Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arkæiske Bjergarter i Modsætning til saavel de
østserbiske Bjerge som de dinariske Alper, hvor
Trias- og Kridtbjergarter er fremherskende. De
vigtigste Kæder er Povlen Planina (1480 m),
Kopaonik Planina med Borovajak (2161 m) samt
Goljak Planina (1193 m). I Makedonien har
Sænkninger frembragt større
Niveauforskelligheder. Der er opstaaet fl. store
Sænkningsomraader (f. Eks. Kosovo Sletten) mellem
Bjergene, der fl. Steder overskrider 2000 m. De
vigtigste Bjergpartier er Šar Planina med
Ljubeten (2510 m) paa Grænsen til Albanien,
Karadžica Planina med Begova (2530 m) S. f. Skoplje
og Baba Planina med Perister (2532 m) Ø. f.
Prespa Søen. Paa Grænsen til Bulgarien naar
Car Vrh 2104 m. Det sydlige S. afvandes af
Vardar, som sammen med Morava danner et
Daldrag, der er af stor Bet. ved at tilvejebringe en
god Forbindelse mellem N.- og S.-S. Paa Søer
er S. meget fattig. Af Bet. er kun Skutari Søen
(Skadarsko Blato), der modtager Tilløbet
Morača og har Afløb gennem Bojana; desuden
Ochrida- og Prespa Sø paa Grænsen til
Albanien og Grækenland.
Klima. S.’s Klima er trods den sydlige
Beliggenhed ikke mediterrant, naar man ser bort
fra den smalle dalmatiske Kyststrimmel. I den
øvrige Del af Landet er Klimaet som i
Mellemeuropa, men mere kontinentalt. Mest
bestemmende herfor er Terrænforholdene, idet de
højeste Bjerge ligger mod SV. og saaledes
udelukker den mildnende Indflydelse fra Havet om
Vinteren. Ved sin Hældning mod NØ. udsættes
det derimod for de kolde nordøstlige Vinde.
Dalmatien er en Klimaprovins, der i høj Grad
skiller sig ud fra det øvrige Jugoslavien;
Varmen er her større end andre Steder i Landet.
Zara har saaledes en Gennemsnitstemperatur
for Jan. og Juli paa henh. 6,7° og 25,0°, medens
de samme Tal for Dubrovnik (Ragusa) er 8,7°
og 25,0°. Regnfordelingen paa Aarstiderne er
mediterran, idet Sommeren er tørrest og
Foraar og Efteraar regnrigest. Som Helhed er
Omraadet tørt, da Regnen hurtigt synker i
Kalkjordbunden. I Zara falder 761 mm Regn og i
Dubrovnik 1500 mm. I Vinterhalvaaret
frembringer Minimerne over Adriaterhavet voldsomme
Faldvinde (Bora) fra Planinaerne, medens den
varme og fugtige Scirocco fra SØ. om
Sommeren veksler med Maestro’en fra NV.
Middelhavsklimaet gør sig gældende et Stykke ind i
Landet, hvor aabne Dale danner Adgang til det
Indre, saaledes det sydlige Hercegovina; Mostar
(60 m o. H.) har 5,4° for Jan. og 25,7° for Juli.
Sarajevo, der ligger 560 m o. H., har i Jan.
gennemsnitlig ÷ 2,6° og i Juli 19,4°. Vinteren er
rig paa Sne, og en stor Del af Samfærdslen i
Bjergene maa foregaa paa Ski. Karstplateauerne
mod V. er mest regnrige (Mostar 1230 mm), det
Indre mere tørt (Sarajevo 842 mm). Mod det
Indre bliver Klimaet mere og mere kontinentalt.
Mod S. mærkes dog Havets Indflydelse; Skoplje
har for Jan. ÷ 1,4° og for Juli 23,2°, Bitolj
(Monastir) henh. ÷ 1,0° og 22,2°. Nedbøren, der
særlig falder i Maj og Oktbr, er ringere (Skoplje
487 mm, Bitolj 726 mm). Lavlandet mod N.
beherskes af Vindene fra de nærliggende
Steppeegne og har kolde Vintre og varme Somre.
Middeltemperaturerne for Jan. og Juli er i Belgrad
÷ 1,6° og 22,0°, i Zagreb ÷ 0,6° og 21,6°.
Nedbøren er rigest mod V., hvor Landet er højere,
og bliver imod N. ret ringe. Zagreb har 940 mm,
Belgrad 771 mm. Om Vinteren blæser den
voldsomme, kolde og tørre NØ. Vind (Košava)
undertiden i ugevis.
Planteverdenen deler sig ligesom
Klimaet i forsk. Prov. Største Delen af Vegetationen
er mellemeuropæisk; mediterran Planteverden
træffes i Dalmatien. Skraaningerne, der er
udsat for Vinden, er beklædt med Maki. I de mere
beskyttede Omraader og særlig i Flysch
Lavningerne, hvor der er den bedste Jordbund,
dyrkes Oliven, Vin, Citron og Oranger. Foruden det
mediterrane Bælte, der ved Mostar naar længst
ind i Landet, gør den mediterrane Karakter sig
gældende i det sydlige Jugoslavien, saaledes at
Egnene S. f. en Linie, der fra Šar Planina gaar
mod NØ. langs Nordsiden af Vardardalen, har
middelhavsagtig Planteverden. Medens Hvede og
Majs dyrkes i Bassinerne N. f. disse Egne,
dyrkes der her i Lavlandene omkr. Vardar Vin,
Tobak, Morbær og paa sumpede Steder Ris. I
Lavningerne træffer man Bevoksninger af Buxus
sempervirens, medens Bjergene er bevokset med
Quercus brutea og Castanea vesca. Den øvrige
Del af Jugoslavien er rent mellemeuropæisk
baade m. H. t. Skov og Frugttræer. Af mere
særegne Træer træffer man kun Sølvlinden samt
den i Sydøsteuropa saa udbredte Pinus nigra. I
Skovene, særlig mod V., er Egen langt mere
fremherskende end Bøgen og giver Anledning
til en stor Svineavl i Skovene. Hvor Skoven ikke
trives, er der i Reglen udmærkede
Alpegræsgange. Mod Ø. og NØ. i Karpateromraadet er
de lavere Bjergsider dækket af Ege- og
Bøgeskove, som højere oppe afløses af Picea excelsa
og derover Alpegræsgange med
Juniperus-Arter. Mod Ø. faar Naaleskovene større Bet.;
her vokser Egearter i Dalene, men derover
kommer et Bælte, som foruden Bøg bestaar af
Abies alba, Pinus silvestris samt Pinus nigra.
Over dette kommer Picea excelsa og Juniperus.
I de dinariske Alper gaar de løvfældende Træer
op til 1700 m o. H. Mod N. gaar Landet over i
den ung. Steppe.
S.’s Dyreliv har tidligere været rigt og
rummet næsten alle europ. Pattedyrformer. Som
Følge af Afskovningen er Dyrebestanden dog i
stærk Tilbagegang, og flere Arter er uddøende.
Dette gælder saaledes Bæveren, Lossen,
Odderen samt Bjørnen, hvilken sidste nu kun træffes
i de vestlige Egne. Derimod hjemsøges flere
Egne endnu af Ulveflokke, og i ikke faa
Bjergskove lever der Vildsvin. Alm. er ligeledes
Grævling, Ræv, Raadyr og Kronhjort samt for de
nordlige Egnes Vedk. Daadyr. Harer findes i
stor Mængde. Paa Øen Korčula og Halvøen
Pelješac lever Sjakaler. Af Fuglearter har S. omtr.
3/4 af alle de europ. Særlig fremhæves et Par
Gribbearter (Gypaetus barbatus og Vultur
monachus) samt Urfugl og Agerhøns. I
Sumpegnene lever talrige Svømme- og Vadefugle. Af
Fiskearter har S. 2/3 af Europas samtlige ferske
Vandes. Der nævnes Karper, Maller, Stør og Forel.
Befolkning. Ifølge Folketællingen 1921
har S. 12017323 Indb. ell. 48,3 pr. km2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
