemrum kaldes Deling,
den er ved S. til Metal kun 1—2 mm, ved S.
til Træ hyppigst mellem 2 og 50 mm, hvor de
mindre Delinger oftere forekommer end de
større. De under Fig. 2—7 viste Tænder har
Mellemrum. Fig. 2 har den Mangel, at der er
for faa Tænder; denne afhjælpes ved at
borttage en Del af Bladet over Mellemrummet,
hvorved vindes Pladsi til Spaaner (Fig. 3),
Tanden kaldes Ulvetand. Fig. 5 viser M- ell.
Stoktanden, Fig. 6 og 7 Kombination af Ulve-
og Stoktænder. Løse Tænder anvendes næppe
uden ved Maskinsave (se Savemaskine).
Endvidere er det af Vigtighed, at Bladet holdes
stift, og at det ikke klemmer sig i den ved
Snittet frembragte Fuge. Stivhed kan opnaas ved
at anbringe det i en Bue med uforandret
Spænding, Buesaven, ell. bedre med foranderlig
Spænding, Gartnerens Træsav, som kan have
et langt Skaft, saa at man staaende paa Jorden
kan afsave Grene i Højden, og den i Sløjden
nu saa meget anvendte Løvsav, hvis Blads
meget ringe Højde, 0,6—2,0 mm, giver stor
Frihed til at forandre Snittets Retning, uden at
Klemning opstaar. Almindeligst i Danmark
anvendes Armsaven (norsk Grindsag), som
i Midten har en i begge Ender gaffeldannet
Bom, der griber om Armene, toarmede
Vægtstænger med Øje i nederste Del, saa at Bladet
kan bringes i forsk. Vinkel til Stillingen, og
Indhak i øverste Del for en Snor, som, før S.
bruges, spændes ved en Træpind, Tungen, der
støtter mod Bommen. Den mindste Armsav er
Svejfsaven, hvis Blad kun er 3—4 mm
højt og derfor let kan bringes til at forandre
Arbejdsretning; da dets ene Ende let kan
udtages af Stillingen, kan man, hvis man stikker
det gennem et Hul i Arbejdsstykket, arbejde i
en lukket Kurve. Snedkeren bruger under
Navn af Ørtesave og andet Haandsave
med Armstilling med Bladlængde paa 50—70
cm, Højde 4—5 cm og Deling 3—4 mm;
Brændesaven (norsk Stoksag), en stor
Haandsav, betjenes af 2 Mand. Af S. uden Stilling
anføres Skovsaven ell. Skørsaven
(norsk Fældningssag); den har i hver
Ende Haandtag vendende fra Tandsiden og
liggende i Bladets Plan og betjenes af 2 Mand.
Bladets Længde er. 1,0—1,7 m, Højden paa
Midten 10—27 cm, Delingen 10—30 mm,
Tandformen som Fig. 5—8. Tandlinien er udbuet, S.
arbejder vuggende, ved Fældning af Træer med
Bladet lagt vandret. Langsaven (norsk
Tømmersag) (Fig. 9) er ogsaa en
Tomandssav, Haandtagene staar paa tværs af Bladet B,
den føres lodret og skærer i
Nedgangen. Den bruges til at dele
Tømmer paa langs. Den ene
Mand staar paa Tømmeret, som
er lagt paa Bukke, den anden
paa Jorden, han har Briller til
Beskyttelse mod Savmelet. Stilles
han i en Savgrav, behøver man
ikke at løfte Tømmeret saa højt.
Bladets Længde er 1,6—2,4 m,
Højden aftager nedefter, øverst er
den 16—30 cm, Delingen er 15—25
mm. Tænderne staar paa Stød
og er ofte Ulvetænder (Fig. 3).
Den øverste Mand styrer S., efter
den paa Tømmeret afmærkede
Kridtstreg, den nederste trækker den
gennem Tømmeret. Skovsave og Langsave
behøver ingen Afstivning af Bladet, fordi de
trækkes gennem Træet, man har endog en helt
leddeløs Form for Skovsaven, Kædesaven.
I Værkstedet bruges Fukssvansen (norsk
Fugesvans) (Fukssvejfen), hvis
Haandtag giver Støtte for Fingrene; Bladets Længde
er 25—75 cm, de større Former erstatter i
England Armsaven. Da den virker paa Tryk,
afstiver man om fornødent Bladet med en Ryg af
Jern ell. Staal, Rygsav ell. Listesav, men
herved begrænses Dybden af Snittet. En Form
af Fukssvejf anvendes som Kødsav.
Stiksavens Blad har aftagende Højde fra
Skaftet, der kan være som Fukssvansens eller et
simpelt Fileskaft, udefter og ender med en
Spids, som kan stikke gennem et forud boret
Hul Bladet holdes blødt for ikke at knække
under Arbejdet. Stiksaven er et vigtigt

Fig. 1—8.
Fig. 1—8.


Fig. 9.
Fig. 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/1048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free