Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal - Sehested, Knud - Sehlstedt, Elias - Sei Sjønagon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttede sig ogsaa paa et temmelig tidligt
Tidspunkt bestemt til Kongens Parti, men han
har dog næppe fra først af været indviet i
Kongens hemmelige Planer. Men denne havde i alt
Fald nu Brug for ham, og 26. Oktbr blev han
udnævnt til Rigsskatmester, Præses for
Skatkammerkollegiet, Rigsraad og Medlem af
Statskollegiet.
Hvis S. har haabet, at han nu skulde blive
den ledende Statsmand i Danmark, blev han
dog skuffet. Han tog med Iver fat paa det
yderst brydsomme Arbejde, at bringe Orden i
de ødelagte Finanser. Han indførte en Rk.
Reformer i Administrationen og søgte ved Salg af
Krongods at faa Statsgælden betalt, men de
fortvivlede økonomiske Forhold lagde ham store
Hindringer i Vejen. Hans egen Stilling blev
heller aldrig rigtig sikker; hans egne
økonomiske Forhold var stadig slette, talrige Fjender
havde han fra gl Tid, og endnu flere fik han
ved sin hovmodige Optræden. Hoffet var
bestandig Skueplads for Intriger, og S. maatte
passe stærkt paa ikke at vove sig for langt frem
med sine Reformer og Fordringer. Han synes
nærmest at have hørt til Dronningens Parti,
men havde mange af den gl. danske Adel,
Premierministeren Grev Chr. Rantzau og senere
Gabel imod sig. Under disse Forhold kastede
han sig igen over Udenrigspolitiken. Som
man kan se af hans Testamente, var han stemt
for en Udsoning med Sverige og Gottorp paa
Basis af Status quo; disse Tanker turde han
dog ikke rigtig komme aabenlyst frem med.
Derimod tog han Ordet for en Alliance med
Frankrig for derigennem at bane Vejen for en
Alliance med Sverige. Trods megen Modstand
sejrede han ogsaa paa dette Punkt. Han gik
selv som Gesandt til Frankrig 1662 og sluttede
Aug. 1663 en Traktat med dette Land. Da
Premierministeren Chr. Rantzau døde Novbr
1663, gjorde S.’s Venner sig Anstrengelser for
at faa ham valgt til hans Efterfølger, men det
mislykkedes, og den ledende Mand blev nu
Gabel. 1665 gik S. igen ud som Gesandt, denne
Gang til Holland, England og Frankrig. Paa
denne Rejse døde han pludselig i Paris.
Forinden sin Død havde han betroet ell. dikteret
sin Ven, den fr. Præst Jean de Paulmier, sine
politiske Grundsætninger. Det er disse
Paulmier’s Optegnelser, der kaldes S.’s politiske
Testamente. Han tilraader heri Kongen,
foruden Udsoning med Sverige og Gottorp, at
indskrænke Militærudgifterne, efterhaanden at
ophæve Vornedskabet og at udstede en Grundlov.
(Litt.: Th. Sehested, »H. S.«, I—II [1886];
Fridericia, »Adelsvældens sidste Dage«).
L. L.
Sehested, Knud, f. 4. Decbr 1850 paa
Broholm, d. 28. Aug. 1909 paa Addithus ved
Brædstrup. Han blev jur. Kandidat 1874, ansattes
1876 i Indenrigsministeriet, under hvilket
Landbruget dengang hørte, og med hvis Sager han
fik at gøre. 1894 blev han Chef for
Landbrugsdepartementet, og da Landbrugsministeriet
oprettedes 1896, udnævntes han til Danmarks
første Landbrugsminister. Kun i eet Aar
beklædte han denne Stilling. Som Embedsmand
havde han arbejdet i udmærket Forstaaelse
med Landbrugets Hovedorganisationer, og som
Minister forelagde han en Rk. vigtige
Lovforslag. Ved sin Fratrædelse modtog han
mange Beviser paa Landbrugets Paaskønnelse, og
han blev snart en af dets ledende Mænd. Han
valgtes saaledes 1898 til Præsident i
Landhusholdningsselskabet og til Formand for det s. A.
opretfede »Statens Planteavlsudvalg«, blev af
Ministeriet udnævnt til Formand for Bestyrelsen
for »Dansk Landbrugsmuseum« og til
Danmarks Repræsentant ved det internationale
Landbrugsinstitut i Rom, virkede som Formand
for det kgl. Haveselskab og Foreningen »De
danske Atlanterhavsøer«, foruden at han var
Medlem af forsk. Foreningers Bestyrelser. For
S. Var disse mange Stillinger ikke
Sinecureposter. Med en stærk Pligtfølelse forbandt han
en levende Trang til Virksomhed, og p. Gr. a.
sin Begavelse, Arbejdsdygtighed og Energi blev
han for dem, han arbejdede sammen med, en
— vel noget selvbevidst og egenraadig —
Fører, hvis Overlegenhed man anerkendte, hvad
der selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at
man altid fandt, han havde Ret.
H. H-l.
Sehlstedt [’se.lstæt], Elias, sv. Digter, f.
8. Decbr 1808, d. 22. Juni 1874. Han blev
Student i Upsala 1829 og studerede en Tid lang
Jura, men maatte gaa over i praktisk
Virksomhed og steg 1852 til Toldinspektør ved
Sandhamn, i hvilket Embede han fungerede indtil
1869. Som ung Student offentliggjorde han
under Signaturen —dt. talrige lyriske Digte i forsk.
Aviser, og 1832 udgav han under samme
Signatur en Samling, »Norrlandsblommor«. Senere
fulgte forsk. andre Digtsamlinger, »Knappar på
lyran« (1850), »Småplock på vers«, »Fiskmåsen«
(1853) o. fl. 1861 sigtede han sine forsk.
Samlinger og udgav første Bd af sine »Samlade
sånger och visor, gammålt och nytt«; i Aarene
1862, 1867 og 1871 udgav han tre ny Bd, og
efter hans Død udkom et femte Bd (1876) med
Levnedstegning af Arvid Ahnfeldt.
Det ejendommelige for S.’s af Samtiden og
til Dels ogsaa af Eftertiden yndede Digtning er
et godhjertet Lune, en mild satirisk Skæmt
parret med en frejdig Livsglæde og Natursans,
som frodigst lægger sig for Dagen i hans
Idyller. En særlig Plads i hans Produktion indtager
en Rk., snart paa Prosa, snart paa Vers
affattede komiske Skildringer fra de Rejser, han
foretog rundt i Landet. Han boede ved
Sandhanin og stod derfor de forsk. litterære og
politiske Personer og Partier ret fjernt; derfor
parodierer han frit over alle Retninger, der er
fremme i Tiden, og heri ligger for en stor Del
hans historiske Bet., idet han er iblandt dem,
der indser og forfølger Manglerne ved den
stærkt om sig gribende Tegnerisme.
O. Th.
Sei Sjønagon, japansk Forfatterinde,
Hofdame ved Mikado-Hoffet i Kioto, levede c.
1000 e. Kr. i den jap. Prosalitteraturs første
Blomstringstid. Medens kin. Skrift og Sprog
endnu i 9. Aarh. dominerede som
Kultursproget i Japan, udformedes der i 10. Aarh. gennem
en Rk. kvindelige Forfattere en national Prosa
i ren jap. Form og Ordvalg. Navnlig
Hofdamerne i Kioto førte an med de saakaldte
Monogatari, Eventyr og romanagtige
Fortællinger. Højest naar Hofdamen Murasaki
Sjikibu (c. 1000) i Romanen Genji Monogatari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
