Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sei Sjønagon - Seiches - Seid - Seidan, Wenzel - Seidel - Seidel, Heinrich - Seidel, Philip Ludwig - Seidelin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(ɔ: Fortællingen om Prins Genji), der giver et
farvestraalende Billede af Hoflivet med al dets
Luksus og Letsind. S.’s lige saa klassiske
Værk: Makura no sösji (ɔ: Hovedpudehefte), i
12 Bd, er ikke nogen egl. Roman, men mere en
broget Sammenblanding af Anekdoter fra
Hoflivet, kritiske Bemærkninger om Livet i
Hovedstaden, Landskabsskildringer og alle mulige
Iagttagelser over Sæder, Skikke, Karakterer og
Smagsretninger, alt stærkt præget af
Forfatterindens ejendommelige Personlighed og skarpe
Iagttagelsesevne. Velbevandret i hele sin Tids
Viden, klog, vittig, slagfærdig og sarkastisk
forstaar hun pikant at fortælle sine smaa
Historier, at prisgive Tidens Svagheder til Latteren
og fængsle Læseren ved sine ofte bizarre
Meningsytringer, saaledes at hendes Værk
endnu læses i vore Dage. (Litt.: W. G. Aston,
A History of Japanese Lit. [Lond. 1899];
Tomitsu Okasaki, »Gesch. der jap.
Nationallitt.« [Leipzig 1899]; K. Florenz, »Gesch. der
jap. Litt.« [i »Litteraturen des Ostens«, Bd X,
1905—06, og »Kultur der Gegenwart«, 1906]).
F. de F.
Seiches [sæ.∫] er en navnlig fra Genfer-Søen
kendt regelmæssig Stigen og Synken i
Vandstanden. S. menes at opstaa ved pludselige
Lufttrykforandringer og viser sig derfor især
og stærkest under Storme. S. forekommer
ogsaa ved andre Søer, f. Eks. Brienzer- og
Thuner-Søen. S. er utvivlsomt et
Resonnansfænomen, idet det maa opfattes som en Skvulpen
af hele Vandmængden, i en Takt, der er
bestemt ved Bassinets Form og Størrelse. S. kan
derfor sammenlignes med de Svingninger,
»staaende Bølger«, som opstaar i Luftmassen
i en Orgelpibe.
H.-P.
Seid, d. s. s. Sejjid.
Seidan [’za^ida.n], Wenzel, østerr.
Stempelskærer, f. 1817 i Prag, d. 1870 i Wien. S. var
Elev af Prag-Akademiet og uddannedes senere
fornemmelig i Italien. Han har udført en
Mængde Medailler: for Oberbeck og Cornelius (1847),
Prags Univ. (1848), Palacky, Ingeniøren C. v.
Ghega (1869; et Eksemplar i Ny Carlsberg
Glyptotek) etc.
A. Hk.
Seidel [’saj-’], ældre Maal for flydende
Varer i Tyskland og Østerrig.
Seidel [’za^idəl], Heinrich, tysk Humorist,
f. i Perlin ved Wittenberg 25. Juni 1842, d. i
Grosz-Lichterfelde 7. Novbr 1906. Han
studerede 1860—62 paa den polytekniske Skole i
Hannover, arbejdede derpaa indtil 1866 paa
Maskinfabrikkerne i Gustrow og fortsatte
senere sine Studier paa Gewerbeakademiet i Berlin.
Indtil 1880 var han nu Ingeniør paa Wöhlert’s
Maskinfabrik og konstruerede bl. a. Taget paa
Hallen ved Anhalter Bahnhof. Men herefter
ofrede han sig helt for Forfattervirksomhed.
Han blev en elskværdig og humoristisk
Iagttager af den smaaborgerlige Tilværelse, som
den navnlig former sig bl.
Forstadsbefolkninger. S.’s Lune gik aldrig over Grænsen, han
grupperede gerne sine Skildringer paa klassisk
Vis omkr. en ell. anden ejendommelig
Hovedperson, som stod i Modsætning til hans
Omgivelser, saaledes navnlig i hans mest kendte
Arbejde »Leberecht Hühnchen« (1882, 46. Oplag
1907). Af hans Bøger kan endvidere mærkes
»Vorstadtgeschichten« (1880, 20. Oplag 1902),
»Neues von Lebereicht Hühnchen«, »Leberecht
Hühnchen als Grossvater«, Novellen »Der
Rosenkönig«, Digtene »Glockenspiel« og
»Kinderlieder« (1903), »Gesammelte Schriften« (20 Bd,
1894—1907), »Gedickte«, samlet Udgave (1903),
Autobiografi: »Von Berlin nach Berlin« (1894).
(Litt.: Biese, »Fritz Reuter, H. S. und der
Humor im der deutschen Dichtung« [3. Oplag
1905]; Stern, »Studien zur Literatur der
Gegenwart« [1895]; Wolfgang Seidel,
»Erinnerungen an H. S.« [1912]).
C. B-s.
Seidel [’zaidal], Philip Ludwig, tysk
Matematiker, f. 24. Oktbr 1821 i Zweibrücken,
d. 13. Aug. 1896 i München, var fra 1847 Prof.
i Matematik ved Univ. i München. Ved Siden
af sine mat. Arbejder har S. leveret fl.
betydelige Bidrag til Studiet af Astrofotometrien,
publicerede i München-Akademiets
Forhandlinger 1846—66. Bl. disse nævnes hans
Undersøgelser over Atmosfærens Indflydelse paa
Stjernens Lysstyrke, hans fotometriske
Maalinger med et Steinheil’s Prismefotometer af
Lysstyrken af Planeterne Venus, Mars,
Juppiter og Saturn samt hans Katalog over
Lysstyrken af 208 Fiksstjerner, reduceret til Vega
som Enhed, den første Katalog over
fotometrisk bestemte Stjerner.
J. Fr. S.
Seidelin, en fra polsk Preussen stammende
Slægt, der føres tilbage til Borger i Helsingør
Hans S., hvis Søn, Borgmester smst. Hans
S. (d. 1683), blev Fader til Sognepræst ved
Holmens Kirke, Mag. Hans S. (1632—68) og til
Provst i Framlev og Hjelmslev Herreder,
Slotspræst paa Skanderborg Jørgen S. (1632—88).
Under Kbhvns Belejring havde disse
Tvillingbrødre, der da endnu var ubefordrede, indlagt
sig megen Fortjeneste, idet de med Fare for
eget Liv havde udspioneret Svenskerne. De
kom da ogsaa i høj Gunst hos Frederik III.
Den førstnævnte af Brødrene var Fader til
Amtmand over Kbhvns Amt, Direktør for
Generalpostamtet, Konferensraad Hans S.
(1665—1740), der købte Hagestedgaard og som 6. Apr.
1731 blev optaget i Adelstanden, og til Apoteker
i Nykjøbing paa Falster Frederik S.
(1667—1729). Konferensraadens barnløse Søn,
Assessor i Højesteret og i Kancellikollegiet,
Konferensraad Hans S. (1695—1752) bestemte i sit
Testamente Oprettelsen af Stamhuset
Hagestedgaard. Han gav 8000 Rdlr til 12 Senge i Vartov.
Stamhuset tilfaldt en Søn af hans Søster
Sophies Ægteskab med Præsten Iver Brinch
(s. d.). Denne Søn, Assessor i Højesteret,
Konferensraad Hans Diderik »Brinck«
(1720—78), blev 4. Septbr 1752 adlet med Navnet
B.-S. og har efterladt endnu blomstrende Afkom.
Stamhuset blev substitueret med en
Fideikommiskapital af hans Søn, Landsdommer i
Sjælland, Konferensraad Hans B.-S. (1750—1831),
hvis Søn, Amtsforvalter i Hjørring, senere
Generaldecisor og Chef for
Revisionsdepartementet, Konferensraad Ludvig Christian
B.-S. (1787—1865), vandt et Navn som en ganske
usædvanlig dygtig og nidkær Embedsmand, som
et virksomt Medlem af Stænderforsamlingen i
Viborg og af den grundlovgivende
Rigsforsamling og endelig som landøkonomisk Forf. Den
ovenn. Apoteker var Fader til Sognepræst til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>