Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schartau, Henrik - Scharten, Carl og Margo - Scharwenka, Philipp og Xaver - Schatol - Schattering - Schaufert, Hippolyt August - Schaukal, Richard - Schauman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaldelse, ja han saa i selve Statskirken »et Hus,
ikke bygget af Hænder, en Bolig af Gud«,
indrettet til Herberg for Guds Rige i Sverige. S.
satte det kirkelige Embede meget højt, men
krævede, at Embedets Bærer skulde være
omvendt. Det var især hans Prædikener, som
gjorde Virkning, men ogsaa som Sjælesørger
var han meget søgt, og endelig indførte han
offentlige Katekisationer i Kirken. Hver
Fredag Morgen samledes en stor Skare Mænd og
Kvinder om ham i Domkirken, og dem
katekiserede han. Derved søgte han at gøre et
Modtræk mod al Konventikelkristendom, som han ud
fra sit strengt kirkelige Syn afskyede. S. skabte
en hel kirkelig Retning, som endnu har holdt
sig i Sverige, i Lund og Göteborg Stifter. Efter
hans Død er forsk. Skr og Prædikener af ham
blevne udgivne, saaledes »Försök att föreställa
den evangelisk-lutherska forsamlingens lära om
nådavalet« (1825), »Predikningar« (4 Bd,
1830—43) og »Undervisning i christendomskunskapen
för barn« (1833). (Litt.: H. Hägglund, »H.
S.« [1924]; Viktor Södergren, »H. S. och
västsvenskt kyrkoliv« [1925]).
A. Th. J.
Scharten [’skartə(n)], 1) Carl, f. 1878, holl.
Forf. og Litterat, har sammen med sin Hustru
Margo Scharten-Antink skrevet nogle af de
betydeligste Nutidsromaner, som holl. Litt. har at
opvise. »Een Huis vol Menschen«, som spiller i
Paris (1908), »De Vreemde Heerschers« (1911)
og »’t Geluk hangt als een Druiventros« (1919),
som spiller i Italien, vidner alle om høj Kunst. —
2) Margo, f. Antink, holl. Forf.inde, f. 1869,
har paa en rørende og stilfærdig Maade
beskrevet en Tjenestepiges Roman i »Sprotje«, som i
høj Grad har holl. Kolorit. Endvidere har hun
skrevet mange betydelige Romaner sammen
med sin ovenn. Mand.
V. K.
Scharwenka [∫ar’væŋka], 1) Philipp, tysk
Musiker (1847—1917), studerede Musik under
Th. Kullak i Berlin og forblev i denne By, hvor
han blev Lærer ved sin nedenn. Broders
Konservatorium. Han er bekendt som Komponist af
en Række Orkesterkompositioner (Symfonier,
Fantasier, Suiter, Koncerter), Kammermusik
(fremhæves Trio i Cis-mol og Bratschsonate),
Klaverstykker og Sange. — Hans Hustru
Mariane, f. Stresow, er en bekendt
Violinistinde.
2) Xaver, tysk Musiker, foreg.’s Broder,
(1850—1924), Elev af Kullak og Lærer ved
dennes Konservatorium, indtil han grundede sit
eget, snart efter med det Klindworth’ske
forenede, meget ansete og endnu bestaaende
Konservatorium (i Berlin). S. var en betydelig
Klaverspiller og gjorde som saadan talrige
Koncertrejser, bl. a. med et fleraarigt Ophold i
Amerika, hvor han ogsaa optraadte som Lærer og
Dirigent. — S. har et kendt Navn som
Komponist af Orkesterværker, Kammermusik,
Klaverstykker og Sange samt en Opera; han forfattede
»Methodik des Klavierspiels« og »Klänge aus
meinem Leben«.
W. B.
Schatol [sja-], se Skatol.
Schattering [sja-], se Skyggegivning.
Schaufert [’∫a^ufərt], Hippolyt August,
tysk dram. Forf., studerede Jura i München, fik
derpaa Ansættelse i Assessorembeder i
Dürkheim og Germersheim. Foruden Tragedien
»Vater Brahm« og Lystspillet »Ein Erbfolgekrieg«,
samt Novellen »Dorothea« har han skrevet det
underholdende hist. Lystspil »Schach dem
König« (1869), for hvilket han s. A. modtog en af
Burgtheatret udsat Præmie. Stykket, der er
bleven genoptrykt af Reclam, spilles i vore
Dage nu og da i Tyskland.
C. B-s.
Schaukal [’∫a^uka.l], Richard, østerr. Forf.,
f. i Brünn 27. Maj 1874, studerede Jura i Wien,
traadte i Administrationens Tjeneste, blev
Ministerialsekretær og senere Ministerialraad. 1908
rejste han til Tyskland, Italien, England og
Frankrig. S., der lever i Wien, har som lyrisk
Digter vist stor formende Evne, men produceret
altfor let. Han debuterede med »Gedichte«
(1893), samlede senere »Ausgew. Gedichte« og
udgav fremdeles Digtsamlingerne »Tristia«,
»Tage und Traume«, »Das Buch der Seele«, »Neue
Verse«. Han har ogsaa skrevet underholdende
Noveller — ofte af Wiener-Kolorit — som »Von
Tod zu Tod«, »Kapellmeister Kreisler«, »Eros
Thanatos«, »Schlemihle« og Dramaer som:
»Rückkehr« og »Vorabend«, der dog ikke har
været fulgt af videre Held. Af hans nyeste
Arbejder kan nævnes »Heimat der Seele« (1916),
»Buch Immergrün« (1917) og »Erlebte
Gedanken« (1918). Udgav »E. T. A. Hoffmann’s
ausgew. Dichtungen« (1920). (Litt.: W. Kosch
i »Menschen und Bücher« [1912]).
C. B-s.
Schauman [’∫a^u-], 1) Frans Ludvig,
finsk Biskop, f. 24. Septbr 1810, d. 28. Juni
1877, tilhørte en fra de Baltiske Provinser i
Slutn. af 17. Aarh. indflyttet Slægt. S. blev Dr.
teol. 1836, 1837 Leder af Pastoralseminariet,
1847 Prof. i praktisk Teologi. Samtidig med sin
Lærergerning udførte han et stort litterært
Arbejde; hans »Handbok i Finlands kyrkorätt« er
især af blivende Værdi. Finlands Kirkelov af
1869 hviler saa godt som udelukkende paa et
af S. gjort Forslag af 1863. Samtidig var S.
Medlem af adskillige af de Udvalg, som
forberedte Alexander II’s Regeringstids frisindede
Reformer. Da Univ. 20. Septbr 1856 fejrede
Kejserens Kroningsfest, holdt S. som Vicerektor
Festtalen, hvori han modigt fremsatte Folkets
politiske og nationale Ønsker, især Ønsket om,
at en grundlovsmæssig Landdag skulde
sammenkaldes. Talen vakte Misbilligelse i de
højeste Regeringskredse, men de Tanker, den gav
Udtryk for, kunde ikke mere holdes nede. S.
blev derefter Medlem af »Januari-utskottet« (se
Finland, »Historie«) samt af Landdagen
1863. — Ogsaa som Opbyggelsesforfatter og
Taler var S. højt skattet. Sine vigtigste politiske
Udtalelser udgav han senere samlet under
Titlen »Tal och uppsatser rörande statsrättsliga
förhållanden i Finland« (1876). S. blev 1865
Biskop i Borgå og deltog i et Par Landdage.
(Litt.: H. Råbergh’s Mindeord i »Tidskrift
för teologi och kyrka« [1877]).
2) Bernhard Otto S. (1821—95), foreg.’s
Broder, var en Tid Amanuensis ved
Universitetsbiblioteket, men levede ellers som
Privatmand. S. gjorde en meget betydelig Indsats i
Aandslivets Udvikling, idet han især arbejdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
