Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scepter - Scesaplana - Schaal-Sø - Schachovskoj - Schacht, Hermann - Schacht, Matthias Henriksen - Schack
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knop ell. Hoved til et S., der efter
Kileindskriften har tilhørt en babylonsk Konge. Gyldne S.
bares af Perserkongerne, som det fremgaar
saavel af Xenofon som af Esther’s Bog 4, 11,
af hvilket Sted vi tillige erfarer, af det at bøje
S. nedad var Tegn paa kgl. Naade. I Bibelen
omtales S. ofte som Tegn paa kgl. Værdighed.
Det findes allerede i Jakob’s Velsignelse over
hans Sønner i Omtalen om Juda (1. Mosebog
49, 10), hvoraf man tillige erfarer, at S. havde
Mandshøjde, da det siges »ikke at skulle vige
fra hans Fødder«. Hos Homer nævnes S. oftere
som Tegn paa kgl. Værdighed, og der omtales
fl. Gange S. af Guld; disse havde rimeligvis den
kortere Form, hvis de var af massivt Guld. Det
S., som de gl. rom. Konger havde i Haanden,
kaldes hasta (»Lanse«). De rom. Triumfatorer
bar et S. i Haanden. S. anvendtes ogsaa af de
rom. Kejsere. De byzantinske Kejseres S. var
yderst pragtfuldt udstyrede, med forsk.
Ornamenter over hinanden. I Middelalderen ligesom
i nyere Tid lagdes der ofte særlig Vind paa
kunstnerisk og kostbar Udstyrelse af S. Snart
lod hver Fyrste efter sin Tronbestigelse et nyt
S. udføre, snart bevaredes S. gennem fl.
Slægtled som et Rigsscepter. S. hører med Kronen
i de fleste Lande til Rigsklenodierne, der kun
bæres ved særlige festlige Lejligheder. Det
danske S. er paa Rosenborg iblandt Regalierne.
V. S.
Scesaplana [∫e-], det højeste Punkt i
Bjergdraget Rhätikon paa Grænsen, af det schweiz.
Kanton Graubünden og Østerrig. Selve S. ligger
paa Grænsen, 14 km SV. f. Bludenz og er 2967
m høj. Op af en Grundmasse af Kalksten med
stejle Vægge hæver sig en Klippepyramide
mellem Gletschere. For at lette Bestigningen af
S.’s Top er der bygget Alpehytter op til en
Højde af 2350 m.
(H. P. S.). O. K.
Schaal-Sø [∫a.l-], se Schall-Sø.
Schachovskoj [∫aka’fskåj], russ. Fyrsteslægt,
iflg. Traditionen af Rurik’s Æt. Bl. dens
Medlemmer mærkes:
Jakov Fjodorovitsch S., Statsmand
(1705—77), beklædte en Rk. høje Statsembeder
(Overprokurator for den hellige Synode 1742,
Generalkrigskommissær 1753 og Justitsminister
1762); hans for Tidens Historie vigtige »Zapisti«
(»Memoirer«) blev udgivne 1810.
Ivan Leontievitsch S., Militær
(1776—1860), deltog i Suvorov’s Felttog og kæmpede
senere mod Napoleon; efter Slaget ved Leipzig
1813 udnævntes ham til Generalløjtnant. Han
var senere med til at kvæle den polske Opstand
1830—31 og udmærkede sig særligt ved
Ostrolenka og Stormen paa Warszawa. 1848—58
præsiderede han i Militærdepartementet af
Rigsraadet.
Alexander Alexandrovitsch S.,
dramatisk Forf. (1777—1846), skrev henved 60
Teaterstykker af vekslende Værd. Skarp
Opponent mod de paa hans Tid begyndende nye
Strømninger inden for den russ. Litteratur,
forfattede han en mod Karanzia rettet satirisk
Komedie (»Kovarnzi«, »Den snu«, 1804), der
opnaaede en stor Succes; særlig populære blev
hans patriotiske Stykker efter Krigen mod
Napoleon: »Kozak-Stichotvarets«
(»Kosak-Digteren«) og »Krestiane ili ostret ja nezvanych«
(»Bønderne eller de ubudnes Møde«).
A. K.
Schacht [∫akt], Hermann, tysk Botaniker,
f. 1814, d. 1864 i Bonn, hvor han siden 1859
var Prof. i Botanik. Han var Elev af Schleiden
og dennes Assistent i Jena indtil 1851. Da
Schleiden hævdede, at Støvet var Hunkønnet og
Ægget Hankønnet, kæmpede han med megen Iver
paa sin Lærers Side, indtil han opdagede sin
(og Schleiden’s) Fejltagelse, som han da straks
loyalt indrømmede. 1856—57 rejste han til
Madeira og Tenerife og udgav 1859 et Skrift om
disse Øers Vegetation. I øvrigt er hans
Arbejder, hvoraf nævnes: »Entwickelungsgeschichte
des Pflanzen-Embryon« (1850, med 26 Tavler),
»Das Mikroskop und seine Anwendung« (1851),
»Die Pflanzenzelle« (1852), »Beiträge zur
Anatomie und Physiologie der Gewächse« (1854),
»Lehrbuch der Anatomie und Physiologie der
Gewächse« (2 Bd med 11 Tavler, 1856—59),
»Die Spermatozoiden im Pflanzenreich« (1864,
med 16 Tavler), væsentlig af
anatomisk-mikroskopisk Art; de indeholder en Mængde ny
Iagttagelser og vidner om, at S. flittig anvendte
Mikroskopet og var en dygtig Tegner. I
1850’erne og 1860’erne øvede han en ikke ringe
Indflydelse paa Flertallet af sit Fædrelands yngre
Botanikere.
(V. A. P.). A. M.
Schacht [sjakt], Matthias
Henriksen, dansk Musikforfatter, f. i Visby paa
Gulland 29. Apr. 1660, d. i Kjerteminde 8. Aug.
1700. Efter at være blevet Student 1678 besøgte
han fl. tyske Univ., ogsaa Sthlm og Upsala,
blev 1682 Hører i Visby, drog dog snart atter
udenlands til Tyskland og Holland, blev
derefter 1683 Kantor og Kollega ved Odense lærde
Skole, 1686 Rektor i Kjerteminde samt Musicus
for denne By og Hindsholm. En lærd og
arbejdsom Mand, der særlig lagde sig efter
Oldsager, Litteraturhistorie og Musik, »passede
Skolen om Dagen og Violinen om Natten«. Har
efterladt sig et Haandskrift (kgl. Bibliotek i
Kbhvn), Musicus Danicus ell. »Danske
Sangmestre« (1867) med musikhistoriske
Oplysninger, et Haandskrift, hvis Udgivelse staar for
Døren (1925).
A. H.
Schack [∫ak], mecklenburgsk uradelig Slægt
der tidligt førte en Sølv Lillie i rødt Felt og
samme Mærke paa Hjelmen, mellem to af Sølv
og rødt vekselvis delte Vesselhorn. Den senere
saa navnkundige Feltherre Hans S. (s. d.),
der tilhørte Slægtens sachsen-lauenburgske
Linie, og hvis Moder var af sønderjysk Adel,
blev 6. Jan. 1658 naturaliseret som dansk
Adelsmand og 25. Maj 1671 optaget i den danske
Grevestand som Greve af Schackenborg
(s. d.). Grevskabet erigeredes 23. Juni 1676 —
kort efter hans Død — og tilfaldt først Sønnen,
Stiftamtmand over Ribe Stift, Kammerherre og
Hvid Ridder, Grev Otto Didrik S. til
Gisselfeld og Gram (1652—83); det er derefter
stadig gaaet i Arv fra Fader til Søn. Sidstnævntes
Søn, 1. Deputeret for Finanserne med Titel af
Kammerpræsident, Geheimeraad og Blaa
Ridder, Grev Hans S. (1676—1719), var Fader til
Geheimeraad, Kammerherre og Hvid Ridder,
Grev Otto Didrik S. (1710—41). Denne var
atter Fader til Stiftamtmand over Ribe Stift,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
