Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Ernst - Schimmelpenninck, Rutger Jan - Schimpanse - Schimper, Andreas Franz Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Myndigheders Modstand, er det skønneste
Vidnesbyrd om hans ædle Humanitet, der ogsaa viste
sig i hans Bestræbelser for at sikre
Negerslaverne bedre Livsvilkaar. Samme
Tænkemaade præger hans Færd som Godsherre, idet
han som Besidder af Grevskabet Lindenborg
med betydelige Ofre udskiftede Jorderne,
hævede Hoveriet og sørgede for Opbygning og
Indretning af Almueskoler, ligesom han ogsaa
gav Stødet til Livegenskabets Ophævelse i
Holsten. Uden for sit Ministerium udførte han
desuden i disse Aar et betydeligt og dygtigt
Arbejde som Formand i Direktioner og
Kommissioner vedrørende Handel, offentlige Arbejder,
Skolevæsen og videnskabelige Formaal. Da hans
Finanspolitik imidlertid var betinget af, at de
gode økonomiske Tider vedvarede, og da
denne Betingelse glippede, først ved den store
Handelskrise 1799, senere ved Danmarks Deltagelse
i Napoleons-Krigene, brød Statens Pengevæsen
fuldstændig sammen, trods S.’s uafbrudte
Bestræbelser for at undgaa Katastrofen. Ansvaret
for Statsbankerotten 1813 tillagdes væsentlig
ham, og man fældede de haardeste Domme
over hans Finansstyrelse. Nutildags bebrejder
man ham især, at han ikke i de gode Aar i
1790’erne havde fæstnet den finansielle Stilling
ved Paalæg af ny Skatter, selv om man ikke
underkender de Grunde, der afholdt ham
derfra. Derved vilde det være opnaaet, at de
uforudseelige Krigsulykker ikke havde virket saa
lammende, som de gjorde. 6. Oktbr 1813 traadte
S. tilbage som Finansminister, idet han beholdt
sit Sæde i Statsraadet. 1824 overtog han igen
et Ministerium, Udenrigsministeriet, som han
beholdt, saa længe han levede. Har den
ulykkelige Slutning paa hans Ledelse af Finanserne
hos mange stillet hans Fortjenester som
Statsmand i Skygge, staar derimod det lysende
Minde som højsindet Mæcen, han efterlod sig, i
ufordunklet Glans og Ære hos alle. Pram,
Rahbek, Baggesen, Oehlenschläger, Schack Staffeldt,
Steffens og endnu flere har han støttet og
hjulpet med rund Haand, og da især Baggesen, om
hvem det kan siges, at han uden S. ikke var
blevet den, han blev. Bl. tyske Forfattere har
Klopstock, Claudius og Gerstenberg ham meget
at takke for, men fremfor alt er det som
Schillers Redningsmand, hans Navn bevares i
taknemmelig Erindring i Tyskland, idet S.
sammen med Hertugen af Augustenborg ved en
rigelig Understøttelse gengav den af Sygdom og
Næringssorg kuede Digter Livsmod og Kraft til
fortsat Produktion. Af stor Bet. for Aandslivets
Udvikling i Danmark var ogsaa det fine og
aandfulde Selskabsliv i S.’s Hus, hvor hans anden
Hustru, den af Samtiden højt priste Magdalene
Charlotte Hedevig, født Schubart
(1757—1816) spillede en fremragende Rolle
baade i æstetisk og politisk Henseende. S.’s første
Hustru var den af Pram i Digtet »Emilie’s
Kilde« besungne Emilie Caroline, f.
Rantzau (1752—80), hvem S. rejste en Mindesten
ved Strandvejen i Nærheden af Klampenborg
Badeanstalt. (Litt.: J. Møller,
»Geheimestatsminister Grev Ernst Heinrich v. S.«
[»Litteraturtidende«, Kbhvn 1832]; Bobé, »Efterladte
Papirer fra den Reventlow’ske Familiekreds«
[Kbhvn 1895—1917, Bd IV—V og VII—VIII]; M.
Rubin, »1807—14« [Kbhvn 1892]; J. Schovelin,
»Fra den danske Handels Empire« [Kbhvn 1900, Bd
den danske Handels Empire« [Kbhvn 1900, Bd
II]; »Lebensnachrichten über B. G. Niebuhr«
[Hamburg 1839 ff., I—II]; Rist,
»Lebenserinnerungen« [Gotha 1880 ff.]; G. Merkel, »Über
Deutschland zur Schiller-Goethe-Zeit« [Berlin
1887]: Speidel og Wittmann, »Bilder aus
der Schillerzeit« [Stuttgart 1884]; Holm,
»Danmark-Norges Historie«, V—VII [Kbhvn
1906—12]).
(C. F.). C. A. T.
Schimmelpenninck [skemə£pæneŋk],
Rutger Jan, holl. Statsmand (1761—1825), var
Sagfører i Amsterdam, da han 1795 sattes i
Spidsen for Byens Forvaltning; blev 1798 den
bataviske Republiks Sendemand i Paris og tog
1802 Del i Fredsunderhandlingerne i Amiens.
Han blev derefter Sendemand i London og
søgte 1803 forgæves at opnaa Nederlandenes
Neutralitet under den ny Krig. Da Napoleon I
krævede Landets Indlemmelse i Frankrig eller
dets Omdannelse til en Enhedsstat med
uafsætteligt Overhoved, overtog S. Styrelsen som
Raadspensionær 1805 og stræbte at hindre
Oprettelsen af Kongeriget Holland 1806. Efter
dettes Tilknytning til Frankrig blev han 1811 fr.
Senator og Greve, men sluttede sig 1814 til
Kejserdømmets Modstandere og blev 1815
livsvarigt Medlem af Nederlandenes første
Kammer.
E. E.
Schimpanse [sjem-], d. s. s. Chimpanse,
se Menneskeaber.
Schimper [’∫empər], Andreas Franz
Wilhelm, tysk Botaniker, f. 1856 i
Strassburg, d. 1901 i Basel som Prof. i Botanik. Efter
at have taget Doktorgraden 1878 arbejdede han
særlig under De Bary og Solms-Laubach,
begav sig 1880 til John-Hopkins-Universitetet i
Nordamerika, vendte 1882 tilbage og arbejdede
nu i 16 1/2 Aar under Strasburger som Docent
ved Univ. i Bonn. Hans Arbejder, der i denne
Periode særlig drejer sig om Problemer af
Cellelæren, har haft stor Bet. for denne; særlig
kan nævnes hans Undersøgelser over
Stivelsekornenes Dannelse og Vækst, over Klorofylkorn
og Farvelegemer og over Planternes
Proteïnkrystalloider. 1882—83 foretog S. sammen med
Johow ein første Troperejse, nemlig til
Vestindien, hvor han særlig studerede Skovenes
Epifytvegetation og derved kom ind paa
økologiske og plantegeografiske Studier. 1886
rejste han sammen med J. H. Schenck til
Brasilien, 1889—90 rejste han til Ceylon og Java
og deltog endelig 1898—99 i den tyske
Dybhavsekspedition under Chun’s Ledelse, men
hentede sig i Kamerun Spiren til Døden.
Resultaterne af hans Studier paa disse Rejser er
nedlagte i fl. for den økologiske Botanik
betydningsfulde Arbejder, saaledes »Die
epiphytische Vegetation Amerikas« (1888), »Die
indomalayische Strandflora« (1891) samt i hans
Hovedarbejde: »Pflanzengeographie auf
physiologischer Grundlage« (1898), et fremragende, med
mange fortrinlige Billeder udstyret Arbejde.
Ogsaa paa den rene Fysiologis Omraade har
S. leveret værdifulde Arbejder, især angaaende
Kulhydraternes og de krystalliserede Kalksaltes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
