Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 110 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Næringsveje)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betænkeligt for Industrien at anbringe for megen
Kapital i Fabriksanlæg, og ogsaa derved
opretholdes Hjemmeindustrien. Omtr. 90 % af
Produktionen eksporteres særlig til England og
Amerika, hvor Indførselen dog nu er
vanskeliggjort ved høj Told. Industriens Arbejdertal er
30—40000. Urfabrikationen har fra gl Tid haft
sit Hjemsted i Genève og Neuchâtel og er
grundlagt af fr. Emigranter; af andre Byer kan
fremhæves Locle og Chaux-de-Fonds, St Imier
og Bienne i Kanton Bern. Fabrikationen er
stærkt specialiseret mellem de forsk.
Virksomheder og Byer. Antallet af Arbejdere er c. 50000.
Maskinindustrien er af nyere Dato end de foran
nævnte, og af dens Produktion er knap
Halvdelen til Eksport. Den har sit opr. Grundlag i
Tekstilindustriens store Efterspørgsel efter
Maskiner, derefter i Anlæg af Turbiner til
Vandkraft. Den første store Virksomhed er Brdr.
Sulzer i Winterthur, der arbejdede sig op paa
Fremstilling af brændselsbesparende
Dampmaskiner; af andre Virksomheder kan endnu
nævnes Jernbaneværkstederne i Olten. I de
senere Aar har Landets alm. Industrialisering,
Overgang til elektrisk Drivkraft,
Transportmidlernes Udvikling m. m. givet Maskinfabrikkerne
store Muligheder for Fremgang, der bl. a. viser
sig i, at deres Arbejdertal er steget fra 45000
i 1901 til 93000 i 1923. Den kemiske Industris
Eksportartikler er Aluminium og Anilinfarver;
dens Hovedsæde er Basel. Inden for
Næringsmiddelfabrikationen er Chokolade den mest
betydende Eksportvare. For denne som for flere
andre &f S.’s Eksportindustrier (bl. a. Silke)
gælder det, at de Toldhindringer, de møder i
Udlandet, har medført, at schweiziske
Virksomheder har anlagt Filialfabrikker i andre
Lande. Foruden de her omtalte Eksportindustrier,
er der i S. en Mængde anden Industri, som
udelukkende ell. for langt den største Del af
sin Produktion har sin Afsætning i Indlandet.
Saaledes kan nævnes Fabrikation af
Bomuldstøjer (der har været en stor Eksportvare og
endnu i nogen Grad er det), Konfektion,
Straaarbejde, Filt, Møbler, Papir, Kemikalier,
Tobak; hertil kommer naturligvis Byggeindustrien
og anden almindelig haandværksmæssig
Produktion.

Om Industriens sociale Forhold skal
bemærkes, at Arbejderlovgivningen, Statens saavel som
Kantonernes, tidligt har naaet en betydningsfuld
Udvikling, medens Arbejder-Organisationerne
ikke har nogen fremtrædende Stilling; saaledes
er f. Eks. kollektive Lønoverenskomster kun
lidt anvendte.

Handel. Omsætningen med Udlandet har
et forholdsvis stort Omfang, idet S. fra Udlandet
maa indføre 1/3 af sit Forbrug af
Næringsmidler, og største Delen af Industriens
Raastofforbrug, medens det paa den anden Side har den
store Udførsel af forarbejdede Varer, som dets
hele Økonomi i saa væsentlig Grad hviler paa.
For 1923 skal anføres, at Udførslens Værdi var
2243 Mill. frcs., dens Vægt 7,0 Mill. t; Udførslens
Værdi var 1760 Mill. frc, dens Vægt 0,9 Mill. t
og endelig var der en Transit af Varer til en
Vægt af 1,7 Mill. t. Værdien fordeler sig paa
flg. Hovedgrupper af Varer:

	Mill. frc.
	Indf.	Udf.
Levnedsmidler	635	145
Raastoffer	854	170
Fabrikater	754	1445
Told	2243	1760

I Indførslen er under Levnedsmidler de
vigtigste Varer: Korn (241 Mill. frc), Sukker (69),
Vin m. v. (61), Slagtekvæg og Kød (60), Frugt
og Grønsager (58), Smør (31), Æg (27), Kaffe
(24); under Raastoffer: Kul (174), Raasilke og
Silkegarn (157), Bomuld (96), Jern (66),
Metaller (62), Uld (53); under Fabrikater:
Bomuldsvarer (128), Uldvarer (113), Jern- og Metalvarer
(157), Kemikalier, Farvevarer etc. (104). De
vigtigste Varer i Udførslen fremgaar af flg. (1923,
Mill. frc).

	Mængde t	Værdi Mill. frc.
Silkevarer	6632	386
Broderier	4326	164
Andre Bomuldsvarer	14676	167
Uldne Varer	4302	51
Varer af Straa	1090	30
Maskiner	46922	157
Andre Jernvarer	6372	26
Aluminium	12150	32
Metalvarer	5243	18
Ure og Urdele	—	217
Farvestoffer	8637	69
Forsk. kem. Produkter	24013	45
Fodtøj	617	25
Ost	17711	67
Kondenseret Mælk	28258	36
Chokolade	6740	26

Ind- og Udførslens Fordeling paa de
forskellige Lande er for 1923 (Mill. frc).:

	Indf.	Udf.
Tyskland	417	123
Østerrig	31	65
Frankrig	394	214
Italien	232	101
England	182	363
Holland og Belgien	143	73
Spanien og Portugal	36	71
Skandinavien	60	53
Øvrige Europa	214	89
U. S. A.	178	209
Øvrige Amerika	186	144
Andre Verdensdele	170	255
I alt	2243	1760

Om Handel og Pengevæsen bør i øvrigt
fremhæves, at Bank- og Forsikringsvæsenet indtager
et meget højt Standpunkt. Foruden
Nationalbanken (Balance 1923: 1224 Mill. frc., hvoraf
Seddelomløb 976 Mill. frc.), findes der 24
Kantonalbanker (Balance: 4345 Mill. frc.), 8
Storbanker (4140 Mill. frc.) og 148 mindre Banker ell.
Laanekasser (1805 Mill. frc.) og endvidere et
Forbund af Raifeissenkasser med 318 Afdelinger
samt 117 Sparekasser (1260 Mill. frc.) foruden
18 Hypotekbanker (1706 Mill. frc.). Af
Aktieselskaber er der i alt 7700 med en Aktiekapital paa
5660 Mill. frc., af Forbrugsforeninger findes c.
600 med en Aarsomsætning af c 300 Mill. frc.
og desuden findes mange andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>