Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 108 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Statsforfatning) - Schweiz (Næringsveje)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Raad. Ligesom i Nordamerika vælges mange
Embedsmænd umiddelbart og paa forholdsvis
kort Tjenestetid (6 Aar), ogsaa Dommere,
Lærere og Præster. Ligeledes er Lønningerne
gennemgaaende lave: Forbundsraadets Medlemmer
fik 1900 kun 15000 frc. om Aaret (tidligere endda
kun 12000) og har nu 20000, og
Forbundspræsidenten, Landets øverste Embedsmand, 22000.
Kommunerne har selvfølgelig udstrakt
Selvstyre. (Litt.: I. C. Bluntschli,
»Geschichte des schweiz. Bundesrechtes« [2 Bd, 1846—52];
J. Dubs, »Das öffentliche Recht der schweiz.
Eidgenossenschaft« [2 Bd, 1878]; A. v. Orelli,
»Staatsrecht der schweiz. Eidgenossenschaft«
[1885]).
E. E.

Næringsveje.

Landbrug. Af S.’s samlede Areal anvendes
godt Halvdelen (c. 22200 km²) i Landbrugets
Tjeneste og heraf igen langt den største Del
(Græsningsareal 8000 km², Marker og Enge til
Høavl o. l. 9900 km²) til Kvægavl, der efter de
naturlige Forhold: Jordbundens Beskaffenhed i
Bjergegnene, de ofte vanskelig tilgængelige
Jordlodder, det fugtige Vejrlig og den i de
højere liggende Egne tidligt indtrædende
Nattefrost, i største Delen af Landet maa være den
væsentligste ell. eneste Form for Landbrug. Af
det øvrige Areal anvendes kun c. 1200 km² til
Korndyrkning, 3100 km² til anden Planteavl
(Kartofler, Bælgsæd, Roer m. v., altsaa for en
stor Del Foderplanter). Til Havebrug er
anvendt c. 100 og til Vindyrkning c. 250 km². Et
egl. Landbrug med skiftende Anvendelse af
Jorderne træffer man sædvanlig kun i Sletteegnene,
og kun her er der en egl. Bondestand, der
iøvrigt er vel organiseret og har betydelig
politisk Indflydelse, skønt den ganske overvejende
bestaar af Smaabrugere. Jorden er nemlig
overmaade stærkt udstykket, og Landbruget er i
mange Tilfælde kun en Bibeskæftigelse for dets
Udøvere; selv i Fabriksegnene er det sædvanligt
at Arbejderne ejer lidt Jord, hvor de kan holde
en Ko og dyrke lidt Kartofler og Korn. Antallet
af »Landbrug« er ikke mindre end 243000,
hvoraf dog over 200000 har mindre end 10 ha hver,
35000 er fra 10—30 ha, og 7000 er paa over 30 ha,
men disses Størrelse beror som oftest paa, at
der hører større Græsningsarealer i Bjergene
til dem; Ejendomme med større Areal findes
fortrinsvis i Kantonerne Graubünden, Bern,
Wallis m. fl., og af deres Tilliggende er kun 1
% Agerland. De smaa og middelstore
Ejendomme har i Gennemsnit 18 % Agerland. —
Kreaturholdet bestaar af 1425000 Stkr
Hornkvæg, hvoraf 747000 Køer, 640000 Svin, 245000
Faar, 330000 Geder samt 134000 Heste, foruden
c. 4000 Muldyr og Æsler. Tallene er i en
Aarrække ikke undergaaet større Forandringer.
Landbrugets stærke Udstykning viser sig ogsaa
m. H. t. Husdyrholdet; der er saaledes 200000
Hornkvægsbesætninger, men heraf 85000 paa
1—4 Stkr, 75000 paa 5—10 Stkr, 31000 paa
11—20 Stkr og kun c. 9000 paa over 20 Stkr.
Af Hornkvæg findes fortrinsvis to Racer, det
brogede Bernerkvæg (spec.
Zimmenthalerkvæget), der overvejende findes i det vestlige og
nordlige S., og det brune ell. graa
Schwyzerkvæg i det østlige og mellemste S. Begge Racer,
hvoraf igen findes Krydsninger med tyske,
italienske o. a. schweiz. Racer, udmærker sig ved
Sundhed og Malkeevne, hvilket skyldes
Opholdet paa de fortrinlige Alpegræsgange og den
Omhu, hvormed Besætningerne plejes. I
Alpelandsbyerne hersker endnu den fra Fædrene
nedarvede Sæterdrift. Vinteren tilbringer
Alpebonden i Landsbyen, men i Sommertiden — fra
sidst i Maj og til Nattefrosten begynder —, er
han i Alperne og drager som Nomade om i
Højderne for at opsøge friske Græsgange til sin
Hjord. I den første Tid bliver Kvæget paa de
lavere Græsgange (»Maien sässe«) og drager
først i Højsommeren op til de alpine
Græsgange, hvor et Antal Naboer da plejer at
overdrage Røgten til en enkelt Kvægejer (»Senn«).
Mælken er af fortrinlig Beskaffenhed og særlig
egnet til Fremstilling af Ost (Emmenthaler- ell.
saakaldet »Schweizer-Ost« m. fl. Sorter),
kondenseret Mælk, Børnemel og Spisechokolade,
hvilke Produkter alle er vigtige Eksportvarer.
Af Slagtekvæg, Kød og Smør har S. derimod en
betydelig Overskudsindførsel. Svineholdet er,
efter en Nedgang under Verdenskrigen, atter
stigende (1901 c. 555000 Stkr), Faare- og
Gedeholdet, der særlig findes i Bjergegnene
(Kantonerne Bern, Graubünden, Tessin og Wallis
har c. 2/3 af den samlede Bestand), er derimod
noget mindre nu, end det var før 1900. I
Graubünden har det været alm. at leje Græsgangene
ud til Italienere, der om Sommeren er kommen
med store Flokke af Bergamasker Faar.
Fjerkræavlen er ikke særlig stor (3,2 Mill. Stkr
Høns) og der indføres mange Æg (1923 c. 10
Mill. Snese); Biavl er af nogen Bet. (1918: 206000
Stader; særlig kendt er Tavetch-Honning fra
Graubünden). Af Silkeavl er der lidt i
schweiziske Tessin.

Planteavlen fremgaar for de vigtigste
Produkters Vedk. af flg. (1923, der gennemgaaende var
et Normalaar m. H. t. Høstudbyttet):

	Anvendt Areal ha	Udbytte t
Hvede og Spelt	61800	141800
Rug	22300	48400
Byg	6400	12400
Havre	20600	44400
Majs	1550	4200
Kartofler	44700	685700
Sukkerroer	1200	32000
Tobak	200	360

Det er langtfra at S. kan kornføde sig selv;
1922 indførtes 700000 t Korn, foruden 36000 t
Mel og Malt og desuden store Mængder
Kartofler og Foderstoffer; endda er der Told paa Korn
til Beskyttelse for Landbruget.

Af Vinavlen er det aarlige Udbytte c. 700000
hl til en Værdi af 70—80 Mill. frc. De særlig
vindyrkende Kantoner er Vaud, Wallis,
Neuchâtel og Genève samt Schaffhausen (Rhindalen),
Zürich (ved Zürich-Søen) og visse Egne af Bern.
S.’s Vin bruges for langt den største Del i
Hjemlandet og er derfor lidet kendt i andre Lande.
Frugtavl er overmaade udbredt; alm. er det at
træffe Græsmarker beplantede med Frugttræer,
saaledes i Egnene S. f. Bodensøen. I de
sydligste Egne dyrkes Figen, Mandler og ægte
Kastanier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>