Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 159 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Secher, Villiam - Sechet - Sechium - Sechshaus - Sechter, Simon - Sechura - Seckendorff, Friedrich Heinrich - Seckendorff, Veit Ludwig v. - Seckenheim - Seclin - Secolo, Il - Second - Second, Albéric

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fl. Aar Leder for det forhandlende Venstres
Organ i Hovedstaden. 1892 blev han Redaktør
af dets Efterfølger »Dannebrog«. —. Hans
Hustru Julie S., født Lund (1860—92) indtog
siden 1881 en fremtrædende Plads bl.
Sekondteatrenes, særlig Kasinos, Skuespillerinder, i de
senere Aar mest i Karakterroller.
E. E.

Sechet (Sochet) er i vore Dage den
sædvanlige Benævnelse paa en ægyptisk Gudinde,
hvis Navn maaske rigtigere er at læse Sechmet,
d. e. »den mægtige«. Hun fremstilles altid med
Løvindehoved, men for Resten i
Kvindeskikkelse. S. kaldes »Guden Ptah’s store elskede«
og hørte følgelig hjemme i Memfis. Hendes og
Ptah’s Søn var Nofr-tum, ved Siden af hvem
der i senere Tid nævnes Guden Imhotep. For
øvrigt nød S. ogsaa stor Anseelse i Theben, og
her lod Kong Amenofis III fl. Hundrede
Billedstøtter udføre og opstille i Gudinden Mut’s
Tempel. Et stort Antal af disse Statuer af
Gudinden S. har fundet Vej til Europas ægyptiske
Museer. Da det Tegn, , hvormed man skriver
Navnet paa Gudinden S., er flerlydigt, og man
ikke ret vidste, hvorledes man skulde læse det,
kaldte man Gudinden længe for Pacht.
V. S.

Sechium [’sækiom] P. Browne, Slægt af
Græskarfamilien med en enkelt Art S. edule
Sw., klatrende Busk med hjertedannede, hele
ell. lappede Blade, 3-grenede Klatretraade og
smaa, enbo Blomster, der har en hvidlig Krone.
Den store, furede og ofte tornede Frugt
(Chouchou) er spiselig. Planten er vild i den
varme Del af Amerika og dyrkes desuden der o. a.
St. (f. Eks. i Spanien). Frugten indeholder kun
eet stort og meget stivelseholdigt Frø, af
hvilket faas en Slags Arrowroot; det spirer allerede
i Frugten, som aabner sig i Spidsen, for at
Kimrod og Kimstængel kan komme ud. Ogsaa
Rødderne er stivelseholdige og spises.
Stænglen indeholder seje Taver, der fra Réunion
bringes i Handelen i Form af smalle Baand;
de benyttes til Fremstilling af Sommerhatte.
A. M.

Sechshaus [’zæksha^us], tidligere Flække
SV. f. Wien, er nu indlemmet i denne By og
udgør tillige med Rudolfsheim det industrielle
XIV Distrikt (Rudolfsheim), (1920) 79345 Indb.,
Byen har fuldkommen storstadsagtigt Udseende.
(Joh. F.). O. K.

Sechter [’zækt_ər], Simon, østerr.
Musikteoretiker (1788—1867), studerede i Wien og
forblev her, først som Hoforganist og (fra (1851)
som Lærer ved Musikkonservatoriet. S., der var
en højt anset Kontrapunktiker, udgav særlig
»Die Grundsätze der musikalischen
Komposition« (1853—54). Han optraadte ogsaa som
Komponist (Kirke- og Orgelværker,
Strygekvartetten: »De 4 Temperamenter«, en komisk
Opera), men var som saadan uden synderlig Bet.;
som en af Tidens første Teorilærere talte S.
adskillige senere vidt kendte Musikere bl. sine
Elever (Fr. Schubert, Thalberg, Loewe,
Henselt, Bruckner m. fl.). (Litt.: Biografi af C. F.
Pohl [1868]).
W. B.

Sechura [s_æ’t∫ura], lille By i det nordlige
Peru ved Mundingen af Rio de Piura, i
ørkenagtige Omgivelser, hvor der findes
Petroleumskilder.
M. V.

Seckendorff [’zæk_əndårf], Friedrich
Heinrich, Rigsgreve, østerr. Feltmarskal og
Diplomat, f. 1673 i Königsberg, d. 1763 i
Meuselwitz ved Altenburg. Efter at have tjent i den
eng.-holl. Hær, i den kejserlige Hær og under
Kongen af Sachsen traadte han 1716 i østerr.
Tjeneste som Feltmarskalløjtnant og deltog med
Hæder i den tyrk. og i den sp.-neapolitanske
Krig paa Sicilien. 1719 blev han Rigsgreve og
var 1721—26 Guvernør i Leipzig. 1726 sendtes
S., der 1723 var forfremmet til Felttøjmester,
som Gesandt til Berlin, i hvilken Stilling han
viste megen Dygtighed. 1734 blev han
Rigsgeneral og sejrede i den polske Tronfølgekrig over
Franskmændene ved Klausen. Som Feltmarskal
fik han Overkommandoen over Hæren mod
Tyrkerne; men da han var uheldig, blev han kaldt
tilbage, berøvet sine Værdigheder og sat i
Fangenskab i Graz. Maria Theresia gengav ham vel
Friheden 1740, men S. traadte snart efter i Karl
VII af Bayerns Tjeneste; hvor han under den
østerr. Arvefølgekrig fik Befalingen over den
bayerske Hær, trængte Østerrigerne tilbage til
Böhmen, men maatte atter trække sig tilbage og
nedlagde Kommandoen. Han levede derefter
paa sit Gods ved Altenburg, hvor Frederik II p.
Gr. a. hans Brevvekslinger med Østerrig
arresterede ham; han holdt ham 1/2 Aar fangen i
Magdeburg. {Litt.: Theresius v. S.,
»Versuch einer Lebensbeschreibung des Feltmarschall
von S.« [Leipzig 1792—94]).
(B. P. B.). E. C.

Seckendorff [’zæk_əndårf], Veit Ludwig v.,
tysk statsvidenskabelig Forf., (1626—92), blev
1664 Kansler ved Univ. i Gotha, 1692 ved det
nyoprettede Univ. i Halle. Af hans mange
Skrifter er det mærkeligste »Der teutsche
Fürstenstaat« (1656). S. er her en Forløber for den
økonomiske Videnskab. Af Skaansomhed over
for de fattigere Klasser forkaster han den i
hine Dage alm. Kopskat, men anbefaler til
Gengæld Accise og Forbrugsafgifter. Med
Trediveaarskrigens Affolkning for Øje udmaler han en
stor og erhvervsdygtig Befolkning som
»Regentens højeste Lykke«. I merkantilistisk Aand
hævder han Berettigelsen af Udførselsforbud,
men bekæmper Monopoler, Lavstvang og Aager.
Mange af hans Ideer og Forslag peger ud over
hans Tid.
(K. V. H.). Sv. N.

Seckenheim [’zæk_ənha^im], By i den tyske
Fristat Baden, Kredsen Mannheim, ved Neckar,
(1910) 9684 Indb. Børste-, Stentøjs- og
Cigarfabrikation, Farverier. Ved S. slog Kurfyrst
Frederik I den Sejrrige af Pfalz 30. Juli 1462
Badenserne og Württembergerne under
Markgreve Karl af Baden, som blev taget til Fange.
O. K.

Seclin [s_ö’klæ], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Nord, ved Nordbanen, S. f. Lille, 7000
Indb. S. har en Kirke fra 13. Aarh.,
Hørspinderi, Fabrikation af Lærred, Olie, Sukker og
Øl. Delvis ødelagt under Verdenskrigen.
E. St.

Secolo [’sækolo], Il (»Aarhundredet«), et
siden 1866 i Milano hver Aften udkommende,
meget udbredt politisk Blad af radikal Retning.

Second [’sek_ənd], eng. Længdemaal, = 1/12
Line = 0,176 mm.
Th. O.

Second [s_ö’gå], Albéric, fr. Forf.
(1817—87). Han protegeredes af det andet
Kejserdømme og blev under det udnævnt til kejserlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>