Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 1019 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savary, Aimé Jean Marie René - Savary, Félix - Save - Saveligheden - Savemaskiner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Hertug af Rovigo, hvortil var knyttet en
Dotation paa 15000 frc. S. ledede hele det
diplomatiske Forræderi mod Ferdinand VII af
Spanien, hvem han lokkede til Bayonne for der
at meddele ham Kejserens Beslutning, at
Bourbon’erne havde ophørt at herske i Spanien.
Herefter steg han yderligere i Ære og
Værdighed og anvendtes fra, nu af udelukkende i
Kejserens umiddelbare Nærhed for at skærme
dennes Liv mod Snigmordere. 1811 afløste han
Fouché som Politiminister og indførte et sandt
Rædselsregimente, hvori han stadig
fortrædigedes af den forstødte Fouché. S. fyldte
Fængslerne med mistænkte Republikanere og
kongeligsindede og optraadte brutalt over for
Madame Staël og Madame Récamier. Under
Malet’s mislykkede Forsøg paa Oprør i Paris
under Kejserens Fraværelse i Rusland, Oktbr 1812,
blev S., som mistænktes for Delagtighed,
arresteret af Lahori, men han løslodes efter faa
Timer. Trods dette beholdt han dog Napoleon’s
Bevaagenhed og indsattes af denne i Marts 1814
i Regeringsraadet i Paris. Efter Kejserens
Tronfrasigelse ledsagede S. Kejserinde Marie
Louise til Blois. Under Kejserdømmet i de
Hundrede Dage udnævnte Napoleon S. til Pair af
Frankrig og satte ham i Spidsen for
Gendarmeriet. Efter Waterloo ønskede han at følge
Napoleon til St Helena, men Englænderne ikke
alene nægtede ham denne Bøn, men sendte ham
som Fange til Malta, hvor han forblev til 8.
April 1816, da han blev frigiven og tog Ophold
først i Smyrna, senere i Østerrig og England
for at ernære sig ved Handelen. Endelig
vendte han tilbage til Paris, hvor man slog en Streg
over den ham efter Waterloo overgaaede
Dødsdom. I forsk. Skr forsvarede han sig mod
Beskyldningerne for at være Hovedmanden i
Mordet paa Hertugen af Enghien, og hans Skr
vakte megen Opmærksomhed. Hans 1828 udg.
Memoirer tvang ham til at søge Sikkerhed i
Rom, hvor han forblev til efter Julirevolutionen,
da han atter vovede sig frem og endogsaa
tilbød sin militære Tjeneste for de ny
Magthavere. Han anvendtes som Øverstbefalende for
Tropperne i Algérie, optraadte her med stor
Grusomhed overfor de Indfødte.
(A. T. L.). H. J-n.

Savary [sava’ri], Félix, fr. Astronom, f.
4. Oktbr 1797 i Paris, d. 15. Juli 1841 i Estagel,
var ansat ved Observatoriet i Paris, og Prof. i
Astronomi og Geodæsi ved École polytechnique.
S. var den første, der udarbejdede en Metode
til Beregning af en Dobbeltstjernes
Baneelementer (Sur la détermination des orbites, que
décrivent autour de leur centre de gravité deux
étoiles très-rapprochées l’une de l’autre [1827])
og anvendte denne paa ξ Ursæ majoris.
Gennem et Teorem, som bærer hans Navn, har
han vist en letvindt Maade at konstruere
Krumningscentret for Hjullinier.
J. Fr. S.

Save, se Sava.

Saveligheden hos Træ er størst paa tværs
af Fibrene, fordi de korte Fiberstykker, som
Savens udlagte Tænder har af skaaret, da
lettest fjernes. Grønt Veds Modstand mod et
vinkelret paa Stammeaksen ført Savsnit er med
Bøgens som Enhed for:

Avnbøl Lind Pil Sølvpoppel	1,87
Birk Ask	1,35
Eg	1,08
Bøg	1,00
Rødgran	0,60
Ædelgran	0,56
Fyr	0,53

Modstanden vokser med Tørhedsgraden.
Savning paa langs er vanskeligere, som Følge af
Fibrenes gode Forbindelse i Længderetningen;
Fibrene bliver staaende i Savsnittets Bund,
navnlig naar de er sejge. Modstanden
afhænger derfor ikke blot af Haardheden, men
ogsaa af Sejgheden. Eg o. a. haarde Træsorter
med kortfibret Brud saves lettere i fugtig
Tilstand end i tør, fordi Vandet virker
opblødende. Lind o. m. a. bløde Træsorter med
langfibret Brud saves lettest i tør Tilstand, i fugtig
er de for sejge. Frost begunstiger Savningen,
men vanskeliggør Behugning.
E. Su.

Savemaskiner, Maskinsave ell. mekaniske
Save, bruges fortrinsvis til Tildannelse af Træ
og er ofte sammenstillede i Savværker, der
i Danmark drives ved Damp ell. Elektricitet,
undtagelsesvis Heste-, Vind- ell.
Vandskæremøller, andensteds, som i Skandinavien, hyppig
er drevne ved Vandkraft. Kun de mindste
Baandsave ell. Rundsave (norsk Cirkelsave) kan
der være Tale om at drive ved Menneskekraft.
Det ældste kendte Vandsavværk er fra
Augsburg 1337, fra Norge berettes om saadant fra
1530, i Slutn. af 16. Aarh. har Holland
Vindsavværker. Fra Savene adskiller S. sig foruden ved
Drivkraften, ved at Stillingen tager megen
Plads op og spiller en vigtig Rolle, og tillige
ved, at medens ved Savene disse føres mod
Arbejdsstykket, er det ved S. dette, som føres
frem mod Savklingen (norsk Sagbladet).
Fremføringen kan ske ved med Haanden at skyde
Stykket frem over et Bord, se Rundsav Fig.
2; ofte er der dog mekanisk Fremtræk,
Fødning, og Arbejdet gribes da mellem riflede
Føde- ell. Fremtræksvalser, ell. det er
fastspændt, undtagelsesvis ved Finersaven
fastrimet, til en bevægelig Vogn ell. Slæde (se
Rundsav Fig. 1). Hvad der under Sav er
sagt om Filing og Udlægning af Tænderne,
gælder ogsaa om S.’s. S.’s Klinger er enten
bladformede, ofte med samme Højde for hele
Bladet, Bloksave, Gittersave o. l., ell.
skiveformede, Rundsave, ell. baandformede
uden Ende, Baandsave. S.’s langt hurtigere
Gang end Haandsavenes og de mange Tænder —
for Baandsave — ell. svære Tænder —
navnlig for Rundsave — nødvendiggør meget
omhyggelig Filing og Udlægning. Filingen eller
Skærpningen foregaar derfor paa Maskine og
mere ell. mindre automatisk enten med en Fil
ell. med en roterende Smergelskive.
Udlægningen kan ogsaa foregaa paa Maskine og mere
ell. mindre automatisk. Ved Baandsaven ses
ofte kun nogle Tænder udlagte; disse har
saaledes den Rolle at skære Bladet frit.
Tandformen er oftest for Bladsave og Rundsave den
overhængte Trekant ell. Ulvetanden (se Sav
Fig. 1 og 3); ligebenede Tænder forekommer
ved Afkortningssaven (norsk Kapsag) (se
Rundsav, Fig. 3). Ved Baandsaven er den
trekantede overhængte Tand almindeligst, dog
med Afrunding ved Roden.

S. kunde allerede finde Anvendelse i Skoven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>