Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik - Schouwen - Schovelin, Axel Thorsen - Schovelin, Julius Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ugeskrift« og paa anden Maade. Det var
Trykkefrihedsspørgsmaalet, den slesvigske Sprogsag,
Forfatningssagen og de skandinaviske
Bestræbelser, som han med særlig Forkærlighed
behandlede. Han var i denne Periode ogsaa
Medstifter af Foreningen til Danskhedens Bevarelse
i Slesvig, af den slesvigske Hjælpeforening og af
det skandinaviske Selskab, ligesom han var en
af de 7, der 1844 satte den store slesvigske
Sprogpetition i Gang og var Overbringernes
Ordfører hos Kongen. Ved Stændervalgene 1847
var han dels ved Gave, dels ved Køb af
Grundejendom bleven valgbar til begge
Stænderforsamlinger og valgtes til Medlem af dem begge.
Ved Tronskiftet 1848 stod S. som Bæreren af en
saa betydelig Autoritet og Genstand for en saa
alm. Tillid, at det faldt ganske naturligt, at han
traadte frem som Hovedtalsmanden for det
liberale Partis Ønsker. Et af ham tidligere
forfattet Udkast til en fri Forfatning udgjorde
Hovedindholdet af det Skrift »Ved Tronskiftet
1848«, som han i Forening med H. N. Clausen
udgav umiddelbart efter Kongens Død.
Skattebevillingsret, Deling af den lovgivende Magt
mellem Konge og Rigsdag og virkelig
Ministeransvarlighed var Hovedpunkterne i det S.’ske
Udkast; hvad Valgordningen angaar, indtog han
en meget konservativ Holdning, idet han i det
væsentlige erklærede sig tilfreds med
Stændervalgloven. M. H. t. Monarkiets Organisation
krævedes en egen lovgivende Forsamling for
Holsten og en fælles Forsamling for Kongeriget
og Slesvig, der desuden skulde have hver sin
Repræsentation for de særlige Anliggender.
»Ved Tronskiftet« gav Stødet til den hele
paafølgende Bevægelse, men i øvrigt antog denne
snart saa kraftige og agitatoriske Former, at S.
efter sit hele Naturel ikke længere kunde være
i første Række. Saaledes deltog han vel i
Protesten mod Reskriptet af 28. Jan., men ikke i
det første Kasinomøde 11. Marts. Dog var han
efter Oprørets Udbrud klar over, at Forholdene
nu krævede hurtig og energisk Handling, og han
var derfor Medforslagsstiller af de Resolutioner,
som vedtoges i Kasino 20. Marts, ligesom hans
Professorbolig i bot. Have var de
nationalliberale Føreres Hovedkvarter i Ministerkrisens
bevægede Døgn. I de Stændersamlinger, som
behandlede Valgloven til den grundlovgivende
Rigsforsamling, var han den selvskrevne
Formand og medvirkede, skønt ikke uden udtalt
Betænkelighed, til at bygge Valgloven paa alm.
Valgret. I Rigsforsamlingen indvalgtes han som
Medlem for Randers Amts 1. Kreds og blev
med 132 Stemmer af 143 valgt til Formand.
Hans Ledelse af de langvarige og anstrengende
Forhandlinger var, trods hans svigtende
Helbred, mønsterværdig, og hans parlamentariske
Takt og ubestridte Autoritet bidrog ikke
uvæsentlig til at klare de mange Skær og
tilvejebringe et endeligt Resultat. Ved
Novemberministeriets Dannelse var der blevet tilbudt
ham en Plads i Regeringen, som han dog afslog.
Ved det første Landstingsvalg indvalgtes han
som Medlem for en østjydsk Kreds, men
nedlagde p. Gr. a. Svaghed sit Mandat ved Udløbet
af den første Session. (Litt.: H. N.
Clausen, »J. F. S.’s offentlige Liv« [i »Dansk
Maanedsskrift« 1856, S. 273 ff.]).
N. N.
Schouwen [’skå^uvən)], Ø i den holl. Prov.
Zeeland, N. f. Ooster Schelde. S., der for
største Delen ligger lavere end Havet, er 228 km2
med c. 25000 Indb. og er landfast med den
tidligere Ø Duiveland mod Ø. Hovedstad Zierikzee.
Fiskeri og Agerbrug er de vigtigste Erhverv.
G. G.
Schovelin [’sjo.vəli’n), Axel Thorsen,
dansk Landskabsmaler, f. i Kbhvn 22. Marts
1827. d. smst. 18. Decbr 1893. I en Alder af 12
Aar Elev af Kunstakademiet; 1848 debuterede
han paa Charlottenborg med et Kyst- og et
Skovparti, og i de flg. Aar hørte han til de
stadige Udstillere; adskillige af hans Arbejder blev
solgt til Kunstforeningen. Sine Motiver søgte han
mest i Skovene i Kbhvn’s Omegn og ved
Øresund; fra sin første Udenlandsrejse, som han
1857—58 foretog med Akademiets
Understøttelse, og paa hvilken han mest opholdt sig i
Tyskland og Frankrig, bragte han kun lidt hjem;
paa en senere, 1866, malede han for Kong
Christian IX et stort Billede, »Slotsruinerne ved
Heidelberg«. Han nød en ret betydelig Yndest hos
Publikum, men Friskheden i hans
Ungdomsarbejder afløstes, ved stadigt at arbejde efter
Erindringen i Atelieret, af en efterhaanden
tiltagende Maner.
(S. M.). P. J.
Schovelin [’sjo.vəli’n], Julius Vilhelm,
dansk Nationaløkonom og Politiker, foreg.’s
Søn, f. 6. Jan. 1860 paa Frederiksberg. Cand.
polit. 1882, fik 1884 Univ.’s Guldmedaille for en
Afh. om Strejker, og 1888 Grosserersocietetets
Pris for Afh.: »Den tyske Toldforening og en
nordisk Toldunion«. S. var 1880—85 ansat i
Kbhvns Kommunes statistiske Kontor, 1883—88
Stenograf i Rigsdagen, var 1885—1910 knyttet til
Grosserersocietetets Komité som Sekretær, fra
1910 til 1918 som økonomisk Konsulent,
1888—1911 var han desuden Sekretær ved og 1911—18
økonomisk Konsulent for Handelsstandens
Fællesrepræsentation. Fra 1910—18 var S. valgt som
konservativ Folketingsmand, fra 1918
Landstingsmand, Borgerrepræsentant 1909—17. Fra
1920 har S. været Børskommissær. — Som
Sekretær i Grosserersocietetet tog S. 1888
Initiativet til den aarlige Handelsberetning, som han
redigerede 1888—1917, og som han med sin
livlige Pen og Sans for det aktuelle gjorde til en
med Interesse imødeset aarlig Lekture, hvori
der efterhaanden samledes et betydeligt
økonomisk-hist. Materiale. Af S.’s øvrige litterære
Virksomhed kan nævnes: »Fra den danske Handels
Empire« (Handelens Historie fra 1742 til 1797,
2 Bd [1897—1900]), »Fra Kongegunst til
Selvstyre« (Tiden 1797—1842 [1917]), og »Fra den
danske Handels Renæssance« (Tiden 1842—57, 2
Bd [1924]). Desuden har S. skrevet en Række
Festskrifter: »Det forenede Dampskibsselskab
1866—1891 og 1866—1906«, »Privatbanken
1857—1907«, »Landmandsbanken 1871—1921« m. fl.,
samt drevet en ret omfattende journalistisk
Virksomhed (bl. a. »Berl. Tid.« 1890—94, »Vort
Land« 1896—1904). S. viser i sine Skr en
omfangsrig Viden og Interesse, hans Stil er livlig
og underholdende, men hans polemiske
Temperament og Frygt for det kedelige gør, at
Skrifterne hyppigt bliver mere prægede af den
økonomisk uddannede Journalists Indfald end af
den videnskabeligt skolede Forf..’s nøgterne
Undersøgelser.
Sv. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
