Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1017 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sav - Sava - Savage, Richard - Savage, Richard Henry - Savage Island - Savah - Savali - Savanna - Savannah (By i U. S. A.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værktøj for Indbrudstyven til at skære Laase ud af
Døre. Gratsaven (norsk Gradsag), hvis
Blad er kort og har Haandtaget paa Ryggen,
arbejder paa Træk og bruges til at skære ned
til Noter for Revlerne paa Tegnebræder o. l.
Af spec. S. kan endnu nævnes
Dekupørsaven (norsk Finersag), som bruges til
Udskæring af Finerer til indlagt Arbejde,
Grundsaven, der afskærer Pæle under
Vandet, og Nedstrygeren, der anvendes
i Maskinværkstederne.

Det kan ganske i Alm. bemærkes, at de større
Savformer, som kræver to Mands Betjening,
mere og mere afløses af Savemaskiner, saaledes
maa Klovsaven, der sad midt i en Ramme
og brugtes til at dele (kløve) Planker, betragtes
som en Antikvitet, den er afløst af
Bræddesaven (norsk Kløvsag), en enbladet
Gittersav (norsk Opgangssav) (se
Savemaskiner).

Betingelsen for god Savning er, at Tænderne
holdes skarpe, og at S. ikke klemmer i Snittet,
men at Bladet skærer sig frit. Skærpningen
sker ved en Fil, Savfilen, som passer til
Tandformen og derfor som oftest er trekantet.
Bladet er om fornødent indespærret i en
Filebuk (norsk Filebænk), og Filen føres ikke
vinkelret paa Savbladets Plan, men lidt
fremefter, hvorved Tændernes yderste Kant paa
Arbejdssiden gøres til en skærende Æg.
Friskæringen opnaas ved Tændernes Udlægning
(norsk Vigning); med Læghagen (norsk
Vigjernet), Fig. 10, udlægges som Regel
hveranden Tand til den ene Side,
hver anden Tand til den anden;
a er Lægehagens Staalblad, b
Haandtaget, e Indsnittene,
hvormed der gribes om Tænderne
s—s, et indstilleligt Anslag, som
ofte mangler. Jo friskere og
grovere Træet er, desmere maa
Tænderne bøjes ud til Siden. Ved
Stiksaven opnaas Friskæring ved,
at Bladets Sider konvergerer mod
Ryggen, ved Løvsaven ved, at
Tænderne stuves, saa de bliver
bredere end Bladet. Det samme Princip
anvendes ved Metalsave, se Buefil; da denne
Savform, som danner Overgangen til Filene,
ikke er beregnet paa at gaa i Dybden, kan
begge Bladets Kanter have Tænder. Omvendt
kan Bladet paa Stensaven helt mangle
Tænder. Arbejdet sker da under rigelig Tilførsel af
Sand og Vand. Man har ogsaa Stensave, hvor
Bladet er erstattet af en enkelt ell. som til Gips
af fl. sammensnoede Metaltraade.
(F. W.). D. H. B.

Fig. 10.

Sava (lat. Savus, tysk Sau, fr. Save, ung.
Száva), højre Biflod til Donau i Jugoslavien,
danner en Tvillingstrøm til Drava, med hvilken
den har fælles Retning og omtr. samme Længde,
medens Afstanden mellem dem kun Varierer fra
75 til 110 km. S.’s Kildeomraade ligger i den
nordvestlige Del af Krain. Den nordlige
Kildeflod, Wurzener S., udspringer i en Højde af 483
m i Karawankas, den sydlige Wocheiner S.
opstaar i en Højde af 837 m i en Fjeldkløft ved
Foden af Triglav og gennemstrømmer den
ensomme Wocheiner Sø. Ved Radmannsdorf
forener begge sig til S., der antager en sydøstlig
Hovedretning og i Beg. har et stærkt Fald.
Efter Optagelsen af Laibach bliver den sejlbar
fra Sagor, strømmer forbi Zagreb (Agram) og
udmunder ved Belgrad efter et Løb paa 712 km.
I Lavlandet er dens Bredder sumpede, og
Dampskibsfarten besværes ved mange
Sandbanker, der stadig skifter Plads. Af Bifloder
nævnes i højre Bred Laibach, Gurk, Kulpa,
Unna, Vrbas, Bosna og Drina, i venstre Bred
Saun.
(Joh. F.). O. K.

Savage [’säv_idз], Richard, eng. Digter,
(1698—1743). Han hævdede, vist med Urette,
at være en uægte Søn af Grevinde Macclesfield
og Lord Rivers. Gennem Digtet The Bastard
(1728) forsøgte han at presse Penge ud af
Familien. Han stod Pope nær og leverede ham en
Del af Materialet for The Dunciad. Han døde
i Fængsel, og to Aar senere udkom hans Digte
i to Bd med, en biografisk Indledning af Samuel
Johnson.
I. O.

Savage [’säv_idз], Richard Henry, amer.
Romanforf. (1846—1903), blev opdragen til
Militær, steg til Major og har deltaget i fl. Krige,
saaledes i Krigen mod Spanien. Han er
bekendt som Forf. af en lang Rk. spændende og
meget læste Romaner, der henter deres Emner
rundt omkr. og er oversatte paa fl. Sprog, nogle
ogsaa paa Dansk. Af disse kan nævnes: My
Official Wife, For Love and Life, A Daughter
of Judas, The Anarchist, The Masked Venus,
In the Shadow of the Pyramids, The Shield of
His Honour.
(T. L.). I. O.

Savage Island [’säv_idз-’a^i£_ənd], se Niue.

Savah (Saveh), lille By i Persien, SV. f.
Teheran. I Nærheden af S. dannede der sig
1882 en Sø p. Gr. a Vandledningernes Forfald.
Den fik snart en Længde af 42 km, en Bredde
af 1—6 km og en Dybde af indtil 10 m.
M. V.

Savali, se Samoa-Øerne.

Savanna [sä’vän_a], By i U. S. A., Illinois,
ligger paa venstre Bred af Mississippi, 210 km
VNV. f. Chicago. (1910) 3691 Indb. S. har
vigtige Jernbaneforbindelser og driver
Flodskibsfart.
G. Ht.

Savannah [sä’vän_a], By i U. S. A., Georgia,
ligger paa højre Bred af Floden S., der indtil
dette Sted kan besejles af de største Søskibe.
(1920) 83252 Indb., af hvilke omtr. Halvdelen er
Farvede. S. er ganske regelret anlagt paa et
fladt Terræn og har lige Gader og talrige
Pladser og Parkanlæg, hvorfor Byen, da der tillige
er mange Haver, paa Afstand ser ud som en
Skov. Den har da ogsaa faaet Tilnavnet »Forest
City« ell. Skovbyen. Byens liv koncentrerer sig
om Havnen, der er det naturlige
Udskibningssted for et meget betydeligt bomuldsdyrkende
Opland, hvorfor den besøges af Skibe af
Alverdens Nationaliteter. Der udføres Bomuld,
Tømmer, Harpiks og Terpentin, medens Indførselen
væsentligst bestaar af Kunstgødning og
Raastoffer hertil. Industrien omfatter store
Kunstgødningsfabrikker samt Tilvirkning af
Bomuldsfrøkager, Bomuldsfrøolie m. m. Byen er anlagt
1733. 1778 erobredes den af Englænderne; men
Amerikanerne tog den tilbage 1782. I
Borgerkrigen indtoges den af Nordstaternes Armé 1864.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>