Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Statsforfatning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernbane-, 4) Forsvars-, 5) Justits-, 6)
Indenrigs-, 7) Handels-, Industri- og
Landbrugsdepartementet. Lovgivnings- og Bevillingsmagten
i Fællessager overdroges
Forbundsforsamlingen, der deles i 2 ligestillede Kamre,
det ene repræsenterende de enkelte Kantoner,
det andet S.’s samlede Folk: »Ständeraadet«
med 44 Medlemmer, valgte 2 for hvert Kanton
og 1 for hvert Halvkanton, enten af dets
lovgivende Forsamling ell. af den samlede
Vælgermængde paa 1, 2 ell. 3 Aar. og lønnede af
Kantonet selv; Nationalraadet tæller nu (1925) 198
Medlemmer, valgte ved alm. Valgret (20 Aars
Alder) umiddelbart paa 3 Aar i 49 Valgkredse,
fastsatte i Henhold til Folketallet (1 Medlem for
hver 20000 Indb.). Baade Forbundsraadet og
Forbundsforsamlingen, der samles 2 Gange
aarlig, har Sæde i Bern. I Forbundsforsamlingen
føres Forhandlingerne paa Landets 2
Hovedsprog, Tysk og Fransk, men Lovene affattes
ogsaa paa Italiensk. Stridigheder mellem
Forbundet og et enkelt Kanton ell. mellem Kantonerne
indbyrdes ell. mellem Mænd fra forsk. Kantoner
saavel som alskens politiske Forbrydelser mod
Forbundet paakendes af Forbundsretten,
der har sit Sæde i Lausanne og nu tæller 26
Medlemmer med 9 Afløsere til Hjælp, alle valgte
paa 6 Aar af Forbundsforsamlingen. Denne
vælger ogsaa Hærens General og
Forbundskancelliets Kansler. Ved Forfatningen 1848 tilsikredes
der alle Schweizere republikansk Styrelse,
Lighed for Loven, Ophævelse af alskens
Forrettigheder, udstrakt borgerlig og politisk Frihed
samt Ret til at flytte fra et Kanton til et andet,
og der tillagdes Forbundsforsamlingen et
Tilsyn med de enkelte Kantoners Forfatninger,
inden de traadte i Kraft. Endelig udvidedes
Fællesskabet inden for Forbundet betydelig, idet
Told- og Handelssager, Postvæsen, Mønt, Maal
og Vægt m. m. inddroges under Forbundets
Lovgivningsmagt. Samtidig forbødes det Kantonerne
at slutte Særforbund og at vedtage
Militærkapitulationer med fremmede Stater (om at udleje
Schweizertropper). 1859 udstedtes et alm.
Forbud mod, at Schweizere lod sig hverve til
fremmede Hære. 1865 udstraktes den borgerlige
Ligestilling og Trosfrihed ogsaa til Jøderne, og ved
et Gennemsyn af Forfatningen 29. Maj 1874
udvidedes Fællesskabet endnu mere. Ikke alene
blev hele Hærvæsenet fælles, medens tidligere
Kantonerne raadede over deres egne Afdelinger,
og kun Overledelsen af de specielle Vaabenarter
siden 1848 havde hørt under Forbundet; men
ogsaa vigtige Dele af den borgerlige Ret skulde
være Fællessager, særlig Handels- og
Obligationsret. (En fuldstændig Obligationsret udkom
1883 og en fælles Konkurslov 1889). Endvidere
tilstodes der Forbundet Ret til at give Love om
litterær og kunstnerisk Ejendomsret (senere
tillige om Patenter og om Beskyttelse for Mønstre
og Modeller), om Børns Arbejde i Fabrikkerne
og om Arbejdstidens Længde i disse, om
Jernbaners Bygning og Drift samt andre offentlige
Arbejder (1898 fik det ogsaa Lov at tilkøbe sig
visse Hovedbaner) og endelig om Jagt og Fiskeri
m. m. Fremdeles fastsloges en Række
Retsgrundsætninger, der skulde gælde for hele
Forbundets Omraade: Nævninger paabødes i
Straffesager, idet Landet deltes i 5 store Retskredse,
Gældsfængsel afskaffedes, ligeledes Legemsstraffe
og Dødsstraf (den sidste genindførtes dog 1879,
kun ikke for politiske Forbrydelser); tvungent
borgerligt Ægteskab og Overdragelse til
Lægmænd at holde de offentlige Lister over Fødsler,
Vielser og Dødsfald samt at vaage over
Jordfæstelser; tvungen, men vederlagsfri
Undervisning i de offentlige konfessionsløse Folkeskoler;
Forbud mod Spillebanker og mod ny Klostre.
Foruden det tidligere Krudtregale indførtes
tillige Saltregale, og dertil kom 1885
Alkoholmonopol, hvis Udbytte fordeles mellem Kantonerne;
ligeledes fastsattes 1878 alm. Værneskat. 1898
besluttedes Fællesskab i Strafferet, og 1918
fremlagdes et Udkast til en fælles Straffelovbog, som
dog endnu (1925) ikke er ført igennem. 1907
vedtoges en fælles Civillovbog, der skulde træde
i Kraft 1912, samt Oprettelsen af en
Forbundsbank; 1911 gennemførtes en Syge- og
Ulykkesforsikringslov. S. er saaledes efterhaanden
gledet hen imod Virkeliggørelsen af den Plan, der
foresvævede Revolutionsmændene 1798 om et
Erheds-Helvetien. — Forfatningerne 1848 og 1874
indførte desuden væsentlige Fremskridt i
Retning af sandt Folkestyre. Ligesom det allerede
længe havde været Tilfældet i de enkelte
Kantoner, at Ændringer i Forfatningerne skulde
stadfæstes ved Folkeafstemning, foreskreves det
1848, at Ændringer i Forbundsforfatningen
skulde stadfæstes baade af et Flertal af Kantoner
og af et Flertal af umiddelbare Vælgerstemmer.
Hertil føjedes 1874 den Ordning, at 8 Kantoner
ell. 30000 Vælgere kan kræve Folkeafstemning
over vedtagne Forbundslove. Denne Afstemning
(det saakaldte Referendum) var siden 1848
bleven indført i flere Kantoner og er
efterhaanden bleven udstrakt til næsten alle (Fribourg
undtaget), snart saaledes, at alle Love ell. større
Bevillinger skal forelægges Vælgerne til
Stadfæstelse, snart kun saaledes, at Afstemning kan
kræves af et bestemt Antal Vælgere. I nogle
Kantoner (bl. a. Zürich) er man gaaet et Skridt
videre, idet Vælgerne ved en saadan Afstemning
kan paalægge Kantonsforsamlingen at tage et
Spørgsmaal op til Drøftelse (det saakaldte
Folkeinitiativ). Ogsaa denne Ordning
optoges 1891 for Forbundets Vedkommende. Det
har ellers vist sig, at Bestemmelsen om
Referendum i Virkeligheden er en meget
konservativ Forholdsregel, idet Vælgernes Mængde er
mindre fremskridtslysten end de valgte
Forsamlinger. — De enkelte Kantoners Forfatninger
frembød i gl Dage de største indbyrdes
Uligheder, lige fra umiddelbart Folkestyre ved
Folkeforsamlinger med alm. Valgret og 18 Aars
Valgretsalder til Styrelse af en vis Mængde
Patricierslægter (som i Bern). Medens den første
Ordning endnu gælder i de fleste smaa
Kantoner, er Ulighederne i det væsentlige blevne
udjævnede ved gentagne Forfatningsændringer
i Tidsrummet 1831—54. Som Regel er der en
lovgivende Forsamling (det store Raad) og et
udøvende Raad (det mindre Raad ell.
Statsraadet), i nogle Kantoner med en Landammann i
Spidsen. Siden 1890 er der i nogle Kantoner,
bl. a. Genève, Neuchâtel og Tessin, indført
Forholdstalsvalgmaaden ved Valgene til det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
