Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Segre - Segré - Segre, Corrado - segregere - Segu - segue - Seguidilla - Séguin, Édouard - Seguiri - Ségur, Philippe Paul - Segura - Ségur d'Aguesseau, Louis Philippe - Segu-Sikoro - Sehested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget betydelig Del af Pyrenæernes
Sydskraaning. S. er 257 km lang og sejlbar i sit nedre
Løb.
C. A.
Segré [sö’gre], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Maine-et-Loire, ved Oudon, som her
optager Verzée, NV. f. Angers, 4000 Indb. Byen
har en over Oudon førende Bro fra 14. Aarh.,
Slotsruiner, Fabrikation af Maskiner og
Agerbrugsredskaber og er Knudepunkt paa
Vestbanen. Handel med Korn, Vin og Kvæg. Arrond.
S. (5 Kanton’er og 61 Kommuner) har 60000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Segre [’sægre], Corrado, ital. Matematiker,
f. i Saluces 1863, d. 1924. S. har altid været
knyttet til Turins Univ., 1885—88 som Docent,
derefter som Prof. i højere Geometri. Hans
talrige Afh. i forsk. Tidsskr behandler
Geometrien, særlig imaginære Elementer (paa
hvilket Punkt han ligesom C. Juel fortsætter v.
Staudt), Rum med vilkaarlige Antal
Dimensioner og Geometrien paa algebraiske Kurver.
Af hans Afh. kan fremhæves Introduzione alla
geometria sopra un ente algebrico
semplicemente infinito i Ann. di mat. (1894). S. var Medlem
af det danske Videnskabernes Selskab.
Chr. C.
segregere (nylat.), udskille, udsondre; heraf
Segregation, Segregat.
Segu, Sego, tidligere en Negerstat ved
Øvre Niger mellem Timbuktu og Bamako. Det
er beboet af Bambarafolk, der dog beherskes af
en Overklasse af Fellataher (Toucouleurs).
Hovedstaden Segu-Sikori (c. 12000 Indb.) er
en vigtig Handelsplads, der er Endepunkt for
Jernbanelinien fra Kayes ved Senegal over
Bammako til Niger. — S. blev erobret af
Franskmændene 1881.
C. A.
segue [’segwe] (ital.), følger; anvendes i
musikalske Kompositioner, f. Eks. s. Aria:
herefter følger Arien.
S. L.
Seguidilla [segi’ðilja], en sp. Nationaldans
af livlig Karakter, ledsaget af Sang, Guitar og
Kastagnetter; Musikken er i 3/4 eller 3/8 Takt
og oftest i Mol.
S. L.
Séguin [se’gæ], Édouard, fr. Læge og
Aandssvagepædagog, f. 20. Jan. 1812 i Clamecy
(Nièvre), d. 28. Novbr 1880 i New York. Han
studerede i Paris særlig Behandling og
Opdragelse af Aandssvage efter Itard’s Principper
og begyndte 1837 selv Opdragelsen af en
aandssvag Dreng, samlede fra 1839 flere saadanne
til en lille Privatanstalt og blev derved
Forløber for de senere Bestræbelser til Bedste for
de Aandssvage. Ved Revolutionens Udbrud 1848
drog han til Amerika, hvor han dels gav sig
af med samme Speciale, dels dyrkede alm
Lægevidenskab. Han har udg. fl. Skr om
Aandssvagebehandling baade paa Fransk og Engelsk.
F. B.
Seguiri, By i fransk Guinea ved Øvre
Niger, er en af Franskmændenes ældste
Nedsættelser i det indre Vestafrika, idet det fr.
Fort blev anlagt allerede 1858.
C. A.
Ségur [se’gy.r], Philippe Paul, Greve,
Søn af nedenn. L. Ph. S., f. i Paris 1780, d. 1873,
traadte 1799 ind i Tjenesten og deltog først i
Slaget ved Hohenlinden, senere i alle
Kejserdømmets Krige; 1802 kom han i
Førstekonsulens Stab og underhandlede 1805 med Mack
ved Ulm. 1810 anvendtes han i den
diplomatiske Tjeneste i Wien og Petrograd, men deltog
derefter i Felttogene 1812—14. Efter den anden
Genindsættelse stilledes han uden for aktiv
Tjeneste, men Ludvig Filip udnævnte ham dog
1831 til Generalløjtnant og Medlem af
Pairskamret. S. beskæftigede sig ligesom sine
Forfædre meget med litterære Arbejder og blev
Medlem af det franske Akademi Marts 1830. Af
hans mange Skr bør nævnes Histoire de
Napoléon et de la grande armée 1812 (1824), Un
aide de camp de Napoleon (1894).
(A. T. L.). E. C.
Segura [sæ’gura], Flod i det sydøstlige
Spanien, udspringer paa Sierra de S. i Prov.
Jaen, gennemstrømmer i en stor nordlig Bue og
med hovedsagelig østlig Retning først de
mennesketomme Heder Despoblados de Murcia,
derefter Murcias yppige Huerta og udmunder N. f.
Guardamar i Middelhavet. S. optager N. fra
Mundo og Jua og Syd fra Argos, Quipar og
Sangonera. For Kulturen spiller S. en stor Rolle,
idet den afgiver talrige Vandingskanaler.
Sejlbar for Pramme er den kun i sin Munding. S.
er 240 km lang og afvander 16000 km2. Flere
Gange er S. strømmet over sine Bredder og har
anrettet stor ødelæggelse, saaledes 1651, 1733,
1826 og 1877. S. kaldtes af Romerne Tader og
af Araberne Nahr el-Abiad.
(H. P. S.). C. A.
Ségur d’Aguesseau [se’gy-r-d-agæ’so],
Louis Philippe, f. i Paris 10. Decbr 1753,
d. smst. 27. Aug. 1830, fr. Digter og Historiker,
deltog under Rochambeau i den
nordamerikanske Frihedskrig. 1783 blev han fr. Afsending i
Petrograd, modarbejdede England og fik 1787
sluttet en gunstig Handelstraktat mellem
Frankrig og Rusland. Ved Revolutionens Udbrud blev
han Medlem af Nationalforsamlingen. 1791 gik
han som Gesandt til Berlin, men vendte snart
tilbage p. Gr. a. spændt Forhold til den preuss.
Konge. Efter Ludvig XVI’s Henrettelse trak han
sig bort fra Politikken og levede tilbagetrukkent
og optagen af sin Skribentvirksomhed, hvorved
han ogsaa forsørgede sin Familie efter at have
tabt sin Formue i Rædselstiden. Under
Konsulatet blev S. Medlem af den lovgivende
Forsamling, kom siden i Statsraadet og knyttedes
endelig til Kejserhoffet, og Napoleon gav ham Titel
af Greve og Overceremonimester. 1813 blev han
Medlem af Senatet, var med til at afsætte
Napoleon og blev 1814 udnævnt til Pair, men
mistede sin Værdighed, da han sluttede sig til
Napoleon igen i de 100 Dage. Dog opnaaede han
atter Pairsværdigheden 1819. 1830 sluttede han
sig til Julirevolutionen mod Kongen. — Af hans
Skrifter er flere hist.: Tableau historique et
politique de l’Europe 1786—96, contenant
l’histoire de Frédéric Guillaume II; Histoire
universelle ancienne et moderne, Histoire de France
o. a. Desuden skrev han Contes, fables, chansons
et vers og sine interessante Mémoires et
souvenirs et anecdotes (1824), Théatre de l’hermitage
(1798), skrevet for den russ. Kejserindes Teater,
og flere Teaterstykker. S. optoges i det fr.
Akademi 1803. Hans Oeuvres complètes udkom i 34
Bd 1824—30.
(J. L.). H. J-n.
Segu-Sikoro, se Segu.
Sehested, Herregaard og Kirkeby c. 11 km
S. f. Eckernförde og c. 13 km NØ. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
