Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schauman - Schaumberger, Julius - Schaumburg-Lippe - Schavli - Schebujev, Vassilii Kosmitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa hos Publikum at vække Interesse og
Forstaaelse for Kunst ved Foredrag og Udgivelse
af Smaaskrifter. 1869—87 var han Intendent for
Kunstforeningens Samlinger. Han
repræsenterede sin adelige Slægt ved mange Landdage.
3) Josef August S., Forf. og Journalist
(1826—96), foreg.’s Broder, grundlagde
»Hufvudstadsbladet« 1864 og redigerede dette Organ
for det liberale Parti indtil 1885. Meget læste
og af kulturhistorisk Værdi er hans »Nu och
förr« (1886) og »Från sex årtionden i Finland«
(1892—94).
4) Georg Carl August S., Bibliotekar
og Politiker, f. 1870, Søn af J. A. S., blev Dr.
phil. 1911 og Universitetsbibliotekar 1914. S.’s
Publikationer omfatter især Emner fra
Biblioteksvidenskaben og Nationaløkonomiens
Historie. Han har deltaget i det politiske Liv først
som Medlem af Landdagen og sidenhen som
Medlem af Rigsdagen. Han hører til den
radikale Fløj af det sv. Folkeparti og er en af
Bærerne af det interparlamentariske Arbejde i
Finland.
5) Fredrik Valdemar S., Militær,
Embedsmand (1844—1911), blev 1862 Officer, 1875
Oberst i Generalstaben, 1885 Referent hos den
russ. Krigsminister af finske militære Sager,
1886 Generalmajor, 1888 Chef for Staben for det
finske Militær samt 1889 tillige Formand for
den finske Overkrigsret; 1894 blev han
Guvernør for Vasa Len, 1896 Generalløjtnant og
endelig Senator 1898. Fra 1897 sad S. i
forskellige Udvalg, som skulde undersøge den finske
Militærlov og foreslaa Fornyelser af det finske
Militærvæsen. I disse holdt han paa Finlands
Ret til at bevare sin nationale Hær. Han var
mellem de Regeringsmedlemmer, som afgik 1900
p. Gr. a. Konflikt mellem det finske
Lovlighedsprincip og den af Bobrikoff repræsenterede
Russificering. Efter at Sønnen Eugen S. 1904
havde skudt Bobrikoff, blev S. længe holdt i
strengt Fængsel i Peter Povl-Fæstningen,
anklaget for Højforræderi, men blev befriet ved
Åbo Hofrets Dom i Sagen.
Eva M.
6) Eugen Valdemar S., finsk politisk
Attentator, foreg.’s Søn, f. 10. Maj 1875 i
Rusland, hvor Faderen var bortkommanderet
som Oberst, d. 16. Juni 1904. S. blev
Student i Helsingfors 1895, tog højere
Forvaltningseksamen 1899, og indtraadte i
Finansstyrelsen, men tog sin Afsked 1903, da
russisk Sprog indførtes der; derimod forblev han
i sin Stilling ved Skoledirektionen. Bobrikoff’s
Russificeringssystem og haardhændede
Regimente i Finland modnede langsomt den
Beslutning hos S. at tage ham af Dage, naar alle
lovlige Midler var udtømte til Forbedring af
Tilstanden. Den indesluttede, lidt tunghøre
Mand, som var en fortrinlig Skytte (han havde
ivrigt virket for Jagt- og Skydesportens
Udvikling i Finland) forberedte omhyggelig og uden
Medvidere sit Attentat og udførte det 16. Juni
1904 med fuldkommen Koldblodighed; da det
tredie Revolverskud havde saaret Bobrikoff
dødeligt, rettede han to Revolverskud mod sit eget
Hjerte og døde øjeblikkelig. Han efterlod et
Brev til Tsaren, hvori han forsikrede om sin
Loyalitet imod ham, erklærede at være alene
om sin Gerning og at have valgt den
benyttede Fremgangsmaade som det eneste Middel
til at oplyse Monarken om Landets virkelige
Tilstand. S. begravedes af de russ. Autoriteter
i Nattens Stilhed paa et afsides Sted paa
Helsingfors’ Kirkegaard. S. betragtes af
Finlænderne som Nationalhelt, og da det kejserlige
Manifest af 4. Novbr 1905 havde »genindført
Lovligheden« i Finland, blev under mægtig
Folkedeltagelse hans Lig ført til Familiegravstedet i
Borgå.
(Iv. B.). Eva M.
Schaumberger [’∫a^umbærgər], Julius, tysk
Dramatiker, f. i München 29. Aug. 1858,
arbejdede som Journalist i Paris, Wien og Zürich,
blev 1888 i München Redaktør af »Münchener
Theater journal« og stiftede sammen med M. G.
Conrad og Bierbaum »Die Gesellschaft für
modernes Leben«. Han har virket som Dramaturg
ved Deutsches Schauspielhaus i Berlin og
skrevet en Række dram. Arbejder som
»Künstlerdramen« (1892), »Ein pietätloser Mensch«, »Die
neue Ehe«, »Die Sunde wieder den heiligen
Geist« og »Der Bergprediger«.
C. B-s.
Schaumburg-Lippe [’∫a^umbork.-’lepə], en
til det tyske Rige hørende Fristat, efter sit
Areal den 16., efter sit Indbyggerantal den 18.
Forbundsstat i det tyske Rige, omfatter den
vestlige Del af det tidligere Grevskab S.,
begrænses af de preussiske Prov. Westfalen og
Hannover samt et Exklave tilhørende
Hessen-Nassau og har et Areal af 340 km2. S. ligger
ved den nordligste Forgrening af
Weser-Bjergene, bestaar for største Delen af Lavland, for
en mindre Del af bølgeformet Bakkeland. Mod
Ø. ligger de skovrige og kulrige Bückeberge
(330 m), og mod N. den fiskerige Sø Steinhuder
Meer. S. er frugtbart, rigt paa Træ og Stenkul
og har fl. Sundhedskilder (ved Eilsen og
Stadthagen).
S. har (1919) 46357 Indb., næsten udelukkende
Protestanter. Hovednæringsvejen er Agerbrug,
der ikke blot dækker Landets Behov, men giver
Anledning til Udførsel.
S. var indtil Omvæltningen 1918 et i den
mandlige Linie af Huset S. arveligt Fyrstendømme.
Iflg. Forfatningen af 24. Febr 1922 er S. en
Republik, som regeres af en Landdag,
bestaaende af 15 Medlemmer. Forvaltningen udøves
ved Ministeriet, Retsplejen ved den med
Hannover fælles Overlandsret i Celle samt
Landretten i Bückeburg og 2 Amtsretter.
Hovedstaden er Bückeburg, i hvilken Landets
Seminarium og Gymnasium findes. Vaabenet er et i
tre Stykker delt Sølvnældeblad, der i rødt Felt
omgiver et Sølvskjold med den røde Rose
(Lippe).
(Joh. F.). O. K.
Schavli [’∫avli], se Šiauliai.
Schebujev (Sjebujev), Vassilii
Kosmitsch, russ. Maler, f. 1777 i Kronstadt, d.
1855 i Petrograd, ved hvis Akademi han
uddannedes og senere virkede som Prof. og Rektor.
Han har især malet kirkelige Billeder:
»Johannes i Ørkenen«, »Maria’s Himmelfart«, der
ligesom »Igolkine« (1839) ses i Ermitage-Galeriet
(Petrograd), o. m. a. Sammen med Bujalskji
skrev han en Anatomi for Kunstnere.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
