Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Savojen - Savojkaal - Savolaks - Savoldo, Giovanni Girolamo - Savona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Residens var Turin. Karl Emmanuel I
(1580—1630) var en ivrig Katolik, Forbundsfælle af
Filip II, og kæmpede mod Henrik IV af
Frankrig, men Henrik besatte S. 1600 og tvang
Hertugen til at afstaa La Bresse, Bugey, Valromey
og Gex, Rhône-Bredden fra Genève til Lyon,
mod »at S. fik Markgrevskabet Saluzzo (besat af
Frankrig 1588). I den mantuanske Arvefølgekrig
besatte Richelieu S., der fra 1630—31 var i
Frankrigs Magt. Ved Freden i Chierasco 1631
fik vel Victor Amadeus I (1630—37) lidt
af Montferrat, men afstod Frankrig Pignerolo
og fri Passage gennem Alperne. Fra nu af var
S.’s Magtudvidelse henvist mod Italien, hvor
det vandt frem, som man spiser en Artiskok
Blad for Blad«. Under Victor Amadeus’ Sønner
Frants og Karl Emmanuel II, d. 1675, maatte
S. helt rette sig efter Frankrig. Ludvig XIV
holdt Casale og Pignerolo besat. Victor
Amadeus II forfulgte Valdenserne, der
kaldtes Barbetter, i Pignerolo, Piemont og siden i
S. Under den pfalziske Arvefølgekrig besatte
Frankrig hans Land, men ved Udsoningen med
Ludvig XIV 1696 fik han dette, Pignerolo og
Casale igen. I den sp. Arvefølgekrig gik Victor
Amadeus fra Frankrig over til dets Fjender,
1713 ved Freden i Utrecht fik han S. (hvortil
nu ogsaa hele Montferrat og en Del af det
milanesiske Omraade hørte) og Kongetitel af
Sicilien. Sicilien maatte han 1720 bytte med
Sardinien. Fra nu af til 1860 tilhører S.’s
Historie Kongeriget Sardinien (s. d.). Det
erobredes af Frankrig 1792, afstodes 1796 til den
fr. Republik, men gaves tilbage til Sardinien
efter Napoleon’s Fald 1814.
Da Mellemitalien 1860 sluttede sig til Sardinien,
aftaltes mellem Frankrig og Sardinien, at S.
skulde høre til Frankrig, saafremt en
Folkeafstemning bestemte det. Napoleon, der efter
Villafranca-Præliminærerne besøgte S., vandt
stor Sympati, og saa stærkt ønskedes
Tilslutningen til Frankrig, at, da Afstemningen fandt
Sted 22. Apr. 1860, 130533 Stemmer afgav Ja
derfor mod 235 Nej. S. staar nu under
Frankrig som Dept. Savoie og Haute-Savoie. (Litt.:
Carutti di Cantogno, Regesta Comitum
Sabaudiæ [i Bibl. stor. ital., Bd V]; V. de
Saint-Génis, Histoire de la Savoie
[Chambéry 1884]; A. Perrin, Histoire de Savoie
des origines à 1560; Garofalo, Gli
Allobroges [Paris 1895]; Hellmann, »Die Grafen
von Savoyen und das Reich« [Innsbruck 1900];
Th. Claparde, Histoire de la Réformation
en Savoie [Genève og Paris 1893]; G. Tardy,
La Savoie de 1814 à 1860; Mémoires historiques
sur la Maison de Savoie [Turin 1816 og
Chambéry 1888]; Belgiojoso, Histoire de la
Maison de Savoie [Paris 1860]; Carutti, Storia
della diplomatia della corte di Savoia
1493—1773 [1875—80] og Storia del regno di Vittorio
Amadeo II [1897]; C. van Noorden,
»Victor Amadeus II v. S.« [i »Hist. Vorträge 1884];
Manno, Bibliografia storica degli stati della
monarchia di Savoia [1884—1913];
Hellmann, »Die Grafen von Savoyen und das
Reich bis zum Ende der staufischen Periode«
[1900]; Angeli, Storia di Cara Savoia [1906]).
(J. L.). H. J-n.
Savojkaal [sa’våj-] se Kaal, S. 333.
Savolaks, Landskab i det østlige Finland,
grænser mod N. og NV. til Østerbotten, mod
V. til Tavastlandet, mod SV. til Nyland og mod
Syd og Øst til Karelen. S. har en Størrelse af
c. 38400 km2 med omkr. 400000 Indb. (1914).
Intet andet finsk Landskab er saa vandrigt som
S.; der findes Sogne, hvis halve Areal er Søer
og Vandløb. De største Søer er Puulavesi og
Saima, hvis Afløb er Vuoksi, som
gennembryder Salpousselka og danner det mægtige
Vandfald Imatra. Jordbunden er for det meste Sand,
der ofte danner gran- og fyrreklædte Aase. I
Dalene er der Ler. Nord-S. er rigt paa Jern
(Sømalm), som har været brudt længe. Nu er
Papir- og Træindustrien vigtigere. Den
ufrugtbare Jord hemmer Agerbruget. Svedjedyrkning
er sent ophørt her. Mod Syd er der en Del
Kvægavl og Smørproduktion. Befolkningen taler
en klangfuld, vokalrig Dialekt, der anses for
Finlands smukkeste. Administrativt hører S. til
de 3 Len: Kuopio mod Nord, St Michel i Midten
og Viborg mod Syd. Den største By er Kuopio,
(1921) 18948 Indb. S. kom til Sverige 1323.
G. G.
Savoldo, Giovanni Girolamo, tidligere
kaldet Bresciano, ital. Maler, f. i Brescia
c. 1480, d. efter 1548 i Venedig, var (Elev af
Fior. Ferramola) udviklet under Paavirkning
af Giov. Bellini, Tizian og Palma. Hans
fornemme, kølige Kolorit er dog i højere Grad
end i Slægt med venetiansk Kunst betinget af
hans Forhold til Skolen i hans Fødeby; denne
Skoles fint afstemte sølvagtig graa Farveskala
ejer han, selv om den hos ham er stemt en
Tone dybere ned mod det dunkle, fordi han i
Reglen fremstiller sine Scener med Aftenlys
ell. med kunstige Lyseffekter. Betydeligst hos
S. virker Landskabsstemningen, som er
anslaaet med megen romantisk og følsom Finhed,
hvorimod Figurerne trods en vis værdig
Holdningsfuldhed virker ret tomme og ubetydelige
uden dybere aandeligt Indhold. S. virkede i
Brescia, Firenze, Treviso (1521), Venedig. Af
S.’s Hovedværker nævnes det mægtigt virkende
»Madonna, omgivet af fire Hellige« (i Brera,
Milano), Transfigurationsbilledet i Uffizi,
Firenze, en Række Malerier med Hyrdernes
Tilbedelse (Gal. Martinengo i Brescia, i Gal. i
Turin o. fl. St.), fl. Fremstillinger med den
hellige Familie (bl. a. i Turin) samt
Portrætter: det storladne Kvindeportræt i det
kapitolinske Museum og Portrættet af Ridderen i
Louvre. Portrætter er vel ogsaa Malerierne af
»Venetianerinden« (London og Berlin);
sidstnævnte Sted findes ogsaa et virkningsfuldt
Billede med Klagen over Kristi Lig.
(A. R.). A. Hk.
Savona, fr. Savone, By i Norditalien, Prov.
Genova, ligger 36 km VSV. f. Genua paa
Kyststrækningen Riviera di Ponente og ved
Banelinien Genua—Nizza, der her sender en
Sidelinie til Turin. (1921) 50000 Indb. S. har en
meget smuk Beliggenhed, og i Omegnen findes
talrige Villaer. Fra dens lille, men sikre, Havn,
der nu er befæstet, fører en Jernbane over
Passet Altare til Po-Sletten, og S. var en Tid
i Middelalderen Genuas Rival, men blev til
sidst ganske overfløjet. Byen er omgivet af
Villaer, men har ellers snævre, krumme Gader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
