Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sego - Ségoffin, Victor Joseph - Segorbe - Segovia - Segrais, Jean Regnauld de - Segre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sego [sjæ’vå], Ssegosero, Sø i Karelen,
i det nordlige Rusland. Arealet er 1246 km2, og
Dybden naar 99 m. S. er bekendt for sin
Fiskerigdom.
N. H. J.
Ségoffin [segå’fæ], Victor Joseph, fr.
Billedhugger, f. 1867 i Toulouse, uddannet paa
École d. beaux-arts og i Rom. S.’s
ejendommelige og værdifulde Kunst viser, ihvorvel
udpræget fransk, stærk Indflydelse fra italiensk
Renaissance; særlig har Michelangelo’s
Storladenhed i Form og Syn draget ham. Foruden
en Række skarpt opfattede og dygtig
gennemførte Portrætbuster — Ziem, Harpignies,
Delcassé, Fr. Mistral, Bonnat, C. Barrères (i
Luxembourg-Mus. Bronzebuster af Harpignies,
Ziem, Bonnat) — har han udført større
Værker som Génie triomphant du Temps (Louvre),
Monument for Voltaire (1910), »Judith« m. v.
A. Hk.
Segorbe [sæ’gårwæ], By i Østspanien, Prov
Castellon de la Plana, ligger malerisk paa en
isoleret Bjerghøjde, ved hvis Fod Palancia
strømmer. (1920) 7700 Indb. Højest beliggende
er den gl By med sine krumme Gader. De nyere
Kvarterer rykker længere og længere ned. Det
gl S. har flere Levninger fra Romerne og
Vestgoterne. Desuden findes Domkirke, Citadel,
Seminarium samt Marmorbrud og Tilvirkning af
Papir og Stivelse. S. er Sæde for en Biskop. Den
var opr. en af Keltiberernes vigtigste Byer og
kaldtes af Romerne Segobriga Edetanorum.
C. A.
Segovia [sæ’gåvia], 1) Provins i
Mellemspanien, Landskabet Gammelkastilien, grænser
mod NV. til Prov. Valladolid, mod N. til Burgos,
mod NØ. til Soria, mod SØ. til Guadalajara og
Madrid og mod SV. til Avila. Arealet er 6943 km2
med (1920) 167081 Indb. ell. 24 paa 1 km2. I
Henseende til Terrain bestaar S. af to ret
forskelligartede Dele. Den sydlige og sydøstlige Del
optages af Sierra Guadarramas Nordskraaning
samt af disse Bjerges Fortsættelse Sierra de
Ayllon. Prov.’s større nordlige og vestlige Del er
derimod den store kastilianske Højslette, hvis
vidtstrakte Flader naar langt ud over S.’s
Grænser. I S. sænker Højsletten sig temmelig svagt
N. paa, og dens Højde er paa Nordgrænsen
750 m o. H. Paa S.’s Omraade har Sierra
Guadarrama sit Kulminationspunkt i Peñalara (2385
m), og desuden findes talrige Toppe, hvis Højde
overstiger 2000 m. De vigtigste er Hierro (2383
m) samt Siete Picos (2203 m) og Cebollera (2126
m), hvilke sidste indeslutter det vigtige og
berømte Pas Somosierra (1430 m), der forbinder
Gammel- og Nykastilien og passeres af Vejen
fra Burgos til Madrid. S. afvandes ene og alene
af Tilløb til Duero. De har alle nordlig Retning,
og de betydeligste er Riaza, Duraton, Cega med
Bifloden Piron samt Adaja med Eresma og
Voltoya. Klimaet er som Følge af Beliggenheden i
Halvøens Hjerte udpræget fastlandsagtigt.
Fraregnes de højere Bjergegne ligger Aarets
Middeltemperatur mellem 11,9° og 12,6° og
Nedbøren mellem 50 og 75 cm. Det
sammenhængende Skovbælte, der tidligere dækkede
Bjergskraaningerne, findes ikke mere. Enkelte Skove af
betydelig Udstrækning findes dog hist og her.
Fyrren er fremherskende i disse, og selv paa
Højsletten træffes Fyrreskov. — For
Landbruget frembyder S. gode Betingelser, og
Befolkningen, der i Sprog og Tænkemaade er
udpræget kastilliansk, er nøje knyttet til Jorden. I
Bjergegnene findes ypperlige Græsgange, og
Højsletteris Jordbund er gennemgaaende
frugtbar. I Henseende til Hvedeavl er Prov. en af
de første i Spanien, og desuden dyrkes Rug,
Havre, Bælgsæd, Hør og Hamp. Af Vin dyrkes
meget lidt paa Grænsen til Valladolid. Kunstig
Vanding spiller endnu en ringe Rolle i S. Af
Husdyrene spiller Faarene Hovedrollen. Der
udføres Uld. Skovene leverer Brændsel, Trækul
og Harpiks. Mineralproduktionen er ubetydelig,
og Industri og Handel er ligeledes ringe. Der
findes dog en Del Klædefabrikker, Glasværker,
Garverier og Teglværker. Af Vejforbindelser er
kun Jernbanen fra Madrid over S. til Medina
del Campo nævneværdig. Prov. deles i 5
Retsdistrikter og 275 Sogne.
2) Hovedstaden S. ell. Segobia ligger
67 km NNV. f. Madrid, 1000 m o. H. og ved
Foden af Sierra Guadarrama. (1920) 15500 Indb.
S. ligger paa en Klippe ved Erasma; den er
omgivet af gl Mure, forstærkede ved halvrunde
Taarne, og har smalle, men maleriske Gader
med statelige Huse i gammelkastiliansk Stil.
Paa en høj Klippe troner det gl
middelalderlige Slot Alcazar, som delvis brændte 1862,
og hvis Indre er genopført dels i maurisk, dels
i Renaissancestil og nu bruges til Krigsarkiv.
Endvidere kan nævnes den 1522 paabegyndte,
treskibede Domkirke, der er 113 m lang, den
1208 indviede Tempelherrekirke, de romanske
Kirker San Milian, San Esteban og San Martin
samt de fra Trajan’s Tid stammende Rester af
et Amfiteater og en Akvædukt, der er 1407 m
lang, 65 m høj og forsynet med 159
Dobbeltbuer, og som endnu fører Vand fra Sierra de
Fonfria til S. I S. findes Præsteseminarium,
Artilleriskole og en Mønt for Kobberpenge. Den
tidligere store Klædeindustri, der paa
Maurertiden skal have sysselsat 60000 Arbejdere, er nu
afløst af Tilvirkning af Jern-, Staal- og
Papirvarer. S. er Sæde for en Guvernør og, siden
Vestgoternes Tid, for en Biskop.
(H. P. S.). C. A.
Segrais [sö’græ], Jean Regnauld de,
fr. Digter (1625—1701). Han var først Sekretær
hos Mlle de Montpensier, men blev uenig med
denne og havde siden en lgn. Stilling hos Mme
de La Fayette, som under hans Navn udgav
sine berømte Romaner Zaïde og La Princesse
de Clèves; 1662 blev han Medlem af det fr.
Akademi, fra 1676 levede han som rigt gift
Privatmand i Caen. S. havde i sin Tid Navn
som elegant og smagfuld Lyriker. Han har
skrevet Idyller paa Vers, en Del Noveller, nogle
af de dengang saa yndede litterære
»Portrætter« samt oversat Vergil’s Æneide og Georgica.
Œuvres diverses er udkomne i Caen 1823.
(Litt.: Bredif, S., sa vie, ses œuvres [1863]).
E. G.
Segre [’sægræ], Flod i det nordøstl. Spanien,
udspringer paa Nordsiden af Bjerggruppen
Puigmal (2909 m) i det fr. Dept Pyrénées-Orientales,
strømmer med forsk. Bugtninger i sydvestlig
Retning først gennem den vide Bjergdal
Cerdaña, dernæst gennem Sletten Llanos del Urgel
og udmunder ved Mequinenza i venstre Bred af
Ebro. Gennem flere Tilløb, Llobregos, de to
Noguera’er, Cervera og Cinca, afvander S. en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
