Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schaffhausen - Schaffner, Jakob - Schaffner, Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Konstanz. Som Følge af Rhin-Faldets
Tilstedeværelse har S. et betydeligt Turistbesøg.
S. har en demokratisk Forfatning, der er
dateret 24. Marts 1876 og sidst underkastet
Revision 1895. Den lovgivende Myndighed er det
Store Raad, der bestaar af eet Medlem for
hver 500 Indb. Den udøvende Magt indehaves
af et Regeringsraad paa 5 Medlemmer.
Desuden kan 1000 stemmeberettigede Borgere
forlange en Lov sat under alm. Afstemning
(Referendum), og det samme Antal kan stille Forslag
om ny Love. Begge Raads Medlemmer vælges
paa 4 Aar, og desuden vælger det Store Raad
hvert 4. Aar en Overret paa 5 Medlemmer. Hver
af Kantonets 6 Distrikter har desuden sin
Distriktsret, og hvert Sogn har sin Fredsdommer.
Statsindtægterne er aarlig c. 1 Mill. Kr og
sædvanligvis lidt større end Udgifterne. S. har en
Statsformue paa henved 10 Mill. Kr.
Skolevæsenet hører til de bedst ordnede i Schweiz,
og Befolkningen har Ry for at være bl. de
højest oplyste. Der findes 36 Primærskoler, 10
Sekundær- ell. Realskoler, en Mellemskole med
Tilslutning til det akademiske Studium samt en
Haandværksskole og fl. Fortsættelsesskoler. I
militær Henseende nører S. til 6. schweiziske
Division. S.’s Vaaben er en sort, kronet
Vædder, der springer frem fra en Stadport paa
Guldgrund.
2) Hovedstaden S., ligger 124 km NØ.
f. Bern, 431 m o. H. i en Dal paa højre Bred
af Rhinen, der her danner sine Strømhvirvler,
de saakaldte »Lächen«. (1920) 20064 Indb. S.
er omgiven af Vinbjerge og skovklædte Høje og
er med sit middelalderlige Præg en af Schweiz’
mest maleriske Byer. Her findes mange
Gavlhuse fra 16. og 17. Aarh. med Karnapper,
Taarne,, Skulpturer og Fresker. Ejendommelige
Kirkebygninger er den saakaldte Münster, en
romansk Søjlebasilika fra 12. Aarh., der
tidligere har været Klosterkirke, og hvori findes
en Klokke fra 1486, hvis Indskrift: Viuos voco,
mortuos plango, fulgura frango, inspirerede
Schiller til Digtet »Das Lied von der Glocke«,
samt den gotiske Johannes-Kirke, ligeledes fra
12. Aarh., og Sankt-Anna-Kapellet. Andre
Bygningsværker er den middelalderlige Borg
Munot, det gl. og det ny Raadhus, Kornhuset,
Museet, der rummer et Bibliotek samt
naturhistoriske og historiske Samlinger, og
Imthurneum, der er bygget 1864 af den fra S.
stammende London-Bankier Imthurn og rummer
Teater, Koncertsale og en lille Malerisamling.
Sammen med Nabokommunen Neuhausen
driver S. en betydelig Industri, der forsynes med
elektrisk Kraft af et stort, 1863 anlagt og: senere
udvidet Turbineværk i Rhinen. Spinderi og
Maskinfabrikation er de vigtigste Industrigrene.
Til den paa den modsatte Rhin-Bred liggende
zürichske Landsby Feuerthalen fører et Par
Broer. En ældre Bro blev 1799 ødelagt af
Franskmændene. S. ligger ved Linien
Basel—Konstanz af de badensiske Statsbaner og har
desuden schweiziske Linier til Konstanz,
Wintherthur og Zürich. S. er Sæde for
Kantonalbanken og for Kantonets Regering. Det SV. f.
S. liggende Rhin-Fald benævnes snart efter S.,
snart efter Lauffen.
Historie. Kanton S. er opstaaet ved og
omkr. Hovedstaden, der er opstaaet i den
tidlige Middelalder som en Skipperby, hvor
Varerne maatte omlosses p. Gr. a. Rhin-Faldet og
transporteres over Land. S. stod opr. under
Greverne af Nellenburg, der 1050 stiftede
Allehelgens Kloster i S., gennem hvilket Byen fik
større Bet., saaledes at den i 12. Aarh. blev
Købstad, Da den ejedes af Klosteret, nød den
Privilegier, der lidt efter lidt gik over til
Rigsumiddelbarhed. Efterhaanden frigjorde Byen
sig for Klosterets Myndighed, men blev 1330 af
Kejseren pantsat til Habsburgerne, fra hvem
den dog 1415 løskøbte sig. 1454 sluttede S. sin
første Overenskomst med det schweiziske
Edsforbund, og 1501 blev den optagen som Medlem.
1529 tiltraadte S. Reformationen og erhvervede
dels ved Inddragelse af Klostergodset, dels ved
senere Køb sine Omraader paa højre
Rhin-Bred. Indtil 1798 stod Landdistrikterne i et
rent Undersaatsforhold til Byen, der regerede
gennem Landfogeder. Da dette Forhold delvis
genindførtes 1814, opstod i de flg. Aar stadig
Uroligheder, og 1831 fremtvang
Landbefolkningen Indførelsen af en ny demokratisk
Forfatning. Senere har S. udviklet sig yderligere i
demokratisk Aand. Det ved Forfatningen af
1876 indførte fakultative Referendum blev ved
Revisionen 1895 forandret til obligatorisk.
(Litt.: Imthurn, »Der Kanton S. historisch,
geographisch und statistisch« [St Gallen 1840];
»Beiträge zur vaterländischen Geschichte« [S.
1863 ff.]; E. Kelhofer, »Beiträge zur
Pflanzengeographie des Kantons S.« [Zürich 1915];
W. Wirth, »Zur Anthropogeographie der
Stadt und Landschaft S.« [Zürich 1918]).
(H. P. S.). O. K.
Schaffner [’∫afnər], Jakob, tysk Forf., f.
i Basel 15. Novbr 1875. Han debuterede 1905
med Romanen »Irrfahrten« (ny Udg. 1912 under
Titlen »Irrfahrten des Jonathan Bregger«). Af
hans andre Arbejder kan nævnes Romanerne
»Die Erlhöferin«, »Konrad Pilater« og »Der
Bote Gottes«, Novellerne »Die Lanterne« og
»Die goldene Fratze«, samt »Hans Himmelhoch,
Briefe an ein Weltkind«.
C. B-s.
Schaffner [’∫afnər], Martin, tysk Maler og
Billedhugger af Ulm-Skolen, f. c. 1480 i Ulm,
d. c. 1541 smst., lærte vistnok under en stedlig
Maler (J. Stocker), men fik sit Præg under
Indflydelse fra Burgkmair, Dürer, Zeitblom og
Italienerne og arbejdede fornemmelig i Ulm.
Værker af S. kan paavises fra 1496 til 1531. Til S.’s
betydeligste kirkelige Arbejder hører
Wettenhausen-Højalteret, hvoraf det meste findes i
Münchens Pinakotek (Inderfløjenes Relieffer,
vist ogsaa af S., nu paa Burg i Nürnberg).
Særlig i Portrættet viser S. sig som en Mester;
Højdepunktet betegnes ved Portrættet af Eitel
Besserer (Besserer-Kapellet i Ulms Münster, et
Ungdomsarbejde), det skæggede Hoved med
Pelshuen, fuldt af Liv og med dets indgaaende
Redegørelse for Enkelthederne dog stærkt
monumentalt virkende; andre: Grev Wolfgang
v. Oetting (Münchens Pinakotek), mindende om
Dürer’sk Portrætkunst, Stuttgarts Borgmester
Welling (Gravtavle, Hamburgs Kunsthalle) m. m.
I Karlsruhes Gal. de to karakteristiske S. Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
