Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack - Schack, Adolf Friedrich v. - Schack, Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geheimeraad og Hvid Ridder, Grev Hans S.
(1735—96) — hvis Søn, Generalmajor,
Kammerherre, Grev Otto Didrik S. (1758—1809),
var Tipoldefader til Amtmand, Hofjægermester,
Grev Otto Didrik S. (s. d.) — og til
Kammerherre og Hvid Ridder, Grev Frederik
Christian S. (1736—90), der fik
Grevepatent 18. Oktbr 1749 efter hidtil som yngre
Søn at have været Baron, idet først en
Bevilling af 17. Septbr 1772 hjemler samtlige
mandlige Medlemmer af Slægten grevelig Titel.
Sidstnævnte kom i Besiddelse af det iflg. hans
Faders Stifmoder, Grevinde Anna Sophie S.,
f. Rantzau’s testamentariske Dispositioner
under 11. December 1776 oprettede Stamhus
Giesegaard (s. d.). Da hans Søn døde
ugift, tilfaldt Stamhuset en Dattersøn,
Henrik Adolph Brockenhuus, som ved
Patent af 1. Apr. 1826 optoges i Grevestanden
med Navnet Brockenhuus-S. (se
Brockenhuus). Baron Ulrich Friedrich
S. (1681—1719), yngre Søn af ovenn. Grev O.
D. S. (død 1683), var dansk Envoyé i Paris,
traadte i fransk Tjeneste, hvor han avancerede
til Feltmarskalkløjtnant, og var sidst
Geheimeraad hos Kong Stanislaus. — Joachim S.
(1628—1700), en Brodersøn af Feltherren H. S.,
traadte ligeledes i dansk Tjeneste, blev
Generalmajor og førte 1676 i Slaget ved Lund
Hærens Centrum. 2 Aar senere deltog han i
Baahus’ Belejring og gjorde overalt god Fyldest.
Efter Freden var han en Tid Kommandant i
Kbhvn, forlod Hæren 1681, idet han hædredes
med det hvide Baand, og beklædte saa
Embedet som Amtmand i Skanderborg og Aakjær
Amter indtil sin Død. Han købte Sneumgaard,
Bramslykke og Kjærstrup og blev 7. Decbr 1668
naturaliseret som dansk Adelsmand. Hans
Linie uddøde med Sønnesønnen, Statsminister
Joachim Otto S.-Rathlou (s. d.). der,
efter at have tiltraadt det for ham af hans
Faster, gift med Christian Rathlou til
Gersdorffslund, oprettede Stamhus
Rathlousdal (s. d.), ved Patent af 17. Juli 1771 fik
Tilladelse til at føre Slægten Rathlou’s Navn
og Vaaben i Forbindelse med sit eget. — Til
samme Slægt hørte Geheimeraad og Hvid
Ridder Engel Carl Ernst S. (1750—1811),
der 1780 blev dansk Overhofmarskalk, senere
Amtmand i Flensborg, og som 1787—99 beklædte
Overpræsidiet i Kiel. Han naturaliseredes som
dansk Adelsmand 17. Jan. 1776. Efterslægten
lever i Tyskland. — Endelig skal af Slægten
nævnes Hans Christian S. (1642—1706),
der blev dansk Generalløjtnant, Geheimeraad
og Hvid Ridder, men som ikke naturaliseredes.
Det var ham, der som Generaladjutant hos
Kongen bragte Griffenfeld Budskabet paa
Skafottet om Benaadning. Han var Kommandant i
Kbhvn og havde Overkommandoen over
Fortifikationsetaten i Danmark. Efter Karl XII’s
Landgang ved Humlebæk viste han sig saa
energiløs og vaklende, at han endnu s. A. fik
Afsked, hvorpaa han vendte tilbage til
Tyskland.
P. B. G.
Schack [∫ak], Adolf Friedrich v., tysk
Greve, Digter og Litteraturhistoriker, f. i
Schwerin 2. Aug. 1815, d. i Rom 14. Apr. 1894. Han
kom som ung til Frankfurt a. M., studerede
1834—38 Jura, orientalske Sprog og Litteratur
i Bonn, Heidelberg og Berlin, foretog store
Rejser til Italien, Amerika, Grækenland og
Spanien og ledsagede Hertugen af Mecklenburg
paa Rejser, var i nogle Aar mecklenburgsk
Gesandtskabsattaché ved Forbundsdagen i
Frankfurt, senere Chargé d’affaires i Berlin, hvor han
samtidig vedblivende dyrkede sine specielle
Studier. I de flg. Aar, efter at han ved sin
Faders Død havde overtaget Godserne i
Mecklenburg, rejste han atter til Spanien, hvortil
Maurernes Kultur og efterladte Mindesmærker
drog ham. Paa Opfordring af Kong Max II
bosatte S. sig nu i München, hvor han skabte
den udmærkede Malerisamling, der bidrog til
hans Berømmelse, og som han har skildret i
»Meine Gemäldesammlung«. Han blev en af
Münchens Mæcener og aabnede Samlingen for
Publikum. 1876 udnævnte Kejser Wilhelm I
ham til Greve. Som Digter minder S. om
Platen og Rückert, han er som disse Formens
Mester, men den skønne Form savner ofte Liv
og Originalitet. Den megen Lærdom, der heller
ikke forlader ham som Digter, gør hans Lyrik
stiv og upopulær. Bl. hans poetiske Værker kan
nævnes »Gedichte« (1867), »Episoden«,
Versromanen »Durch alle Welter, Epos’et »Die
Piejaden«, Digtsamlingen »Lotusblätter«, »Tag- u.
Nachtstücke«, Fortællingerne »Aus zwei
Welten« og »Epistlen und Elegien« (1894). Som
Oversætter udfoldede han samtidig en stor
Virksomhed — fra hans Haand foreligger
»Spanisches Theater«, »Heldensagen des Firdusi«,
»Romanzen der Spanier und Portugiesen«
(sammen med Geibel), »Die englischen
Dramatiker vor, neben und nach Shakespeare«. Ogsaa
hist. Værker fik han Tid til at skrive —
»Geschichte der dramatischen Literatur und Kunst
in Spanien« (3 Bd) og »Poesie und Kunst der
Araber in Spanien und Sizilien« (2 Bd),
værdifulde Værker, Vidnesbyrd om indgaaende
Viden og grundigt Studium. Han har ogsaa
skrevet sin Selvbiografi: »Ein halbes Jahrhundert«
(3 Bd, 1887, 3. Opl. 1894), der yder interessante
Bidrag til Tidens Historie, »Gesamm. Werke«
(6 Bd, 1883, 3. Opl. i 10 Bd 1897—99),
»Nachgelassene Dichtungen«, udg. ved Winkler (1896).
(Litt.: F. W. Rogge, »Gr. A. F. v. S.«
[1885]: E. Brenning, »Gr. A. F. v. S.« [1885].
Fremdeles Skr af Zabel og Mannsen; E.
Walter, »A. F. Gr. v. S. als Übersetzer«
[1907]).
C. B-s.
Schack [sjak], Albert, dansk Præst, f. 3.
Marts 1849, d. 22. Juni 1925, blev cand. theol.
1872, Kaldskapellan i Raklev 1874, Sognepræst
i Bredstrup 1877, i Gudum 1887, 1895 ved
Helligaands Kirke i Kbhvn, 1908 i Vonsild. S. er
dels optraadt som kirkelig Forfatter, dels som
etisk-æstetisk Kritiker og udgav en Række
Skrifter, mest Smaaskrifter, i hvilke han viser
sig som en klar Tænker og en betydelig Stilist,
noget paavirket af Søren Kierkegaard, med et
vist journalistisk Anstrøg, vittig og sarkastisk,
men ogsaa ofte skarp ensidig, f. Eks. naar han
stadig paa det æstetiske Omraade stræber at
anlægge en etisk Maalestok. Som Teolog var S.
udpræget positiv uden at tilhøre nogen bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
