Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johan Frederik Vilhelm - Schlegel, Johann Elias - Schlegel, Johann Heinrich - Schlegel, Leander - Schleich, Eduard - Schleich, Karl Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian Frederik et Udkast til en Forfatning for
Norge. I det af S. udgivne Tidsskrift »Astræa«
(I—V, 1797, 1799, 1800, 1802 og 1805), hvortil han
selv ydede en Mængde Bidrag, Afh., Responsa
o. s. fr., skrev han sin endnu læseværdige
»Frimodig Prøvelse af den eng. Admiralitetsrets
Dom, afsagt den 11. Juni 1797 i den bekendte
sv. Convoj-Sag« (»Astræa« III, 1800; ogsaa som
Særtryk. Oversat paa Engelsk bl. a. af Jens
Wolff og paa Fransk af De Juge), hvori han
drog til Felts mod de af eng. Teori og Praksis
hævdede folkeretlige Standpunkter; Afh.
fremkaldte forsk. eng. Modskrifter bl. a. af Lord
Granville. I »Astræa«’s 1. Bd skrev S. nogle
»Erindringer« imod M. G. Birckner’s Skrift om
Trykkefriheden, hvilke efter Ørsted’s Sigende
ikke havde anden Virkning end at paadrage
ham en Mængde haanlige Angreb. En
fremtrædende Plads i S.’s Produktion indtager hans
»Om de gl Danskes Retssædvaner og Autonomi«
(Vid. Selskabs Afh., III, 1827. Ogsaa som
Særtryk), hvor han fremdrog Sædvanen af dens
hidtil ikke i dansk Videnskab tilstrækkelig
paaagtede Plads, og hans Indledning og hist. og
kritiske Kommentar til den Arnamagnæanske
Kommissions statelige Udgave af »Grågås« (1829);
i et Universitetsprogram af 1796 havde S.
behandlet Morgengavens Oprindelse og Rettigheder.
S. var — sammen med R. Nyerup — den egl.
Udgiver af P. Kofod Ancher’s »Samlede jur.
Skrifter« (I—III, 1807, 1809, 1811), som han
ledsagede med Anmærkninger og en enkelt
selvstændig retshistorisk Afh. Han var Medredaktør
af »Journal for udenlandsk Litteratur« (I—VII,
1810—16); i »Minerva«, »Skandinavisk Museum«,
»Hesperus« o. a. skrev han en Mængde større
og mindre Afh., Anmeldelser o. l. S. stod højt i
Gunst hos Frederik VI; han var den senere
Frederik VII’s Lærer i Statsret, men efter C.
E. Bardenfleth’s Udsagn i dennes
»Livserindringer« (Kbhvn 1890, S. 25 ff.) søgte Prinsen oftest
med Held at unddrage sig disse for ham
kedsommelige og besværlige Timer.
Fz. D.
Schlegel [’∫le.gəl], Johann Elias, tysk
Forf., dansk Prof., f. i Meissen 17. Jan. 1719, d.
i Sorø 13. Aug. 1749. Han besøgte 1733—39
Schulpforta Skolen og studerede indtil 1742
Jura i Leipzig, hvor han bl. a. omgikkes Gellert
og skrev i Gottsched’s »Die Schaubühne«, idet
han dog snart emanciperede sig fra de
Gottsched’ske dramaturgiske Teorier og mere
nærmede sig det moderne Standpunkt, Lessing
senere hævdede. 1743 blev han Sekretær hos
Geheime Kriegsrat v. Spener, der var bleven
kursachsisk Gesandt i Kbhvn, og følte sig meget
tiltrukken af dansk Aandsliv. Han udgav i Kbhvn
Tidsskriftet »Der Fremde« og var samtidig
Medarbejder ved det ansete tyske Ugeskrift
»Bremer Beiträge«. Han fulgte med Opmærksomhed
dansk dram. Kunst, der efter Kong Christian
VI’s Død atter spirede frem, og han skrev
Prologen »Die Langeweile« til den danske
Skueplads Genaabning 1747 i Tjærehuset. 1748 blev
han ansat som Prof. i Historie, Statsret og
Handelsvidenskab ved Sorø ridderlige Akademi,
men hans Helbred var allerede da svagt, og han
kom kun et Aar til at virke i sin nye Stilling.
Hans Maal havde været at nedbryde den
korrekte, aandsfattige Poesis Herredømme og bane
Vej for nye, friere Former. Ogsaa Dramaet
søgte han at reformere, idet han hævdede
Shakespeare’s Betydning. Hans egen dram.
Produktion er dog betydningsløs. Hverken hans
Tragedier som »Kanut« og »Lukretia« ell. hans
Lystspil som »Der geschäftige Müszigänger«,
»Die stumme Schönheit« og »Der Triumph der
guten Frauen« naaede ud over det traditionelle
Niveau. — »J. E. S.’s Werke« med Biografi udg.
af hans Broder Johann Heinrich S. (5 Bd,
1761—70), »J. E. S.’s ästhetische und dramaturgische
Schriften«, udg. af I. v. Antoniewicz (1887).
(Litt.: »Dansk biografisk Lexikon« XV. Bd, E.
Wolff, »J. E. S.« [1889]; Rentsch, »J. E. S.
als Trauerspieldichter« [1890]).
C. B-s.
Schlegel [’∫le.gəl], Johann Heinrich,
Historiker, Broder til ovenn. J. E. S., f. i Meissen
24. Novbr 1726, d. i Kbhvn 18. Oktbr 1780. I ung
Alder kom S. til Danmark som Hovmester i
Grev Christian Rantzau’s Hus; han lagde sig
efter det danske Sprog, studerede sit ny
Fædrelands Historie og paabegyndte en tysk
Oversættelse af Slange’s Værk om Christian IV; Teksten
forkortede han, men ledsagede den med
oplysende Anmærkninger. Herved banede han sig
Vejen til Univ. (1760); han blev ogsaa Sekretær
i »Selskabet for de skønne Videnskaber« og kort
før sin Død tillige Bibliotekar ved det kgl.
Bibliotek. Hverken paa det ene ell. andet
Omraade indlagde han sig dog synderlig
Fortjeneste; med Oversættelsen af Slange naaede han
kun til Aaret 1629 (2 Bd, 1757—71). Mest Bet.
har hans »Sammlung zur dänischen Geschichte,
Münzkenntniss etc.« (2 Bd, 1771—76).
Kr. E.
Schlegel [∫k£e.gə£?], Leander, holl.
Komponist (1844—1913), studerede i Haag og
Leipzig, indtog i Haarlem en fremskudt musikalsk
Stilling som Dirigent og Leder af en Musikskole;
af hans — Brahms-paavirkede —
Kompositioner fremhæves Kammermusik, Klaverstykker,
Sange og navnlig en Violinkoncert.
W. B.
Schleich [∫la^ik], Eduard, tysk
Landskabsmaler, f. 12. Oktbr 1812 i Haarbach ved
Landshut, d. 8. Jan. 1874 i München. S. kom paa
Münchens Akademi, hvor han kun mødte liden
Forstaaelse og heller ikke lærte synderligt.
Rottmann og Morgenstern blev hans Forbilleder,
men dog særlig de gl Hollændere (Goyen,
Ruisdael etc.). Han fandt sig snart sit Domæne, hvor
han dannede formelig Skole i sydtysk Kunst:
jævne, flade Egne (fra Isar, Dachauer Moos),
hvor hele Billedvirkningen beror paa Lys- og
Luftspillet; i Fremstillingen af Atmosfæren blev
han snart en hel Mester; der er stærk, men
tung Stemning i hans Arbejder. Efterhaanden
tog S. dog alt for rutinemæssig paa sine
Motiver. Bekendte Værker: »Starnberg-Søen« (1860,
Grev Schack, München), »Isar Dal« (1860, Ny
Pinakotek, München), »Maaneskinsnat ved
Rotterdam« (German.-Mus. i Nürnberg); han er
rigelig repræsenteret i tyske Museer. Sønnen
Eduard S. (1852—93) malede ganske efter
Faderens Art.
A. Hk.
Schleich [$lai&], Karl Ludwig, tysk
Kirurg og Æstetiker, f. 19. Juli 1859 i Stettin,
d. 7. Marts 1922 i Berlin. S., hvis Fader var en
berømt Læge og Mikro-Lepidopterolog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
