Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schadow - Schaerbeek - Schafarik - Schafberg - Schaff, Philipp - Schaffalitzky de Muckadell - Schaffhausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1786—1822) uddannede sig som Billedhugger under
Faderen og i Rom under Canova og
Thorvaldsen. Arbejder: Sandalbinderske, Amor,
Diskoskaster m. m.
A. Hk.
Schaerbeek [ska.rbe.k], nordøstlig Forstad
til Bryssel, har (1922) 102000 Indb.; betydelig
Industri (Marmor, Gummi, Chokolade,
Spiritus).
G. G.
Schafarik, d. s. s. Safarik.
Schafberg [’∫a.fbærk], Bjerg i Foralperne i
østerr. Prov. Salzburg paa Grænsen mod
Øvreøsterrig, mellem Wolfgang-Søen, Mond-Sø og
Atter-Sø, har en Højde af 1780 m og benævnes
p. Gr. a. sin prægtige Udsigt (over 10 Søer)
Østerrigs Rigi. Fra St Wolfgang fører en
Tandhjulsbane op til Toppen.
(Joh. F.). O. K.
Schaff [∫af], Philipp, schweizisk-amerik.
Teolog, f. 1. Jan. 1819 i Chur i Schweiz, d. 23.
Oktbr 1893, var Mellemmand mellem europæisk
og amerik. protestantisk Teologi og udrettede
i saa Henseende overordentlig meget. Efter at
have uddannet sig ved tyske Universiteter, bl. a.
under Neander og Tholuck, blev S. 1843 Prof.
ved en tysk-amerik. Læreanstalt i Pennsylvania,
og 1869 udnævntes han til Prof. ved det
reformerte Union Theological Seminary i New York.
Bl. hans mange Værker maa nævnes History of
the Apostolical Church (1851), History of the
Christian church (3 Bd, 1858), The person of
Christ (1865), Biblioteca symbolica ecclesiæ
universalis, en Samling af alle kristne Symboler
(3 Bd, 1877), vistnok hans betydeligste Værk,
Bible dictionary (1880), Theological propædeutic
(1892). Lange’s »Bibelwerk« og Herzog’s
»Realencyklopädie« bearbejdede og oversatte S.
sammen med andre lærde, og ligeledes sammen med
andre udgav han A select Library of the Nicene
and Post-Nicene Fathers (25 Bd, 1886 ff.].
1848—53 udgav han »Deutscher Kirchenfreund«.
A. Th. J.
Schaffalitzky de Muckadell [sjafa’litski-dö-],
fra Mähren stammende uradelig Slægt, kom til
Danmark med Heinrich Bernhard S. de M.
(1681—1751), som her steg til General af
Kavalleriet og Hvid Ridder. Hans Søn, Oberst,
Geheimeraad, Kammerherre og Hvid Ridder
Albrecht Christoffer S. de M. (1720—97),
blev 2. April 1783 optaget i den danske
Grevestand og oprettede 26. Novbr 1784 Grevskabet
Muckadell med Hovedsædet Arreskov (s.
d.). Dennes Sønnesøns Sønnesøn, Kammerherre,
Hofjægermester, Grev Albrecht
Christoffer Carl Ludvig S. de M. (født 1859), er
Grevskabets femte og sidste Besidder. Dennes
Næstsødskendebarn, Direktør for Orlogsværftets
Regnskabsafdeling, Kaptajn, Baron Cai S. de
M. (født 1877), der har udgivet Haandbog i
Nordens Søkrigshistorie (1911), har som
Medarbejder ved »Berlingske Tidende« skrevet
talrige meget værdifulde og fra Formens Side
ypperlige Artikler om vort Forsvarsvæsen og om
udenrigspolitiske Forhold.
P. B. G.
Schaffhausen [∫af’ha^uzən] (fr. Schaffhouse),
1) det nordligste Kanton i Schweiz, bestaar af 3
adskilte Partier, der ligger N. f. Rhinen, som
danner Grænsen til Kantonerne Zürich og
Thurgau. Paa de andre Sider omgives S. af den
tyske Fristat Baden. Kantonets midterste Parti
er langt det største og har i Hovedsagen en
elliptisk Form med sin længste Akse fra Ø. til
V.; det omslutter Enklaven Büsingen, der hører
til Baden. S.’s to andre Dele er Distriktet Stein,
der ligger mellem Byen S. og Boden-Søen, og
som med en 0,7 km2 stor Snip griber over paa
venstre Rhinbred, samt de to Kommuner
Rüdiingen og Buchberg, der ligger c. 15 km SSV. f.
S. og paa de 3 Sider omsluttes af Kanton
Zürich. S. har et Areal paa 298 km2 og er
saaledes et af de mindste Kantoner.
Indbyggertallet er (1920) 50428 ell. 169 pr km2. S.’s
Terræn hører mod S. til Rhin-Dalen og opfyldes
mod N. af Bjergdrag, der hører til
Jurasystemet og danner Forbindelsen mellem den
schweiziske og den schwabiske Jura. Mod V.
ligger Klettgauer-Bjergene, hvis Højde i S. er
mellem 400 og 600 m. Mod N. og Ø. hæver det
skovrige Randen-Plateau sig til 914 m Hoher
Randen. Den nordlige Del af Stein opfyldes af
Miassivet Höhgau (679 m). Dels direkte, dels
gennem Biber, Durach og Wutach afvandes S.
af Rhinen, der paa en Strækning af 15 km
ledsager S.’s Sydgrænse. Ved Lauffen danner
Rhinen det berømte, 24 m høje Rhin-Fald, der
allerede tved Byen S. begynder i Form af
Strømhvirvler. I klimatisk Henseende er der en
betydelig Forskel mellem den lune, varme
Rhin-Dal og det barske Randen-Plateau, hvor der
undertiden falder Sne i Juni Maaned. Nedbøren
udgør c. 80 cm aarlig. Jordbunden er
gennemgaaende frugtbar, og af hele Arealet er kun c.
1 km2 ubenyttet Klippe- ell. Sandbund. 119,9
km2 er Skov, 4,4 km2 er Vinland, og 160,1 km2
benyttes som Have, Ager- og Græsland; Resten
er udlagt til Veje og Byggepladser.
Befolkningen er Tyskere af den alemanniske Dialekt
og af en arbejdsom, ædruelig og retskaffen
Karakter. De fleste er Protestanter, kun c. 11000
er Katolikker, der særlig bor i Byen S. ell. i
Omegnen og hører til Bispedømmet Basel. C. 33
% lever af Landbrug. Af Korn høstes mere,
end der bruges i S., og desuden dyrkes en
Mængde Træfrugt og en fortræffelig Vin ved
Byen S. og i Klettgau samt Kartofler, Hør og
Hamp. Kvægavlen drives med ikke ringe
Omhu. I den østlige Del af S. har man Hornkvæg
af schwabisk Race, hvorimod man i den
vestlige foretrækker en landing af schwabisk og
schweizisk Kvæg. Faar findes næsten ikke;
men af Geder og Svin holdes mange. Desuden
drives betydelig Biavl. Til Trods for en
forbedret Skovlovgivning i de senere Tiaar og til
Trods for, at S. i Forhold til sit Areal er det
skovrigeste af de schweiziske Kantoner, er
Skovene endnu i saa daarlig Forfatning, at de ikke
kam yde det nødvendige Gavntræ og Brændsel.
Af Mineralprodukter ydes kun Kalk- og
Sandsten, Ler og Gips. Industrien benytter for en
stor Del Rhin-Faldet som Drivkraft, og
brødføder c. Halvdelen af Befolkningen. De
eksisterende Fabriksanlæg træffes derfor dels ved
Floden, dels i selve Hovedstaden S., og de
vigtigste Fabrikater er Aluminium, Jernbanevogne,
Maskiner, Vaaben, Jern- og Staalvarer,
Uldvarer og Tovværk. Handelen fremmes ved en
Kantonalbank og fl. Privatbanker samt ved
nogle Jernbaner og en Dampskibslinie fra S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
