Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 114 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz (Hærvæsen) - Schweiz (Historie)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kaptajner, Lærerne nyudnævnte Løjtnanter og
Underofficerer. Uddannelsen af Afdelinger m. fl.
sker under Repetitionsøvelserne under Ledelse
af Afdelingernes egne Officerer. Den særlige
Uddannelse af Befalingsmænd sker i
Specialskoler.

	Rekrutskolerne varer		Omtrentl. Antal Rekrutter aarlig (opgivet f. 1925)
Fodfolk (herunder Maskingeværafdeling)	65	Dage	13100	Md.
Rytteri	90	—	720	—
Artilleri	75	—	4305	—
Ingeniører	65	—	1490	—
Fæstningstropper	75	—	385	—
Sanitetstjeneste	60	—	1005	—
Forplejningstjen	60	—	510	—
Motortjeneste	75	—	320	—
Flyvevæsenet	75	—	400	—

Repetitionsøvelser. Linien: hvert
Aar i 11 Dage, for Artilleri og Flyvere 14.
Menige skal deltage i 7 Øvelser (Ryttere 8),
Underofficerer i 7—10, Officerer hvert Aar.
Landeværnet: normalt hvert 4. Aar i 11 Dage;
Ryttere deltager ikke, andre Menige,
Underkorporaler og Korporaler i 1 Øvelse.
Landstormen: kan indkaldes i 1—3 Dage.

Skydeøvelser. Underofficerer og Menige
af Linie og Landeværn, bevæbnede med Gevær
ell. Karabin, og Løjtnanter ved disse Afdelinger
skal, medens de er hjemsendte, hvert Aar
udføre bestemte Skydninger i Skytteforeningerne.

Frivillige Øvelser. Forbundet
bidrager gerne til Afholdelse af saadanne.

Underofficerskoler. Varighed: ved
Rytteri, Artilleri, Ingeniører og Flyvere 35 Dage,
ellers 20 Dage. Eleverne er Underkorporaler og
Menige, der efter Gennemgang af Skolen
udnævnes til Korporaler. For at naa de højere
Underofficersgrader skal de Paagældende gøre
et vist Antal Gange Tjeneste paa Rekrutskoler
og under Repetitionsøvelser; for at faa særlige
Stillinger maa de tillige gennemgaa særlige Skoler.

Officerskoler. Varighed: 80 Dage ved
Fodfolk og Rytteri, 105 Dage ved Artilleri,
Ingeniører og Flyvere, 45 Dage ved
Sanitetsvæsenet o. l. Eleverne er Underofficerer, der efter
Gennemgang af Skolen udnævnes til Løjtnanter.
For at blive Kaptajn skal en »Oberleutnant«
have gennemgaaet Centralskole I, for at
blive Majorer maa Kaptajnerne igennem
Centralskole II, desuden maa de paagældende
have gennemgaaet visse Kursus og gjort
Tjeneste et vist Antal Gange i bestemte Stillinger paa
Rekrutskoler og under Repetitionsøvelserne;
Fordringer af lgn. Art maa ogsaa opfyldes for at
komme videre end til Major. — Der er særlige
Skoler til Uddannelse af Generalstabsofficerer,
Flyverofficerer og Flyverobservatører, samt
Skydeskole o. l. — I Fredstid er Oberst den
højeste Officersgrad; ved Mobilisering o. l.
udnævnes en Overgeneral.

Bevæbning. Fodfolket er bevæbnet med
Schweizer Magasingevær 1911; let Maskingevær
under Indførelse; tungt Maskingevær af System
Maxim. Feltskyts af Kaliber 7,5 cm. Felthærens
svære Artilleri 12 og 15 cm. I øvrigt er Hæren
i enhver Henseende moderne bevæbnet og
udrustet; af Terrainhensyn findes dog ingen Tanks.

Budgettet var 1924 c. 80 Mill. frc.
E. C.

Befæstningsanlæggene, der er udført
siden 1885, omfatter: Skt
Gotthard-Stillingen med en fremskudt Stilling ved
Bellinzona, Spærreanlæg ved den nordlige Ende
af Simplontunnellen (den sydlige Ende
ligger paa ital. Grund), Spærreanlæg ved Skt
Maurice i Rhône-Dalen, 22 km oven for dens
Udløb i Genfer-Søen, Spærreanlæg i
Jurabjergene paa Grænsen mod Frankrig, og
endelig Spærreanlæg ved Luziensteig i
Rhin-Dalen tæt S. f. Lichtenstein, samt et mindre
Anlæg ved Umbrai) til Forsvar af Stilfszer
Joch, ligeledes paa den østlige Grænse. Af disse
Anlæg er Skt Gotthard-Stillingen med en
samlet Omkreds paa c. 60 km den betydeligste og
bestaar af i alt 4 Grupper foruden Gruppen ved
Bellinzona, nemlig: en vestlig Gruppe,
Furka-Gruppen, til Beherskelse af Furka-Passet,
Grimsel-Passet, den øvre Rhône-Dal og
Urseren-Dalen, der fra Furka fører med Ø. til
Andermatt; en sydlig Gruppe, Skt
Gotthard-Gruppen, der ved Airolo behersker den
sydlige Indgang til Skt Gotthard-Tunnellen; en
østlig Gruppe, Oberalp-Gruppen, der
behersker den øvre Rhin-Dal, og endelig af
Centralgruppen ell.
Andermatt-Gruppen, der danner Reduit for Forsvaret, og som
særlig har til Opgave at spærre Reuss-Dalen, der
fra Andermatt fører mod N. Anlæggene i Skt
Gotthard-Stillingen saavel som i de øvrige
Bjergstillinger er for en stor Del udsprængt i
Klippen og udstyrede med Pansertaarne og
Panserkasematter.
Sch. P.

Historie.

I den ældste Tid beboedes S. med Undtagelse
af den sydøstlige Del, hvor en rætisk Befolkning
(se Rætien) havde hjemme, af
Helvetierne, et keltisk Folk, der 1. Aarh. e. Kr.
underlagdes det rom. Rige og efterhaanden blev
helt romaniserede. Det vestlige S. regnedes
til Gallien (Gallia belgica, senere til Gallia
lugdunensis), det østlige til Rætien. I 3. Aarh.
begyndte de germanske Alamanner at angribe
Helvetierne, og i Beg. af 6. Aarh. havde de gjort
sig til Herre over hele det nordøstlige S., hvor
de tilintetgjorde den rom. Kultur og udryddede
ell. forjog den helvetisk-rom. Befolkning; den
vestlige Del af S. blev derimod fra Midten af 2.
Aarh. besat af et andet germansk Folk,
Burgunderne, der i Modsætning til
Alamannerne snart kristnedes og paa fredelig Vis
blandede sig med de romaniserede Helvetiere, hvis
Sprog de efterhaanden antog (derfor er Sproget
i Vestschweiz Fransk). I den sydøstlige Del af
S. holdt den rætoromanske Befolkning sig
temmelig ublandet, hvorfor det romanske
Folkesprog her har bevaret sig (se Graubünden).
C. 500 kom S. under det frankiske Rige. Ved
Forliget i Verdun (843) kom Østschweiz under
det østfrankiske Rige (Tyskland), medens
Vestschweiz tilfaldt Kejser Lothar og 888 blev
indlemmet i det transjuranske Burgund (se
Burgund); da dette 933 blev forenet med det
cisjuranske Burgund til eet Rige, det arelatiske, og
dette 1032 kom under Tyskland, var saaledes
hele S. fra nævnte Aar en tysk Prov. Her
fandtes dog ikke som ellers i det tyske Rige nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>