Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Separation - Separationsret - Separatisme - Separatist - Separatister - Separator - separere - Sepforis - Sepia - Sepia-Jerntryk - Sepiapapir - Sepiategning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sidste Halvdel af det 18. Aarh., og nu som en
Bevilling, der efterhaanden gaves af
Overøvrigheden. Opr. gik Bevilling til S. ud paa at faa
Ægtefællerne forsonede, og den gaves »paa
nogen Tid«; fra Slutn. af 18. Aarh. blev den i
Reglen Indledningen til en Skilsmissebevilling,
men kunde godt vare Livet ud. Der fandtes
ingen Lovregler herom, men der maatte
normalt gaa 3 Aar, senere dog mindst 2 Aar, før
Skilsmisse bevilgedes; og Parternes private
Aftale, om S. (ell. Skilsmisse) havde ingen
Retsgyldighed. — De nugældende Regler om S.
findes i L. 30. Juni 1922 (Ægteskabslov I), der er
udarbejdet i Forening med svenske og norske
Lovkommissioner, den tilsvarende svenske L. er
fra 1915 (1920), den norske fra 1918. Naar
Parterne er enige om at søge S., om Underhold til
den anden Ægtefælle og Børnene og om
Forældremyndigheden, skal Overøvrigheden
(Amtmanden) give Bevillingen. Dog skal det forinden
prøves, om Uoverensstemmelsen virkelig er »dyb
og varig«, idet Mægling skal ske af Parternes
Præst ell., hvis de ønsker dette, ell. ikke hører
til samme Trossamfund, af Overøvrigheden; og
desuden skal Overøvrigheden have forhandlet
med Parterne om Vilkaarene for S. Er Parterne
uenige, kan S. gives ved Dom; dog kan Parterne
enes om selve dette, at Afgørelsen træffes af
Administrationen, nemlig Overøvrigheden og i
de tvivlsomme Tilfælde af Justitsministeriet.
Betingelserne er der enten grove Misbrug af den
anden Ægtefælle ved Forsømmelse af Pligterne
mod Familien, ved at være drikfældig ell. føre
et lastefuldt Liv, eller, efter et friere Skøn, at
Forholdet mellem Ægtefællerne er »ødelagt«.
Kravet kan ikke føres igennem, hvis
Sagsøgeren selv bærer en vis Skyld for den andens
Færd. Separationernes Antal er (ligesom
Skilsmissernes) i de sidste 50 Aar flere Gange
fordoblet. — Retsvirkningen af S. er efter
Ægteskabslov I omtr. den samme som tidligere:
Ægteskabet forbliver bestaaende i den
(negative) Forstand, at nyt Ægteskab er udelukket,
og at Ægtefællernes Samleje med andre vil
være Ægteskabsbrud ell. Tvegifte (Bigami). Det
Barn, som Ægtefællerne maatte avle sammen,
er ægte. Hun anses ved Mandens Død som hans
Enke, kan være pensionsberettiget og kan
fortsætte hans Næring ell. tiltræde hans Fæste.
Ofte faar hun den Forsikring, som er sikret
hans Enke. Hun anses for hans Enke efter
»Enkeloven« (s. d.). Myndighedslov af 1922 har
ophævet de tidligere Regler om en særlig
Myndighed for Enker, der den Gang anvendtes
ogsaa paa den fraseparerede Hustru. Paa den
anden Side bortfalder Samlivet i enhver
Forstand. Og Ægtefællernes indbyrdes Arveret
bortfalder. Med Forældremyndigheden,
Formuens Deling og Underholdspligten over for
Ægtefælle og Børn forholdes der ligesom ved
Skilsmisse (s. d.). Dog kan efter Ægteskabslov I
den fraseparerede Ægtefælle, hvor S. skyldes
Misbrug fra den andens Side, faa sig forlods
udlagt Bohave. Arbejdsredskaber og lgn., som
tiltrænges til Hjemmets Opretholdelse. Hvis
Ægtefællerne genoptager Samlivet, ophører S.’s
Virkninger for Fremtiden. Det kan foregaa
ganske formløst, f. Eks. ved at de flytter sammen
for at samleve som Ægtefæller. Hvad der under
S. allerede er sket over for Kreditorer ell.
Erhververe, beholder selvfølgelig sin Gyldighed;
men for Parterne selv har Fornyelsen
tilbagevirkende Kraft: Det gl Fællesskab om
Forældremyndigheden genopstaar; Formuefællesskabet
genoptages, ell. et tidligere Særeje ved
Ægtepagt træder i Virksomhed. Ved alt dette betones
S.’s midlertidige Karakter, og Samfundets
ægteskabsbevarende Tendens lægger sig for Dagen.
De norske og sv. Regler om S. ligger de danske
meget nær.
V. B.
Separationsret, se beneficium separationis.
Separatisme (nylat.), Særmening; Retning i
religiøs, politisk ell. anden Henseende, der
skiller sig ud fra den herskende Gruppe og
gør en Særopfattelse gældende. Jfr
Separatister.
Separatist. Saaledes benævnes den
Retsstilling, som under Konkursbehandling
indrømmes visse Kreditorer. Det ejendommelige ved
Stillingen som S. bestaar i, at vedk. Kreditor
er berettiget til at udøve sin Ret og forfølge sit
Krav, uafhængig af Konkursen, idet der, saa
vidt de faktiske Forhold tillader det,
indrømmes ham Adgang til Fyldestgørelse i samme
Omfang, som om Konkursen ikke fandt Sted.
Denne Retsstilling tilkommer en Række
Kreditorer, hvis Krav er sikret paa særegen Maade,
navnlig: Haandpanthavere, visse Udlægshavere,
Panthavere i Boets faste Ejendomme, saafremt
de inden en Maaned efter Konkursen erklærer
at ville holde sig til Pantet alene og frafalde
ethvert Krav mod Boet, samt saadanne
Kreditorer, som kan gøre Retentionsret gældende
m. H. t. Boets Ejendele. En analog Stilling
fremkommer, naar den, der optræder som
Kreditor mod Boet, samtidig skylder Penge til
Boet, idet han da, i Kraft af dette gensidige
Forhold, kan opnaa Fyldestgørelse for sin
Fordring ved at afkorte denne i sin Gæld til Boet.
K. Hch.
Separatister, Betegnelse inden for Kirken
for saadanne, som udskiller sig fra det store
Kirkesamfund med det Formaal at danne
selvstændige Smaasamfund. Aarsagerne til
separatistiske Dannelser ligger ikke paa det egl.
dogmatiske Omraade — i saa Fald bruges
Betegnelserne Sekterere ell. Kættere — men
sædvanlig paa Kirkeforfatningens ell.
Kirkedisciplinens Omraade. Den rom.-kat. Kirke tilsteder
ikke nogen Form for Separatisme, men
betragter alle S. som Kættere; derimod findes der
mange S. baade inden for den gr.-kat. Kirke
og de protestantiske Kirker. Inden for
Protestanternes Kirke afdelinger er det atter den
reformerte, som har fostret flest S.
A. Th. J.
Separator, se Centrifuge.
separere (lat.), adskille; jfr. Separation.
Sepforis [’sæpforis], se Dio Cæsarea.
Sepia, se Blæksprutter, S. 492.
Sepia-Jerntryk, se Kallitypi.
Sepiapapir, se Lystryk.
Sepiategning, Tegning med mørkebrun
Vandfarve, udvunden af Blæksprutten, Sepia’s,
brune Saft i Blæksækken. S. benyttedes især
meget i Slutn. af 18. Aarh., inden det rene
Akvarelmaleri fik Herredømmet (se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
