Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schall, Claus Nielsen - Schaller - Schall Sø - Schamaner, Schamanisme - Schampheleer, Edmond - Schamyl - Schanche, Berent - Schancke, Herman Garman - Schancke, Ingolf Findregaard - Schandau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at perfektionere sig, havde han allerede
komponeret Musik til 4 Balletter af Galeotti.
Udenlandsrejsen, hvor S. lærte Viotti at
kende i Paris, og hvor han optraadte baade som
Violinist og Dirigent, gav S. Relief. 1792 blev
han efter Johan Hartmann Koncertmester og
efter Kunzen’s Død Kapelmester 1818. S. havde
efterhaanden udviklet sig til en betydelig
Dirigent. Det kgl. Kapel naaede under hans
Førerskab en høj Udvikling, hvilken bl. a. Carl M.
v. Weber fik Lejlighed til at konstatere. Som
Dirigent ved de vigtigste af Datidens mange
private Musikselskaber indlagde han sig
desuden stor Fortjeneste af Musiklivets Opkomst
i den danske Hovedstad. 1819 drog han atter til
Paris, hvor han kom i Forbindelse med den
højt beundrede Cherubini. Efter henved 60
Aars Teatertjeneste blev han pensioneret 1834
og levede sin sidste Tid paa sit Landsted i
Lyngby ved Kbhvn. S. har komponeret Musik
til i alt henved 30 Balletter, langt de fleste af
Galeotti, samt til en halv Snes Syngestykker,
bl. hvilke navnlig »Claudine fra Villa bella«
(Goethe), »Kinafarerne« af P. A. Heiberg (1792)
og »Domherren i Milano« (1802) bemærkes,
fremdeles fl. Lejlighedskantater og forsk.
Solokompositioner dels for Violin, dels for andre
Instrumenter. Hans Balletmusik var fuld af Liv
og Karakter, bl. a. Oehlenschläger udtaler sig
i høje Toner om den. — S. havde to Brødre,
der begge var Medlemmer af det kgl. Kapel.
1) Andreas, Violinist, og 2) Peter,
Violoncellist. Hans Søstersønner var Brødrene Funck
(s. d.), ligeledes Kapellister.
A. H.
Schaller [’∫alər], wiensk Kunstnerfamilie. 1)
Anton S., Maler (1772—1844), især kendt for
sine Miniaturportrætter. Broderen 2)
Johann (1777—1847), fra 1823 Prof. ved Wiens
Akademi, har bl. a. modeleret Statuer af A.
Hofer (Innsbrucks Hofkirke) og Franz I
(Stanislawow i Galizien). 3) Eduard, Søn af A.
S. (1802—48), Maler, arbejdede under Cornelius
i München, senere i Wien. Hans Broder 4)
Ludwig (1804—65) uddannede sig, særlig
under Schwanthaler i München, som
Billedhugger. Han har udført megen dekorativ Plastik i
München, 1835—47 en Række Digterstatuetter
og Gavlgruppen til Nationalmuseet i Pest, 1848
Herder-Monumentet i Weimar.
A. Hk.
Schall Sø [’∫al-] (Schaal-Sø), smukt
beliggende Sø i den preuss. Prov.
Schleswig-Holstein ved Grænsen af Mecklenburg-Schwerin,
har en Længde af c. 14 km og en Bredde af 4—6
km; den største Dybde er 78 m. S., som
rummer talrige Smaaøer, har Afløb gennem Schaale
til Elbens Biflod Sude.
(Joh. F.). O. K.
Schamaner, Schamanisme [sja’-], se
Shamanisme.
Schampheleer [’skamfə£e.r(?)], Edmond,
belg. Maler, f. 1824 i Bryssel, d. 12, Marts 1899
i Molenbeek ved Bryssel, Elev af E. de Block
og videre uddannet i München, er en fin og
stemningsfuld Landskabsmaler. Emnerne især
fra Holland og Belgien: »Sommeraften ved
Dyle«, »Rhin-Bred ved Arnhem«, »Den gamle
Rhin ved Gouda« (Mus. i Bryssel), »Maas ved
Dordrecht«, »Aftenlandskab« (1835, Hamburgs
Kunsthalle) etc.
A. Hk.
Schamyl [∫a-], se Shamyl.
Schanche [’skaŋkə], Berent, norsk
Skuespiller (1848—1918), debuterede 1878 i Bergen,
kom 1879 til Kristiania Teater, og gik 1899 over
til Nationalteatret. Hans smidige Talent bragte
S. mange forskelligartede Opgaver; han var en
let og slagfærdig Farcør, men gjorde ved sin
Dannelse og sikre Form i Forening med sin
komiske Evne især Lykke i den klassiske
Komedie, først og fremmest som Johan von
Ehrenpreis i »Kærlighed uden Strømper« og »Jean
de France«.
E. S-n.
Schancke [’skaŋkə], Herman Garman,
norsk Landskabsmaler, f. 7. Septbr 1818 i
Bergen, d. 21. Decbr 1884 i Düsseldorf. Sin første
kunstneriske Uddannelse fik han paa
Tegneskolen i Bergen, senere fra 1855 i Düsseldorf
hos Prof. Hans Gude. I denne By tog han
stadigt Ophold for Resten af sit Liv, kun
afbrudt af vidtstrakte Studierejser i forsk.
europæiske Lande. Af hans mange norske Fjord- og
Kystbilleder, der er stærkt paavirkede af den
samtidige Düsseldorf-Skole, bemærkes
»Landskab ved Hardangerfjord« paa Udstillingen i
Sthlm 1866 og »Indsejlingen til Bergen i
Maaneskin«, som indbragte ham en Medaille paa
Wien-Udstillingen 1873; det blev senere indkøbt
til Nationalmuseet i Sthlm. Bergens Museum
ejer en Skitse: »Motiv fra Fjærland«.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Schancke [’skaŋkə], Ingolf
Findregaard, norsk Skuespiller, f. 13. Juni 1877 i
Bergen, Elev ved Bergens nationale Scene 1897,
ansat 1899 ved Sekondteatret i Oslo, 1901 ved
Centralteatret, 1903 ved Fahlstrøm’s Teater og
siden 1905 ved Nationalteatret. S.’s sikre,
harmoniske Væsen og ungdommelige Charme kom
tidlig til sin Bet i en lang Rk. unge Roller;
ved Siden af sit muntre og indtagende Spil i
lettere Repertoire udviklede S. ogsaa
betydelige Evner som en fin og følsom
Karakterskuespiller. S. har en sjælden Beherskelse af de
sceniske Virkemidler; hans Replikkunst er især
fortrinlig. Med sjælden Gratie spillede S. Grev
Danilo i Operetten »Den glade Enke« paa
Nationalteatret, og vandt en Popularitet, som
siden er befæstet i alvorlige Opgaver. Hans
Omraade spænder meget vidt; som John Løwen
i Heiberg’s »Jeg vil værge mit Land« skabte
S. sin mest fantasifulde Skikkelse, med en
forunderlig Blanding af vittig Ironi og sværmerisk
Lyrik, af Intelligens og Galskab; som Gregers
Werle i »Vildanden« viste han paany sin
usædvanlige Evne til at levendegøre særegne
Skikkelser. Bl. S.’s større Roller kan ellers nævnes
Titelrollen i »Christian Frederik«, Helge i
»Johan Ulfstjerna«, Titelrollen i »Don Carlos«,
Fedja i »Det levende Lig«, den Syge i »For
Træet er der Haab«, Poul Lange og Hamlet.
S. har gjort usædvanlig stor Lykke ved
Gæstespil i Kbhvn, Sthlm og Helsingfors. (Litt.:
Sigurd Bødtker, »Kristianiapremierer
gennem 30 Aar«; Finn Halvorsen, »I. S.«).
E. S-n.
Schandau [’∫anda^u], By i Republikken
Sachsen, Kreishauptmannschaft Pirna ved højre
Bred af Elben, 7 km fra den bøhmiske Grænse,
har (1923) 3227 Indb. Kur- og Badeanstalt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
