Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiefner, Franz Anton - Schiemann, Christian Ludvig Adolph - Schieimenz, Johannes Friedrich Paulus Berthold - Schierbeck, Hans Jacob George - Schierbeck, Peter Christian - Schierbeck, Poul - Schiermonnikoog - Schiern, Frederik Eginhard Amadeus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gymnasiallærer, indtil han 1852, med alle deraf flg.
Fordele, blev Medlem af Videnskabernes Akademi,
ved hvilket han fra 1863 tillige var Bibliotekar.
Hans talrige større og mindre, om uhyre Flid
og Kundskabsfylde vidnende Arbejder, der er
offentliggjorte dels som selvstændige Værker,
dels i Akademiets Mémoires og Bulletin,
omfatter ved Siden af hans nærmeste Hovedfag,
Tibetansk, en Mængde andre Sprog: Mongolsk,
finsk-ugriske, tyrkiske, forsk. mindre kendte
nordasiatiske, kaukasiske o. a. Sprog. Af hans
større Arbejder kan nævnes hans metriske
Oversættelse paa Tysk af »Kalewala, das
National-Epos der Finnen« (1852), hans Udgave og
Bearbejdelse paa Tysk af M. A. Castrén’s
efterladte Værker under Fællestitelen
»Nordische Reisen und Forschungen« (12 Bd,
1853—62), »Heldensagen der minussinischen Tataren«
(1859), »Târanâtha’s Geschichte des Buddhismus
in Indien« (tibetansk Tekst og tysk Overs.,
1868—69) og særlig hans udførlige Behandlinger af
en Rk. forsk., før ham næsten ukendte
kaukasiske Sprog, væsentlig paa Grundlag af
Materialer, indsamlede af Baron Uslar.
Vilh. Th.
Schiemann [’sji.man’], Christian
Ludvig Adolph, dansk Obospiller, f. i Kbhvn 10.
Novbr 1824, d. 22. Apr. 1915, lærte opr. Klaver
og Violin, men kastede sig fra sit 12. Aar
særlig over Oboen som Elev af Kapelmusikus Barth.
1845 blev han ansat i det kgl. Kapel, og allerede
fem Aar efter indtog han Solistpladsen, som han
i henved 50 Aar — han tog sin Afsked 1895 —
i Kraft af sin Tones ejendommelige
Klangskønhed, sin fuldendte Teknik og sin alsidige
Musikbegavelse beklædte som et af Kapellets mest
fremragende Medlemmer. Ved gentagne Rejser
i Udlandet gjorde S. sig ogsaa gældende som
Obovirtuos af første Rang; som Lærer talte han
alle yngre danske Oboister bl. sine Elever.
Sammen med Lanzky og Neruda lagde han
Grunden til Kapellets Soireer for Kammermusik. S.
har ogsaa udg. forsk. Hefter Studier for Obo.
S. L.
Schieimenz [’∫i.mənts], Johannes
Friedrich Paulus Berthold, tysk
Fiskerikyndig, f. 4. Decbr 1856, studerede Zoologi,
Doktorgrad 1883, Assistent 1884—95 ved den zool.
Station i Neapel og 1895 ved »Deutsche
See-Fischereiverein«. Ved »Landwirtschaftliche
Hochschule« i Berlin var S. Assistent 1896—98,
blev 1897 Honorardocent og fik 1906 det
nyoprettede Professorat i Fiskeri. 1898 Leder af
den primitive »Biologische und
Fischerei-Versuchsstation am Muggelsee«, som han i
Aarenes Løb udvidede mægtigt til den nuv.
»Landesanstalt für Fischerei« i Friedrichshagen.
S. har her udført et stort Arbejde, der har
berørt mange Felter inden for
Ferskvandsfiskeriet, men særlig Emner som de frie Vandes
rationelle Drift og Imødegaaelse af
Vandforureninger; hans Afhandlinger om disse Emner
findes i Fagtidsskrifterne. S. tog sin Afsked
1920.
C. V. O.
Schierbeck [’sje.rbæk], Hans Jacob
George, dansk Læge, f. 24. Febr 1847 i Odense,
d. i Kbhvn 7. Septbr 1911; blev Student 1870, cand.
med. 1876; fra 1882 konstitueret, 1883 udnævnt
til Landfysikus paa Island. Her indførte S. de
større kir. Operationer og den antiseptiske
Saarbehandling samt virkede for en bedre klinisk
Undervisning ved Lægeskolen i Reykjavik. Af
Havevæsenet paa Island har S. gjort sig meget
fortjent ved sine omfattende og interessante
Forsøg over Plantekulturer. 1885 stiftede S. det
isl. Haveselskab, der virker til Fremme af
Havevæsenet paa Island. 1895 blev S. Landfysikus i
Sjælland’s nordre Fysikat.
B. Th. M.
Schierbeck [’sje.rbæk], Peter Christian,
dansk Billedhugger, f. i Kbhvn 31. Marts 1835, d.
i Rom 8. Oktbr 1865. Modelerede under
Medaillør P. Petersen, senere under H. V. Bissen, og
tegnede paa Kunstakademiet. Paa Udstillingen
debuterede han 1859 med en Vandspringsfigur,
»Dreng med Hyldesprøjte«; 1860 Gruppen
»Badende Drenge«, senere udført i Marmor for
Kunstmus.; 1861 Relieffet »Vale, som vender
tilbage til Asgaard efter at have dræbt Hødur«,
samt Gruppen »Patrokles hjælper den saarede
Euripylos«, der indbragte Kunstneren den
mindre Guldmedaille. 1863 fik S. Akademiets
Rejsestipendium og drog til Rom, men næppe 2 Aar
efter døde han af Lungetuberkulose, inden han
havde naaet at faa sin Gruppe »En Fisker, som
trækker sit Garn i Land, faar Hjælp af sin lille
Søn« færdig.
(S. M.) P. J.
Schierbeck [’sje.rbæk], Poul, dansk
Komponist, f. 8. Juni 1888 i Kbhvn, studerede først
Jura et Par Aar, inden han helt helligede sig til
Musikken, Elev af Carl Nielsen og Thomas Laub.
Fik det Ancker’ske Legat 1919. Har
komponeret Kammermusik, en Række Klaver- og
Sangkompositioner, hvoriblandt Sangkredsene »Den
kinesiske Fløjte« og »Nakjælen«, endvidere
Kantater til Univ.’s Immatrikulationsfest, til det
Medicinske Selskabs 150 Aarsfest, en
Symfoni (Göteborg 1922, senere i Kjøbenhavn og
Udlandet), endelig en Opera. Hans Værker opførtes
ved Musikfesten i Helsingfors og ved Koncerter
i Udlandet, Salzburg, Paris, Stockholm, Neapel.
— Hans Hustru Sylvia, f. Larsen, f. 30.
Marts 1896 i Kbhvn, Elev af Ellen Beck, Emilie
Ulrich og Jules Algier (Paris), debuterede ved
en egen Koncert i Kbhvn 1918 og har siden
hyppigt optraadt som en talentfuld Sangerinde ved
fl. Koncerter ogsaa i Udlandet, Göteborg, Paris
og Helsingfors.
A. H.
Schiermonnikoog [ski.r’moniko.k], en af de
under Holland hørende vestfrisiske Øer, 31
km2, er et Badested, har et Fyrtaarn og (1920)
683 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Schiern [sjær’n], Frederik Eginhard
Amadeus, dansk Historiker, f. i Kbhvn 22.
Novbr. 1816, d. smst. 16. Decbr 1882; hans Fader
var Historikeren Jens Kragh Høst, men han
antog Navnet S. efter Moderens anden Ægtemand.
Han blev cand. jur. 1839; allerede forinden var
han dog begyndt paa hist. Studier og blev 1847
Docent, 1851 Prof. i Historie ved Univ., hvor
han i sine yngre Dage samlede en usædvanlig
stor Tilhørerkreds om sig. Selv udstyret med
rige Evner paavirkedes S. af alt, hvad der rørte
sig i hans Samtid; stærkt grebes han af Hegel’s
store Syn paa Historien, og af Datidens fr.
Historieskrivning lærte han den smagfulde, fint
pointerende Fremstilling. Uden at fordybe sig
i noget bestemt Tidsrum opsøgte han rundt om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
