Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwarzwald - Schwarzwaldkreds - Schwatka, Frederick - Schwatzit - Schwaz - Schwechat - Schwedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergene. Paa Feldberg ligger Sneen gennemsnitlig
200 Dage af Aaret. Druer og Mandler modnes
ved Foden af S.; men omkr. de højtliggende
Landsbyer dyrkes kun Sommerkorn, Hør og
Kartofler. Vestenvinden er fremherskende, og
medens Vestskraaningen har op imod 150 cm
Regn, synker Regnmængden i de østlige Egne
til 80 cm. Vin og ægte Kastanje kan i Dalene
trives til 400 m’s Højde, Skove af Bøg og
Ædelgran ophører ved 800 m og Rødgranen (Abies
exelsa) ved 1320 m. Derover findes kun Græs
og forkrøblet Krat af Dværgfyr.
Indbyggerne, der i politisk Henseende mod Øst
hører under Württemberg og mod Vest under
Baden, er i det sydlige Alemanner, i det
østlige Schwaber og i det nordlige Rhin-Franker.
De fleste er Katolikker. I den sydlige
krystallinske, kilderige Del af S., hvor den spredte
Bebyggelse er fremherskende og Husene
opførte i Schweizerstil, findes Menneskeboliger og
Byer indtil store Højder, Købstaden
Furtwangen saaledes ved 870 m og Landsbyen
Höchenschwand ved 1010 m. Derimod er
Sandstensomraadet kun tættere befolket paa
Nordøstskraaningen, medens de øvre Egne næsten er
mennesketomme og kun dækkede af vidtstrakte
Skove. Enge findes overalt, og de er
Grundlaget for en indbringende Kvægavl. Skovbruget
og de paa dette baserede Næringsveje er
sammen med Urfabrikationen Landets vigtigste og
ejendommeligste Erhvervsvirksomheder.
Derimod er Bjergværksdriften af underordnet Bet.,
uden at S. dog kan siges at være fattigt paa
Mineraler; Bly, Sølv, Zink, Kobber og Kobalt
var allerede i ældre Tider Genstand for
Minedrift i Sidedalene til Kinzig. Savmøller er
talrige, og Tømmer udføres i stort Omfang ad
Rhinen til Holland. I det tæt befolkede øvre
S., de badensiske Amter Neustadt, Triberg og
Homberg, drives en ejendommelig og vidt
udbredt Industri: Træskæring og Urfabrikation
(S.-Ure, Lommeure, Legetøjsure), Straafletning,
Børstenbinderi og Bygning af Orgler og
Lirekasser. Til Ophjælpning af disse Foretagender,
hvis Produkter spredes over den ganske
Verden, findes talrige Urmagerskoler og
Musikskoler. Adskillige Mineralkilder (Baden-Baden,
Wildbad o. a.) nyder gammelt Ry og besøges
aarligt af Tusinder af Badegæster. I Nutiden
er S. paa alle Sider blevet omsluttet af
Jernbaner. Stikbaner er anlagte op i Dalene, og
ikke mindre end 3 Baner, blandt hvilke særlig
maa fremhæves den, der følger den smukke
Kinzig-Dal, et betydeligt Ingeniørarbejde med
28 Tunneler, er ført tværs igennem Bjergene.
Fremmedbesøget har i den nyere Tid været i
stærk Stigning, ikke mindst om Vinteren, da
S. frembyder fortrinlige Betingelser for Ski- og
anden Vintersport. (Litt.: Gothein,
»Wirtschaftsgeschichte des Schwarzwaldes«
[Strasbourg 1891]; Koszmann, »Die Bauernhäuser
im badischen Schwarzwald« [Strasbourg 1894];
L. Neumann, »Schwarzwald« [2. Opl.,
Bielefeld 1911]; E. Scheu, »Der Schwarzwald«
[Leipzig 1913]).
(M. Kr.). O. K.
Schwarzwaldkreds [’∫vartsvalt-], Kreds i
Republikken Württemberg, 4776 km med (1919)
583216 Indb.; ved Folketællingen 1910 var 73,3
% Protestanter, 25.8 % Katolikker. Det er delt
i 17 Oberamter og har Reutlingen til
Hovedstad.
(M. Kr.). O. K.
Schwatka [’∫vårtka], Frederick, Løjtnant
i den nordamerikanske Hær og Polarrejsende, f.
29. Septbr 1849 i Galena (Illinois), d. 1. Novbr
1892 i Portland (Oregon). 1878—80 ledede S. den.
sidste af de mange Ekspeditioner, der eftersøgte
Sporene af Sir John Franklin’s Ekspedition. S.
og hans tre hvide Ledsagere tilbragte den første
Vinter mellem Eskimoerne ved Chesterfield
Inlet i Hudson Bay for at træne sig til at leve
som Eskimoer. 1. Apr 1879 brød de op for
sammen med Eskimoer at foretage en Slæderejse til
Mundingen af Back River og derfra til King
William Land, hvis hele Vestkyst og Sydkyst
undersøgtes, og hvor man fandt Bekræftelse paa
Mac Clintock’s Anskuelse, om
Franklin-Ekspeditionens Skæbne. Man fandt flere Lig og mange
Efterladenskaber, men ingen skriftlige
Dokumenter fra Franklin; saadanne var for længst
ødelagte af Eskimoerne. S.’s Ekspedition levede
udelukkende af Jagt, især paa Rensdyr, og
boede i Snehytter. Den kom tilbage til Hudson Bay
4. Marts 1880. De sidste 3 Maaneder var
Middeltemperaturen ÷ 45° C. og den laveste Temp. ÷
57°. S.’s Ledsager, W. H. Gilder, har skildret
denne Rejse i »Schwatka’s Search« (New York
1880 og London) og Klutschak i »Als Eskimo
unter den Eskimos« (Wien 1881). S. foretog 1883,
1886 og 1891 Rejser til Alaska, hvor han
undersøgte Yukon Floden og dens Bifloder samt
Mount St Elias. Endvidere foretog han 1889 en
Undersøgelsesrejse i de nordlige Egne af Mexiko.
S. har skrevet: Travels of the Alaska Exploring
Expedition of 1883 along the great Yukon river,
Nimrod in the North (1885), The Children of the
cold (1886) m. m.
G. F. H.
Schwatzit [∫vat’sit], se Falerts.
Schwaz [∫vats], By i østerrigsk Tirol ved
højre Bred af Inn og ved Innsbruck-Banen, 25
km neden for Innsbruck, har en sengotisk Kirke
med to Hovedskibe, et Franciskanerkloster
(1515) med Korsgang, en Strafanstalt for
Kvinder, en Staten tilhørende Tobaksfabrik og en
Fabrik for Fajance og Lervarer. Byen er
Sædet for en Distriktsdomstol og har (1920) 6966
Indb. I Nærheden Jern- og Kobbergruber og et
nu nedlagt, men i Middelalderen overordentlig
rigt Sølvbjergværk. Mod Sydøst Ruiner af
Freundsberg og det udsigtsrige, 2344 m
høje Kellerjoch.
(M. Kr.). O. K.
Schwechat [’∫ve.kat], Flække i Nedreøsterrig,
SØ. f. Wien og ved Floden S., en Biflod
(56 km) til Donau, er Jernbaneknudepunkt og
Sædet for en Distriktsdomstol, har et stort
Ølbryggeri, et Jernhytteværk, Mølleri og (1920)
8534 Indb. Her sejrede den kejserlige Hær
under Jellalčic 30. Oktbr 1848 over Ungarerne. I
Nærheden Mindesmærke for Johan Sobieski’s
Møde med Kejser Leopold I efter Wiens
Undsætning 1683.
(M. Kr.). O. K.
Schwedt [∫ve.t], By i preuss. Prov.
Brandenburg ved venstre Bred af Oder, 45 km oven
for Stettin, er Jernbanestation, har brede,
træbeplantede Gader, to evangeliske, en katolsk
og en fransk-reformert Kirke, en Synagoge, et
Slot fra omkr. 1719 med tilhørende Park, et
Gymnasium, en Amtsret, betydelig Fabrikation
af Tobak og Cigarer, fabrikerer Støbegods og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
