Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Peter Brønnum - Scavenius, Peder Lauridsen - Sceaux - scemando - Scenarium - Scene - Sceneinstruktør - sceniske Lege - Scepter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og bestemme Anvendelsen af Skatterne med
Rigsdagen. S. betegnede selv den principielle
Forskel mellem sit og Regeringens Forslag
saaledes, at han vilde gøre Kongen til »en virkelig
Konge«, der beholdt »al den Ret, han hidtil
har haft, undtagen for saa vidt han udtrykkelig
fraskriver sig den«, medens Kongen efter
Regeringens Forslag ingen anden Rettighed vilde
faa end den, som udtrykkelig var ham tillagt i
Grundloven. Forhandlingen om dette Forslag
førte ind paa en Drøftelse af selve det
konstitutionelle Grundprincip. S. angreb paa den
voldsomste Maade dette og erklærede, at
Kongen under det, saaledes som det var udført i
Regeringsforslaget, kun vilde blive »en
overflødig Person«, »en pyntet Dukke, som man ved
højtidelige Lejligheder fører i Procession til
Moro for Publikum«. Hans Forslag fik kun 6
Stemmer for sig, og han saavel som de øvrige
»Grundlovsprotestanter« indtog i det hele en ret
isoleret Stilling i Forsamlingen. 1854 udnævntes
han til Medlem af det Ørsted’ske Rigsraad, og
efter Oktoberforfatningens Vedtagelse gik han
over i dens Rigsraad som kongevalgt Medlem.
Han havde Sæde her indtil 1859 og sluttede sig
til det konservative Helstatsparti. 1865 var han
med at stifte Oktoberforeningen, af hvis
Bestyrelse han blev Medlem.
N. N.
Scavenius, Peder Lauridsen,
Generalprokurør, f. 27. Aug. 1623, d. 10. Juni 1685.
Efter at have studeret ved Kbhvn’s Univ. og
siden i 8 Aar ved udenlandske Universiteter og
derefter rejst 4 Aar som Hovmester for Kansler
Christian Thomesen Sehested’s Søn, ansattes
han 1657 som 2. jur. Prof. ved Kbhvn’s Univ.,
1661 rykkede han op til 1. jur. Prof. Han
vedblev at beklæde Professorstillingen lige til sin
Død, men fritoges 1681 for sine Forretninger
ved Univ. og synes hverken som Lærer ell.
Videnskabsmand at have været noget
betydeligt. Større Bet. fik han som administrativ
Embedsmand. Fra 1660 til sin Død var han
Generalprokurør, fra 1660—79 Medlem af
Skatkammerkollegiet, fra 1663 Medlem af Højesteret,
1674—76 Medlem af Statskollegiet og en kort
Tid ogsaa Medlem af Kommercekollegiet.
Endvidere brugtes han meget i forsk.
Kommissioner, saaledes var han Medlem af den første
Lovkommission 1661—62 og senere af de 4
Revisionskommissioner. 1665—73 ledede han
Opførelsen af det kgl. Bibliotek. Selv var han en
stor Bogven og samlede sig et betydeligt
Bibliotek, som han 1665 solgte til Kongen.
L. L.
Sceaux [so], By i det nordlige Frankrig,
Dept Seine, 6 km S. f. Paris, 6200 Indb. S. har
en smuk Beliggenhed paa en Høj ved venstre
Bred af Bièvre. Byen, der ved en Bane staar
i Forbindelse med Hovedstaden, har et
moderne Slot med en smuk Park og et Lyceum (Lycée
Lakanal). Mod V. ligger Landsbyen Plessis
Piques og det yndede Udflugtssted
Robinson, hvorfra der er en smuk Udsigt over
Bièvre-Dalen. Det gl. berømte Slot i S., der
var et Værk af Perrault og tilhørte først
Statsmanden Colbert, senere Hertugen af Maine og
Mme de Montespan, blev fuldstændig ødelagt
under Revolutionen. I S. stod der 19. Septbr
1870 en heftig Kamp mellem Belejringshæren
og de af General Ducrot kommanderede
Udfaldstropper, som til sidst trængtes tilbage til
Paris. Arrondissementet S. (9 Kanton’er og 42
Kommuner) har 444000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
scemando [∫e’mando] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse, aftagende, hendøende.
S. L.
Scenarium (lat.), et Sted, hvor en
Skuespilsceneer opført.
H. H. R.
Scene [’se.nə] (gr.), se Teater. — Afsnit
af et dramatisk Værk; ubehageligt ell.
uhyggeligt Optrin (»lave en S.«).
Sceneinstruktør [’se.-], den Person, som leder
Indstuderingen af et Skuespil eller en Opera.
Denne Gerning var i Teatrets ældre Tid
indskrænket til at være en Ordning af
Dekorationerne, Arrangementet, Kostymerne, Statisteriet,
og endnu J. L. Heiberg anerkendte ikke, at
S.’s Opgave vedkom selve den kunstneriske
Fremstilling. Men gennem F. L. Høedt, senere
gennem William Bloch og for Privatteatrenes
Vedk. Herman Bang, hævedes Gerningen til en
Kunst af tildigtende, men ordløs Art, idet de
udformede Stykkets sceniske Milieu og bistod
Skuespillerne med at karakterisere Figurerne.
De skabte et Sammenspil med vekslende Tempi
og Pauser, hvoraf de Talendes Karakteristik
fremgik. Instruktørtalent er en særegen Evne;
man har den, ell. man har den ikke, hvad enten
man er Skuespiller ell. Forfatter ell. ingen af
Delene. Fantasi, Iagttagelsesevne og
Menneskekundskab er en nødvendig Betingelse foruden
Kendskab til de forsk. Kunstarter og deres
Historie. Instruktøren kan sammenlignes med en
Dirigent; Skuespillerne er de Instrumenter,
han spiller paa; Digteren giver ham Stoffet.
Men ved Forestillinger, hvor Udstyret ell. den
saakaldte »ydre Iscenesættelse« er det
væsentlige, har hans Virksomhed intet med
Menneskers Sjæleliv at gøre; her nedsynker S. til at
blive en Indøver af Paahit og Triks, som i
Reglen er importeret fra Udlandets Scener
R. N.
sceniske Lege [’se’-](ludi scenici), ɔ:
Skuespil, skal fra først af være blevne indførte i
Rom 364 f. Kr. som en Form af Gudstjenesten,
men fik først omtr. 240 nogen større Bet. De
afholdtes ved forsk. offentlige og private Fester.
H. H. R.
Scepter [’sæptər] (gr. σκεπτρον, »Stav«), en
længere ell. kortere, med en Knop ell. et Hoved
foroven og med forsk. Prydelser udstyret Stav,
som bares af Konger, triumferende Feltherrer,
Kirkefyrster o. a. som Tegn paa deres
Værdighed. S. har været i Brug hos forsk. Folk og fra
ældgamle Tider. Ægyptiske Konger og Guder
afbildes gerne med S. i Haanden. De er næsten
af Mandshøjde og har forsk. formede
Afslutninger foroven; der haves Krumstav, Papyrus- og
Kukufasceptre, det sidste er prydet med en
Art Slangehoved. Et saadant, pragtfuldt
udstyret, er fundet i Ægypten ved Petrie’s
Udgravninger. Osiris o. a. har kortere S., i Form af
Krumstav og Svøbe. Hos de gl. asiatiske Folk
spillede S. en stor Rolle, saaledes hos Assyrerne
og Babylonierne. Fl. saadanne er bevarede,
især fra Babylonien. De har gerne den kortere
Form. I Antiksamlingen ses en kugleformet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
