Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Fældningen, saaledes den amerikanske
Vippesav (Fig. 1), som ligner en stor
Fukssvans, ell. dog ved Træets Deling, som
Gittersav og Rundsav. Saadanne Save er selvfølgelig
flyttelige og drives fra Lokomobiler ell. ved
Trykluft. Almindeligst er det, at et Savværk
anlægges ved et Vandløb, som kan afgive
Drivkraft, og ad hvilket Tømmerstokkene flaades
dertil. Savværket har da S. af forskellig
Art og tillige ofte Høvlemaskiner o. a.
Træbearbejdningsmaskiner i Forhold til, i hvor
færdig Stand Produktet skal leveres. Selv ved de
forholdsvis mindre danske Savværker spiller
ved Valg af Beliggenhed Transporthensynet en
væsentlig Rolle.
De første S. var byggede efter
Haandsavningens Princip, altsaa som Vekselsave, de skærer
i Nedgangen, og Langsaven (se Sav) har
saaledes nærmest været deres Forbillede. Ved at
man i samme lodretstillede Ramme satte fl.
parallelle Blade, fik man Gittersaven ell.
Rammesaven (Fig. 2), som paa een Gang kan
dele en Stamme i Bræder ell. Planker, alt efter
som Afstanden mellem Bladene gøres; den
enbladede Gittersav, Brædesaven, tildeltes
den særlige Opgave at kløve Tømmer, Planker
ell. Bræder. Tænkes nu den enbladede
Rammesav stillet horisontalt,
faar man Ideen til
Horisontalgittersaven, hvis
sædvanlige Benævnelse i
Danmark er
Bloksaven; tænkes endelig
Bloksaven med Slæde
stillet vertikalt, faar man
Finersavens Idé;
da der, hvor fint
dennes Blad end gøres, dog
gaar meget af det
kostbare Finertræ i Spaan,
er det nu alm. ikke at
save, men at høvle ell.
hugge Finererne, som derved ogsaa kan blive
tyndere end de savskaarne.
Maskinsvejfsaven er en Vekselsav, hvis fine Blad er
stukket gennem et Bord og ved en
Krumtapbevægelse under dette trækkes ned under
Arbejdsgangen, medens en Fjeder, hvortil Bladets
øverste Ende er fæstet, fører det tilbage.
Selv om Vekselsavene gjorde saavel et Par
Hundrede Slag i Minuttet, tilfredsstillede de
dog ikke ganske, dels tog de megen Plads op,
dels tabtes der Tid ved Dødgangen. Man søgte
da at finde Former for S., som fyldte mindre
og ingen Dødgang havde; saadanne fandtes i
Rundsave og Baandsave; kun den
mangebladede Gittersav, som forvandler Stokken
ved een Gennemgang til en Stabel
Brædder ell. Planker, kan disse ikke helt erstatte.
Rundsavens naturlige Felt er den grove
Tildannelse af billige Træsorter, hvor Arbejdet skal
gaa rask fra Haanden, og det har mindre at
sige, om der, da Snittet er forholdsvis bredt,
gaar en Del i Spaan og anvendes rigelig
Drivkraft. Den vil saaledes hævde sig til Arbejde i
grønt Træ, spec. Kantning (Rundsav Fig. 1) og
Afkortning samt som Brændesav; til at erstatte
Brædesav ell. endog, som det er forsøgt, at
skære Cigarkassetræ ud er den vel næppe paa
sin Plads. Selv brutal og med sine store
Tænder, der er saa farlige for Arbejderen, om han
uforsigtig kommer dem nær under Gangen,
taaler Rundsaven bedst af alle S. brutal
Behandling, selvfølgelig dog paa Bekostning af
Arbejdets Udseende. Foruden det skiveformede Blad,
som er langt det almindeligste, kan Rundsaven
have et konkavt Blad og egner sig da til at
udskære Knapper, runde Bunde o. s. v., ell. dens
Blad erstattes med et Rør med Tænder i den
ene Rand, Cylinder- ell. Kronesaven,
der finder lgn. Anvendelse som
Konkavsaven og ogsaa kan anvendes ved Tildannelse af
Tøndestaver o. l. Modsat Rundsaven, som kan
høres ofte endog langt borte, naar den
arbejder, er Baandsaven ret lydløs; den sniger sig
gennem Træet og er en delikat Maskine, der i
alle Henseender maa være godt bygget og
kræver god Behandling. Dette er vel Grunden til,
 |
| Fig. 1. Træstammefældemaskine. |
 |
| Fig. 2. Savemaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
