Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Næringsveje) - Schweiz (Finansvæsen) - Schweiz (Undervisningsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andelsforetagender, f. Eks. Käsereigenossenschaften. En
større Rolle end i noget andet Land spiller i S.
Hotelvirksomhed o. a. i Forbindelse med
Turistbesøget staaende Erhverv (l’industrie des
étrangers). Umiddelbart før Verdenskrigen blev der
opgjort, at Antallet af Turisthoteller var 3585
med 168000 Senge og 43000 ansatte Personer;
der indestod i Hotellerne en Kapital paa 1100
Mill. frc. og deres Indtægter androg 250 Mill. frc.
Alene heraf faar man et Indtryk af, hvilken
økonomisk Bet. Fremmedbesøget har for S.,
men dette lader sig ikke alene maale af disse
Tal, ogsaa for Industri, Handel, Trafikvæsen,
for Befolkningens hele Beskæftigelse og for
Landets Betalingsbalance er det en betydningsfuld
Faktor.
(Litt.: Publikationer fra Eidgenössische
statistische Bureau. La Suisse économique et sa
législation sociale, publié par le départem.
fédéral de l’économie publique [1922]; »Bericht über
Handel u. Industrie der S.«, aarlig udgivet af
»Vorort des schweizerischen Handels- u.
Industrie-Vereins. Zeitschrift für schweizerische
Statistik und Volkswirtschaft« [udg. i Bern 1865].
J. D.
Finansvæsen.
For Schweiz’ Vedk. maa der sondres mellem
Forbundsstatens og Kantonernes Finanser. Den
første besidder bl. Skatterne navnlig Tolden,
Kantonerne de direkte Skatter (Indkomst- og
Formueskat, Arveskat og Ejendomsskatter).
Under Verdenskrigen kom hertil de særlige
Krigsskatter. — Forbundsstatens løbende Indtægter
udgjorde 1923 253445000, Udgifterne 298914000
frc., Underskuddet altsaa 45469000 frc. Af
Indtægterne skrev 20235000 frc. sig fra Kapitalanlæg,
215188000 frc. fra Finans- og
Skattedepartementet (Tolden 183 Mill. frc.), af Udgifterne udgjorde
Amortisation og Forrentning af Statsgælden
116023000 frc., Indenrigsdepartementet 28301000
frc., Militærvæsenet 79395000 frc.,
Erhvervsministeriet 33041000 frc. I de nævnte Tal er ikke
medregnet de paa Kapitalregnskaberne opførte
Summer. Forbundets Gæld var 1913 146, 1918
1506 og 1923 2272 Mill. frc.
(Amortisationsfond c. 11 Mill. frc.). Heri er ikke
indbefattet Forbundets særlige Jernbanegæld, 2433 Mill.
frc.; tilsammen udgør Forbundsgælden
(Amortisationsfonden fradraget) 4694 Mill. frc.
Statsgælden var pr Indbygger vokset fra 19 frc. i
1900, til 471 frc. i 1914 og 1203 frc. i 1923. —
Kantonernes samlede Indtægter udgjorde 1922
508, Udgifterne 549, Underskuddet 41 Mill. frc.,
medens deres faste Gæld s. A. beløb sig til 1406
Mill. frc.
C. T.
Undervisningsvæsen.
Før 19. Aarh. blev der i de fleste Kantoner
ikke gjort meget for den egl. Folkeskole,
først efter Julirevolutionen blev der overalt taget
fat paa en Reform af Skolevæsenet, og nu staar
den alm. Oplysning i S. meget højt. Statens og
Kommunernes Bidrag til det samlede
Undervisningsvæsen var 1922—23 195439930 frc. Der
hersker overalt Skoletvang, og Skolen er
konfessionsløs og gratis; den staar under Tilsyn af
Forbundet, der aarlig ved Rekrutternes Prøve
kontrolerer Resultaterne af Undervisningen. Den
nærmere Ordning af Skoleforholdene er
Kantonets Sag, og nogen ensartet Folkeskole findes
derfor ikke. Uddannelsen er bedst i de
Kantoner, hvor Protestanterne er i Flertal, i de
fattige Bjergkantoner staar Oplysningen endnu
en Del tilbage. I Forbindelse med
Folkeskolerne staar Fortsættelsesskoler og
Haandværksskoler. Mellemskolerne, som er af meget
forsk. Karakter, kan deles i humanistiske
(Gymnasier), der forbereder til
Universitetet, og reale (Industriskoler), der
forbereder til Polyteknikum; til disse sidste er ofte
knyttet en Købmandsskole. Ogsaa den lærde
Undervisning staar højt. Der findes
Universiteter i Basel, Bern, Genève, Lausanne,
Zürich, Fribourg og Neuchâtel; de to sidste
mangler medicinsk Fakultet. Det berømte 1855
oprettede Polyteknikum i Zürich besøges af
studerende fra næsten alle Lande. Endvidere
findes i S. et teknisk Institut i Winterthur, tre
Præsteseminarier, mange Lærer- og
Lærerindeseminarier, Veterinærskoler, Landbrugsskoler,
Blinde- og Døvstummeanstalter o. s. v. samt
talrige af Udlændinge stærkt besøgte
Privatinstitutter, særlig i det fr. S. Antallet af
offentlige Biblioteker udgør (1911) 5798 med over 9
Mill. Bd. De ældste er Stiftsbibliotekerne i Skt
Gallen og Einsiedeln, det største er Biblioteket
i Zürich.
Om nogen selvstændig schweizisk
Litteratur kan der ikke tales; for at vinde større
Udbredelse maa den støtte sig til den fr., tyske
ell. italienske. Af skønlitterære Forfattere fra
den nyere Tid kan nævnes Töpffer, G. Keller,
K. F. Meyer, Ferd. Schmidt, Marc-Monnier,
Cherbuliez m. fl., af Historikere bl. a. J. von
Müller, Meyer von Knonau og Burckhardt. Paa
Naturvidenskabens Omraade har S. glimrende
Navne at fremvise: Haller, de Saussure, de
Candolle, Desor, Carl Vogt, Tschudi, Heer,
Pictet m. fl., ligeledes i Filosofi og Filologi: J. J.
Rousseau, Lavater, Pestalozzi, Zimmermann,
Hirzel o. s. v. — De fleste større Byer har egne
Kunstmuseer, og S. kan opvise et stort Antal
Kunstnere saavel Malere som Billedhuggere.
Musikken tæller et forholdsvis meget betydeligt
Antal Dyrkere, og der findes en Mængde Sang-
og Musikforeninger; de fleste større Byer har
tillige Teatre om Vinteren. — S. har i Forhold
til sit Indbyggerantal den største periodiske
Litteratur af alle europæiske Lande. Der findes
et ualmindelig stort Antal Foreninger og
Selskaber med videnskabelige og almennyttige
Formaal; de ældste af disse er »Schweizerische
Gemeinnützige Gesellschaft« (stiftet 1810 i
Zürich) og »Schweizerische Naturforschende
Gesellschaft« (stiftet 1815 i Genève).
En Statskirke for hele S. findes ikke. Derimod
findes i hvert Kanton — undtagen Genève, hvor
Kirken siden 1909 er skilt fra Staten — en ell.
fl. Landskirker, hvis Præster lønnes af
Kantonet, og ved Siden deraf Frikirker. De
kirkelige Anliggender ledes i de reformerte Kantoner
af Kirkeraad; Ordningen af disse i de forsk.
Kantoner er dog meget afvigende. Den katolske
Kirke styres af 5 Biskopper, der staar
umiddelbart under Paven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
