Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrader, Eberhard - Schrader, Julius Fr. Antonio - Schram, Robert Gustav - Schram, Peter Ludvig Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schrader [’∫ra.dər], Eberhard, tysk
Assyriolog (1836—1908), blev 1863 Prof. i Teologi i
Zürich, 1870 i Giessen, 1873 i Jena og 1875 i
Berlin, hvor han gik over til det filosofiske
Fakultet. S. havde tidlig kastet sig over Assyriologien,
der dengang ingen Dyrkere havde i Tyskland.
1872 udgav han to nyttige Bøger: »Die
assyr.-babylonischen Keilinschriften« og »Die
Keilinschriften und das alte Testament« (ny
Udgave 1883), engelsk Oversættelse: The
Cuneiform Inscriptions and the Old Testament
(1885—89); en tredje meget omarbejdet Udgave
ved Winckler og Zimmern udkom 1903. 1875
blev S. Medlem af Videnskabernes Akademi i
Berlin. S. var den første Prof. i Assyriologi i
Tyskland og den egl. Grundlægger af det
assyriologiske Studium i dette Land. S. har
desuden bl. a. udgivet: »Keilinschriften u.
Geschichtsforschung« (1878) for en Del rettet imod
Angreb fra A. v. Gutschmid, og »Zur Frage nach
dem Ursprung der babylon. Kultur« (Berlin
1884). S. er tillige Grundlægger af den Samling
Oversættelser fra Assyrisk til Tysk, som er
udkommet under Titelen »Keilschriftliche
Bibliothek« (1892—1904).
V. S.
Schrader [’∫ra.dər], Julius Fr. Antonio,
tysk Maler, f. 16. Juni 1815 i Berlin, d. 16. Febr
1900 i Gross-Lichterfelde. S., Elev af Berlin- og
Düsseldorf-Akad. (Schadow), var 1848—92 Prof.
ved Berlins Akademi. Som Historiemaler har S.
udfoldet en meget rig Virksomhed; i Synsmaade
og Farvevirkning er hans Kunst stærkt
paavirket af Gallait og Biefve (s. d.); overhovedet var
S. en af de første i Tyskland, der forsøgte sig
i mere realistisk Fremstillingssæt ɔ: i den
Piloty’ske Form herfor, og i øvrigt før Piloty selv.
Af hans Billeder (hvoraf mange i tyske Museer)
fremhæves: »Galais’ Overgivelse« (1847, Berlins
Nationalgal.), det i Tyskland meget populære
»Frederik den Store efter Slaget ved Kollin«
(1849, Leipzig Mus.), »Esther og Ahasverus«,
der roses som S.’s bedste koloristiske Arbejde
(1856, Berlin-Gal.) etc. Ogsaa mange Portrætter:
A. Humboldt og Ranke (Berlins Gal.), Moltke,
Selvportræt o. s. v. Han har udført Vægmalerier
til Slotskapellet og det ny Museum i Berlin,
raderede ogsaa.
A. Hk.
Schram [’∫ram], Robert Gustav, østerr.
Astronom, f. 18. Jan. 1850 i Lemberg, Galizien,
d. 23. Decbr 1923 i Wien. Studerede i Wien, blev
1872 Assistent ved Observatoriet i Genève,
flyttede 1873 til Wien, hvor han blev Oppolzer’s
Assistent ved den østerr. Gradmaaling og efter
dennes Død 1887 dens Leder. Ved Siden af sit
Arbejde med Gradmaalingen, hvoraf der
foreligger 14 Bd, udg. af S. sammen med E. Weiss
(1889—1907), har S. i Fagtidsskrifter publiceret
talrige mindre Meddelelser af kronologisk
Indhold. Af hans større Publikationer nævnes
»Hilfstafeln für Chronologie« (1883), der nu foreligger
i en ny Udgave: »Kalendariographische und
chronologische Tafeln« (1908), en for al
kronologisk Studium uundværlig Haandbog. Som
Oppolzer’s Assistent har S. arbejdet en Del med
Beregninger af Solformørkelser og udg. »Tafeln
zur Berechnung der näheren Umstände der
Sonnenfinsternisse« (1866), »Reduktionstafeln für den
Oppolzer’schen Finsterniss Canon« (1889),
Eclipses of the sun in India (1896). Efter Oppolzer’s
Død fuldendte og udgav S. dennes Arbejde:
»Zum Entwurf einer Mondtheorie gehörende
Entwickelung der Dinerentialquotienten« (1887).
J. Fr. S.
Schram [skram’], Peter Ludvig
Nicolai, dansk Operasanger og Skuespiller, f. i
Kbhvn. 5. Septbr 1819, d. smst. 1. Juli 1895.
Efter Moderen, Marie Sofie f. Wexschall — en
Søster til den
berømte Violinist
Wexschall —
havde S. arvet
sit sjældne mus.
Talent, og det
var da ogsaa
Meningen, at han
ligesom
Broderen skulde gaa
Musikvejen;
allerede fra sit 5.
Aar lærte han
af sin Moder at
spille Klaver og
kastede sig
senere over
Studiet af
Strygeinstrumenter.
Men da hans
Lyst ogsaa gik i
Retning af at »spille Komedie«, kom han (1831)
— efter at han hos Skuespilleren Winsløw
havde lært at deklamere — ind paa det af Siboni
(s. d.) nylig oprettede Konservatorium, der
nærmest virkede som Elevskole for Operaen, og her
opdagede den energiske Syngemester snart hans
ualmindelige mus. Begavelse og tog sig varmt af
det livlige og opvakte unge Menneske. 29. Oktbr
1832 betraadte han første Gang Scenen som
Flagermus i Operaen »Ravnen«, 1834 deklamerede
han et Digt fra Scenen, og Oktbr 1836 blev han
antagen som Elev. Samtidig dyrkede han ivrig
Musik, spillede Bratsch i Kvartetter, optraadte
i private Komedier og fik sine første Roller i det
reciterende Skuespil (Arv i »Kilderejsen« og
Richard Børstenbinder). Imidlertid udviklede hans
Stemme sig af sit hidtil lidt gaadefulde
Puppehylster og aabenbarede en prægtig Basbaryton
med ypperlig Højde. 1840 blev han Elev af Rung
og fik sin egl. Debut 19. Decbr 1841 som
Bertram i »Robert af Normandiet«, udførte derefter
Kardinalen i »Jødinden« og i Maj 1842 Bartholo
i »Figaro’s Bryllup«, og dermed havde han
ligesom lagt Grunden til de to jævnsides løbende
Rækker af Figurer, der i over et halvt Aarh.
skulde blive hans ganske særlige Domæne: de
store komiske Gamlinger i Syngestykket og den
komiske Opera, og de værdige
Anstandsskikkelser i den alvorlige Opera. 1845 fik han kgl.
Ansættelse.
Imidlertid følte S. selv, at hans Stemme kunde
have godt af yderligere Uddannelse, og han drog
saa med offentlig Understøttelse 1846 til Paris,
hvor han studerede hos den berømte Lærer
Garcia, der faldt i Beundring, ikke mindst over
hans Evne til at læse fra Bladet, og søgte at
bevæge den unge Sanger til at blive i Frankrig,
hvor han lovede ham en glimrende Fremtid.
Men S. var dengang — som han altid var
senere — et saa inkarneret Københavnerbarn,
 |
| P. L. N. Schram. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
