Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested - Sehested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rendsborg. 10. Decbr 1813 i Dagningen stødte det
danske Auksiliærkorps, omtr. 9000 Mand under
Prins Frederik af Hessen, ved S. paa en lige
saa stærk Afdeling af »Nordarmeen« under
Generalløjtnant Grev Wallmoden-Gimborn. Det
danske Korps, hvis Maal var Rendsborg, greb
straks Offensiven, og det lykkedes Prinsen at
isolere Fjendens Avantgarde og angribe hans
Hovedstyrke, inden den var opmarcheret. Den
Kamp, der fulgte paa, bestod i en lang Række
Angreb og Modangreb og gav det danske
Rytteri Lejlighed til fl. glimrende Indhug; ogsaa
de andre Vaabenarter kæmpede godt og med
ypperlig Samvirken. Da Mørket faldt paa, var
Wallmoden slagen, og Korpset fortsatte
uantastet Marchen til Rendsborg, medførende 2
erobrede Kanoner og over 650 Fanger. Fjenden
havde over 500 Faldne og Saarede, de
Danskes samlede Tab var omtr. lige saa stort. 1822
blev der i S. rejst et Mindesmærke til
Erindring om denne for de danske Vaaben saa
hæderlige Kamp.
Generalløjtnant A. Tuxen.
Sehested, 1) gammel dansk Adelsslægt, der
opr. kun førte tre Søblade ell. Hjerter, først
stillede 2, 1, dernæst samlede med Spidsen i
Skjoldets Midte, idet de forsynedes med Stilk.
Noget senere ses en Kugle, fra Tiden omkr.
Aar 1600, en Rose i Midten af Skjoldet.
Slægtens nuv. Vaaben viser en rød Rose, omsat med
tre, med Stilkene udadvendte Sølv-Blade i
blaat, paa Hjelmen fem sorte Hejrefjer. I 17.
Aarh. antog Slægten Navnet S. efter den
nedennævnte holstenske Slægt, hvilket rimeligvis kun
skyldes en tilfældig Lighed mellem de to
Slægters Vaabner. Thomes Jensen til
Vellinghøj omtales endnu 1511 bl. Adelen i Børglum
Stift. Hans Sønnesøn, Landsdommer i
Nørrejylland Jens Thomesen til Vellinghøj og
Højris (d. 1555), var Fader til Landsdommer
Malte Jensen til Holmgaard, Højris og
Boller (1529—92), der som Hofsinde red med i det
kendte Brudetog til Meissen med fem Heste.
Bl. sidstnævntes Sønner skal nævnes den
barnløse Sten Maltesen til Holmgaard
(1553—1611), Thomes Maltesen til Bækmark
(1555—1609) og Statholder paa Øsel Claus
Maltesen til Højris (1558—1612). Den
ældste af disse Brødre var 14 Aar i nederlandsk
Krigstjeneste, blev Hofmarskalk og Oberst ved
sin Hjemkomst 1586, forlenedes bl. a. med
Kronborg og Varberg og optoges 1607 i Rigsraadet.
Han udnævntes endelig 1610 til Rigsmarsk og
stod det flg. Aar, under Kalmarkrigen, i Spidsen
for Vesthæren, uden dog at komme til at spille
nogen større Rolle. Den anden Broder var
Fader til Rigskansleren Hr. Christen
Thomesen S. (s. d.), der aldrig selv benyttede
Slægtsnavnet. Hans Søn, Oberstløjtnant Axel
S. til Storgaard, som, 1676 faldt i Slaget ved
Halmstad, blev Fader til den barnløse Admiral
Christian (Christen) Thomesen S.
(s. d.). Ovenn. Statholder C. M. var Fader til
Malte S. til Rydhave og Boller (1596—1661),
der kæmpede i fremmed Krigstjeneste, og som
senere var med Christian IV’s Hær i Slaget ved
Lutter am Barenberg, til Lensmand paa
Kjøbenhavns Slot og paa Riberhus, Hr. Mogens
S. til Holmgaard, Mullerup og Nørager
(1598—1657), der 1629 fik sin højre Arm bortskudt af
en fjendtlig Kugle, da han var i Wismars Havn
med Kongen, og til Hr. Hannibal S. (s. d.).
Den førstnævnte af de tre Brødre var Fader til
Generalløjtnant Jens S. til Rydhave
(1649—1730), som med Hæder deltog i
Krigsbegivenhederne i Norge 1716. Han var atter Fader til
Generalløjtnant og Hvid Ridder Ove
Rammel S. til Holleby (1687—1774) og til
Generalløjtnant Knud Gyldenstjerne S. til Tose
(1690—1758). Begges Efterslægt er uddød. O. R.
S.’s Søn, Generalmajor Frantz Vilhelm
S. (1722—87), som købte Oslo Ladegaard, var
Fader til den ugifte Geheimekonferensraad og
Blaa Ridder Ove Rammel S. (1757—1838).
Denne blev 1784 Deputeret i Kommercekollegiet
og 1813 Præsident for samme, stilledes 1816 i
Spidsen for det nyoprettede
Generaltoldkammer- og Kommercekollegium og udnævntes
endelig 1824 til Geheimestatsminister. Han
arbejdede med Energi paa den danske Handels og
Industris Udvikling. Ovennævnte Hr. M. S. til
Holmgaard var Farfader til Oberstløjtnant
Niels S. til Tim og Karsholm (1685—1745),
hvis Enke, Elisabeth Skeel, sammen med sin
anden Mand, Admiral Gaspar von Wessel, 18.
Aug. 1750 oprettede Stamhuset Broholm.
Oberstløjtnantens ældre Søn, Oberstløjtnant Anders
S. (1720—99), den sidste danske Adelsmand, som
besad Arvegods i Skaane, blev Stamfader til
Broholm-Linien, en yngre Søn, Assessor i
Hofretten, Kammerherre og Hvid Ridder Holger
S. til Tim (1735—1811), til Bjerre-Linien.
Sidstnævnte var Fader til Stiftamtmand i Viborg,
Kammerherre Niels S. (1756—1821), hvis
eneste nulevende mandlige Efterkommere lever i
Amerika, og til den barnløse Overjægermester,
Geheimeraad Christoffer Frederik S.
(1758—1833). Bl. Oberstløjtnant A. S.’s Sønner
skal nævnes Premierløjtnant Niels S.
(1748—88) og Major Frederik Jørgen S. til
Nordskov (1761—1849). Efterkommere af sidstnævnte
besidder de Fravdegaard’ske Fideikommisser.
Premierløjtnantens Sønnesøn, Kammerherre,
Hofjægermester Niels Frederik
Bernhard S. til Broholm (1813—82), var en dygtig
Landmand og god Administrator, dertil en
varm Patriot, som, skønt gift, gik med i
1848 blandt Herregaardsskytterne. Han gjorde
sig kendt som Forfatter af flere Afhandlinger
om Fæstevæsenet og var nogle Aar Medlem af
Rigsraadets Landsting. Det var dog først og
fremmest som Arkæolog, at han vandt et Navn.
Han samlede en overordentlig stor Samling
Oldsager, opstillede i et af ham bygget Museum i
Broholms Have. Som Resultat af sine Studier
udgav han »Fortidsminder og Oldsager fra
Egnen om Broholm« (1878). Kendt er hans
praktiske Forsøg paa at godtgøre Brugbarheden af
Oldtidens Redskaber. Han lod fælde Træer med
Stenøkser og opførte et Bjælkehus, udelukkende
ved Hjælp af Stenredskaber. Hans ældste Søn,
Kammerherre, Hofjægermester Hannibal
S. til Broholm (1842—1924), valgtes 1886 ind i
Landstinget og dannede Ministerium 1900, idet
han selv overtog Portefeuillen som
Udenrigsminister. Allerede Aaret efter blev han
efterfulgt af Deuntzer. En yngre Søn, Kammerherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
