Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schibsted, Amandus Theodor - Schichau, Ferdinand - Schicht, Johann Gottfried - Schick, Gottlieb - Schider, Friedrich - Schidlovetz - Schidone - Schieber, Anna - Schiedam - Schiedermayer, Ludwig - Schiefner, Franz Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes Medstifter og i fl. Aar Formand af »Den
norske Journalistforening« og Medlem af
Bestyrelsen for »Den konservative Presses
Forening«, og han gav 1896 Stødet til Oprettelsen
af. »De norske Journalisters Pensions- og
Understøttelsesfond« ved at skænke det et
Grundfond paa 10000 Kr. 1899 stiftede han et Legat
med Grundfond 20000 Kr til Mandssangens
Fremme og 1903 et Pensions- og
Understøttelsesfond paa 50000 Kr til Bedste for
»Aftenpostens« Trykkeri- og Ekspeditionspersonale.
Ogsaa over for andre Formaal, navnlig
kunstneriske og videnskabelige, viste han ved mange
Anledninger en rundhaandet Offervillighed.
K. F.
Schichau [’∫i’ka^u], Ferdinand, tysk
Ingeniør (1814—96), grundlagde 1837 et lille
Maskinværksted, der ved Dygtighed og Energi
efterhaanden udvikledes til en Storbedrift, som
fik Navnet »Schikauwerken«, der efter S.’s Død
føres videre af hans Familie. Den omfatter
Fabrikker og Værfter i Elbing, Pillau og Danzig,
som har været førende paa mange Omraader,
særlig Skibsbygningens og Dampmaskinens, og
har omfattet alle Arter, fra Oceandampere til
Muddermaskiner og fra Slagskibe til
Torpedobaade. S. konstruerede og byggede de første
søgaaende Torpedobaade til den tyske Flaade;
ogsaa i den danske er S.-Typen blevet anvendt,
idet der 1911 blev købt en Baad, hvorefter to
andre blev bygget paa Orlogsværftet.
C. B-h.
Schicht [∫ekt], Johann Gottfried, tysk
Musiker (1753—1823), blev Hiller’s Efterfølger
som Dirigent af Gewandhauskoncerterne i
Leipzig og senere tillige Thomaskantor; han var en
anset Musiker og habil Komponist af Oratorier
og anden kirkelig Musik, samt af en
Klaverkoncert m. m.; som særlig fortjenstfuld nævnes
hans store Koralbog (1819), hvori mange
Salmemelodier af S. selv; ogsaa et teoretisk Værk
»Grundregeln der Harmonie« skyldes S.
W. B.
Schick [∫ek], Gottlieb, tysk Maler, f.
1779 i Stuttgart, d. 1812 smst. S. uddannedes
under Hetsch og Dannecker, i Paris under
David, virkede i Rom, hvor han nød stor Anseelse,
særlig i ital.-fr. Kunstnerkredse, men hvorfra
han dog maatte fortrække 1811 p. Gr. a. den
Forbitrelse, hans Karikaturer vakte. Hans
Værker, der har Datidens Stilpræg, studeres nu
bedst i Mus. i Darmstadt (David og Saul [1803],
Apollo blandt Hyrderne [1809], Portræt af
Dannecker m. v.); i Stuttgart’s Slot »Noah’s
Takoffer«, i Mus. i Köln »Eva«. (Litt.: K. Simon,
»G. S.« [Leipzig 1914]).
A. Hk.
Schider [’∫i.dər], Friedrich (Fritz),
tysk-schweizisk Maler, f. 1846 i Salzburg, d. 15.
Marts 1907 i Basel. S., der var Elev af
München-Akademiet og stod i kunstnerisk Gæld til sin
Ven W. Leibl, har ved sin Lærervirksomhed i
Basel’s Gewerbeschule (fra 1876) haft
indgribende Bet. for yngre schweizisk Kunst. Selv var
han en flittig Kunstner, der malede en Mængde
Portrætter, Stillleben og Landskaber (»Det
kinesiske Taarn i München«, i Basel’s Galeri);
særlig som Akvarelmaler var han betydelig. Hans
Speciale var iøvrigt det anatomiske, og hans
stærkt brugte anatomiske Atlas for Kunstnere
bragte ham 1896 Basel-Univ.’s med.
Æresdoktorat.
A. Hk.
Schidlovetz, se Szydloviec.
Schidone [ski’done], (Schedone,
Schedoni), Bartolommeo, ital. Maler, f. c.
1583 i Modena, d. 1615 i Parma, hvor hans
Hovedvirksomhed fandt Sted (Hofmaler hos
Hertugen) foruden i hans Fødeby. S. regnes i
Reglen for hørende til Bologneserskolen (hvor han
studerede), men betydeligere end dennes
Indflydelse paa hans Kunst er Paavirkningen fra
Correggio; fl. af S.’s Arbejder har i lang Tid
gaaet under Correggio’s Navn, de ejer da ogsaa
en Antydning af Mesterens Farvepoesi, hans
blomstrende Kolorit og anelsesrige Clairobscur.
Af S.’s Værker fremhæves hans Fresker (i
Fællesskab med Ercole dell’ Abate) i Palazzo
Pubblico i Modena (medens de berømte Fresker
i Slottet i Modena er gaaet tabt), Hovedbilledet
med en Fremstilling af Coriolan’s Historie, og
bl. hans talrige Staffelibilleder »Christi
Gravlæggelse« (Parma), »Gæstebudet hos Farisæeren«
(Modena) og i Neapel »Den hellige Sebastian
omgiven af Zigeunere«, et Billede, der viser, at
S. ogsaa var paavirket af den samtidige
naturalistiske Retning; sidstnævnte St. findes ogsaa
Prøver paa S.’s gode Portrætkunst. Uden for
Italien er hans Kunst repræsenteret i
Samlingerne i Petrograd, Louvre, Dresden (»Flugten til
Ægypten«) og Wien (»Disciplene i Emaus«); i
Kunstmus. i Kbhvn Skitsen
»Barmhjertighedsgerninger«.
(A. R.). A. Hk.
Schieber [’∫i.bər], Anna, tysk
Forfatterinde, f. i Eszlingen i Württemberg 12. Decbr
1867, har skrevet stemningsfulde Fortællinger
og Romaner, af hvilke især »Alle gute Geister«
(1906), oversat paa dansk, har vundet en stor
Læsekreds. Af hendes andre Bøger, hvor der
mærkes Paavirkning af en Digter som Raabe,
kan nævnes: »Und hatte die Liebe nicht« og
»Amaryllis und andere Geschichten«.
C. B-s.
Schiedam [’ski.dam]. By i det sydvestlige
Holland, Prov. Zuid-Holland, hvor Schie
udmunder i Nieuwe Maas, 4 km V. f. Rotterdam.
I 16. Aarh. havde S. betydeligt Fiskeri og
Søhandel; nu er den bekendt for sin Tilvirkning
af Spiritus (over 300 Geneverbrænderier),
Flasker og Stearinlys. (1923) 43250 Indb.
G. G.
Schiedermayer [’∫i.dərmajər], Ludwig,
tysk Musikforfatter, f. 7. Decbr 1876 i
Regensburg, studerede Historie og Musikvidenskab
(Sandberger) ved Univ. i München, blev Docent
og fra 1920 Prof. ved Bonns Univ.; han har
komponeret en Opera og Sange, men er kendt
som Forf. af forsk. Afhandlinger vedrørende
tysk Opera i 17.—19. Aarh., samt af »Beiträge
zur Geschichte der Oper um die Wende des 18.
u. 19. Jahrhunderts« (2 Bd omhandler
væsentlig Simon Mayr), »Einführung in das Studium
d. Musikgeschichte« og navnlig »Mozart« (1922);
har ogsaa udgivet »Die Briefe Mozarts und
seiner Familie« (5 Bd).
W. B.
Schiefner [∫i.fnər], Franz Anton,
tysk-russ. Sprogforsker, f. 18. Juli 1817 i Reval, d.
16. Novbr 1879 i Petrograd. Efter først at have
studeret Jura i Petrograd gik han til Berlin,
hvor han særlig drev filologiske Studier, og
kastede sig navnlig efter sin Tilbagekomst til
Petrograd over mange forsk. orientalske Sprog.
I en Del Aar virkede han her som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
