Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Secession - Secessionister - Secher, Carl Emil - Secher, Vilhelm Adolf - Secher, Villiam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dets Udstillinger, fordi man er utilfreds med
den herskende (gerne akademiske) Retning og
dens Censur ved Udstillingerne, og den ny
Gruppe optræder da i en Særudstilling, S.’s
Udstilling (fri Udstilling, under vekslende
Former lige til Udstillinger uden Censur,
tilgængelige for alle). S. blev i Firserne og
Halvfemserne et ret alm. Fænomen over hele Kunstens
Verden (den fri Udstilling, Grønningen-Udstillingen
etc. i Kbhvn. Udstillingerne paa Marsmarken i
Paris fra 1891 af Soc. nation, d. beaux-arts).
A. Hk.
Secessionister kaldtes de oprørske
Indbyggere i Nordamerikas 11 Slavestater, som
Decbr 1860—Febr 1861 udtalte deres
Udtrædelse (»Secession«) af Unionen. — Navnet
brugtes senere i Tyskland om den Gruppe (paa
28 Medlemmer), som Aug. 1880 udmeldte sig
af det nationalliberale Parti og 1884 sluttede
sig sammen med Fremskridtspartiet;
Bamberger, Forckenbeck, Rickert og Stauffenberg var
Hovedmændene.
E. E.
Secher [’sækər], Carl Emil, Historiker
(1824—88), har udgivet Povl Helgesen’s Skr
(kun 1. Bd, 1855) og besørget 2. Udg. af N. M.
Petersen’s danske Litteraturhistorie. Desuden
har han forfattet mange populære historiske
Skr og Afhandlinger om Danmarks Historie,
hvori ogsaa findes adskillige Oplysninger fra
utrykte Kilder.
Kr. E.
Secher [’∫ækər], Vilhelm Adolf, dansk
Retshistoriker og Rigsarkivar, f. 17. Aug. 1851 i
Brøndum, d. 8. Septbr 1918 i Hellerup, Student
1869, Cand. jur. 1876, Notarius ved det jur.
Fakultet 1879—97, Dr. jur. 1885. 1875 var S.
blevet Medhjælper i Kongerigets Arkiv, 1882
Assistent smst., 1883 i Geheimearkivafdelingen af
de samlede Arkiver, 1889 Arkivsekretær, 1892
Arkivar for Provinsarkivet i Kbhvn,
Herredsfoged i Laalands Nørre Herred 1897—1903,
Rigsarkivar 1903—15. Sekretær i Kommissionen
af 8. Marts 1886 om Statens Papirforbrug;
Medlem af Kommissionen om Len og Stamhuse
1909—13. Medens den praktisk-juridiske
Virksomhed laa mindre godt for S. — udelukkende
p. Gr. a. Uoverensstemmelse med Rigsarkivar
A. D. Jørgensen søgte han fornævnte
Dommerstilling —, stod han i første Linie som
Arkivmand og har ogsaa som Forfatter og Udgiver
efterladt vægtige Spor i dansk Videnskabs
Historie. Som Arkivmand var S. Elev af Joh.
Grundtvig og navnlig af A. D. Jørgensen, fra
hvem han i det hele modtog væsentlige
Impulser. Han var Jørgensen en værdifuld Støtte
ved Omorganisationen af de samlede Arkiver.
S.’s Ledelse af Provinsarkivet var præget af
hans sædvanlige Energi; konsekvent og
nøjagtig gennemførte han Proveniensprincippet, hans
Styrelse var i det hele i høj Grad
frugtbringende for Arkivvæsenet. Som Rigsarkivar virkede
S., indtil han blev kuet af Sygdom, med Kraft
og Initiativ. Det lykkedes ham bl. a., i øvrigt
under megen Modstand og Strid, at gennemføre
en Ombygning og Udvidelse af Hovedarkivet i
Kbhvn. En ikke ringe Del af S.’s
betydningsfulde Forfatterskab staar i nøje Forbindelse
med hans Arkivgerning, saaledes »Vejledende
Arkivregistraturer. I. Danske Kancelli og de
dermed beslægtede Institutioner 1513—1848«
(1886), forsk. Afh. ogsaa i tyske Tidsskrifter
om Arkivvæsenet i Norden, »Vort Papir« (1887),
»Meddelelser fra det danske Rigsarkiv«
(1906—18) o. a. Som retshistorisk Forf. og Metodiker
udgik S. fra Konrad Maurer’s Skole. Meget nyt
baade i Anlæg og Udførelse bragte S.’s
Doktordisputats »Om Vitterlighed og Vidnebevis i den
ældre danske Proces. I. Om Vitterligheden«
(1885), om hvilken grupperer sig, foruden en
Del Anmeldelser f. Eks. af P. Hasse’s Bidrag
til nordisk Retshistorie, en Rk. Afh. i
Festskrifter til Maurer og Wimmer, i »Ugeskrift for
Retsvæsen« — »Om Teksterne af Kong Kristian
den femtes Danske Lov og Lovens Udgivelse«
(1878) —, »Kong Kristian V’s Danske Lov og de
tidligere Forsøg paa at tilvejebringe en
almindelig Lovbog« (1883), »Hvem har affattet »Det
sidste Projekt« til Danske Lov?« (»Tidsskrift f.
Retsvid.« IX, 1896), »Bidrag til Københavns
Rets- og Kulturhistorie i Kristian IV’s og
Frederik III’s Tid 1626—1663« (»Hist. Medd. om
Kbhvn«, I, 1908) o. a., samtlige præget af S.’s
store Grundighed og Nøjagtighed, kritiske Sans
og historiske, filologiske og palæografiske
Indsigt. Sammen med Kr. Erslev hører S. til
Foregangsmændene m. H. t. Indførelsen af
moderne Udgiverteknik i Danmark. Han bragte
denne til Anvendelse paa sine Udgaver af
Danske Lov (1878, 3. Udg. 1911), »Samling af
Kongens Rettertings Domme 1595—1614« (I—II
1881—86), Forordninger i Recesser og andre
kongelige Breve, Danmarks Lovgivning
vedkommende, 1558—1660« (I—VI 1887—1918, VI
Bd’s 3. Hefte besørget af Villads Christensen),
vistnok S.’s betydeligste Arbejde, og
»Forarbejderne til Kong Kristian V’s Danske Lov« (I—II
1891—94, sammen med Chr. Stöchel). S. ydede
endvidere en Del Bidrag til Historien — »Det
danske Fyrvæsens Historie 1560—1660« (»Saml.
t. jysk Historie og Topografi« 1899—1900) o. a.
— og Personalhistorien — »Den Grotum’ske
Legatstamtavle« (1875), »Meddelelser om
Slægten Secher (Siker), om de nulevende fire
Hovedliniers Forfædre, Slægten Siker i
Middelalderen og den yngre Slægt« (1885) o. a. S.’s
retsvidenskabelige Bibliografier i »Ugeskrift for
Retsvæsen« (1884, 1889, 1895 og 1903) betegner
vei et Fremskridt overfor A. Aagesen’s
Arbejde fra 1876, men er dog ikke helt
fyldestgørende.
Fz. D.
Secher [’sækər], Villiam, dansk
Redaktør, f. 17. Jan. 1854, d. 18. Febr 1907, tog 1876
statsvidenskabelig Eksamen og blev snart efter
Sekretær hos Overpostmesteren, indtil han Juli
1881 brat afskedigedes for sin politiske
Opposition. Han havde nemlig 1878 grundlagt et
Venstreblad »Dagsavisen« og forstaaet at skaffe
det Indgang i den kbhvn’ske Middelstand, hvad
aldrig havde lykkedes for »Morgenbladet«.
Endvidere udgav han 1878 »Herhjemme, 4 Skitser
fra Hverdagslivet«, i Virkeligheden Samtaler
om brændende Samfundsspørgsmaal, og 1880
Samfundsromanen »Ægtemænd«. 1883 var han
Medstifter og senere Medbestyrer af Kbhvn’s
liberale Vælgerforening indtil Sommeren 1891
og tog virksom Del i Valgkampene 1884—90.
Juli 1886 forenedes »Dagsavisen« med
»Morgenbladet«, og han blev nu Medredaktør og n. A.
Eneredaktør for dette Blad og var saaledes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
