Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 257 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkningstætheden varierer stærkt; den er mindst i
de vestlige Bjergegne. I Montenegro bor der
kun 21 pr km²; langs Kysten er Forholdene
bedre (49 pr. km²). Befolkningstætheden paa
Øerne er 55. Ø. f. Bjergene bliver Tætheden
atter større; Bosnien og Hercegovina har 37 pr
km², medens det sydlige S. kun har 32. Med
Lavlandets Udbredelse mod NV. stiger
Befolkningstætheden til 53 i det nordlige Serbien, 63 i
Kroatien og 65 i Slavonien. Vojvodina er den
tættest befolkede Del af S. (70 pr. km²)
S. deles i 33 Departementer.

	km2	Indb. (1921)
Beograd (Belgrad)	9581,4	762493
Zagreb (Agram)	8162,3	809483
Ljubljana (Laibach)	9489,0	537079
Maribor (Marburg)	7569,0	624121
Primorsko-Kraijška	14121,0	621708
Osijek	13383,5	775723
Srem	6865,9	407025
Bačka	7267,0	590500
Podunavska	6094,1	405113
Podrinska	3551,3	182358
Valjevo	2457,8	133984
Sumadijska	3864,4	241862
Moravska	2899,4	183959
Pozarevač	4230,5	219103
Timok	6352,4	240506
Niš	7269,3	422273
Vranje	5869,7	249321
Kosovo	8471,9	357990
Skoplje (Yskyb)	8849,0	336423
Bregalnička	4956,0	104460
Bitolj (Monastir)	11969,0	341095
Raška	8435,8	264803
Uzička	7555,7	214271
Kruševač	2709,9	152976
Zetska	13326,0	348957
Split (Spalato)	9836,4	469111
Dubrovnik (Ragusa)	2649,4	136698
Tuzla	8918,0	416413
Sarajevo	8405,0	287214
Travnik	10116,0	280709
Vrbaska	9018,0	423240
Bibac	5603,0	217023
Jugoslavien	248987,0	12017323

Efter Folketællingen 1921 talte 8918423 af
Indb. Serbisk og Kroatisk, 1024761 Slovenisk og
202398 andre slaviske Sprog. 229398 var
Rumænere, 513472 Tyskere, 472409 Ungarer og
441740 Albanere. 83 % af Befolkningen er
saaledes Serber, Kroater og Slovener; disse, der
tilsammen kaldes Sydslaverne (Jugoslaverne)
danner een etnisk Gruppe med forsk. Dialekter,
der dog gaar jævnt over i hinanden. Kun
Slovenerne mod NV. afviger noget fra Serberne
og Kroaterne. Sydslaverne kom til deres nuv.
Omraade i Beg. af 8. Aarh. efter Kr. F. fra
Østeuropa. Landet var da beboet af Illyrer,
hvorfra Albanerne nedstammer, mod V., og i
Ø. af Trakier. Disse gik efterhaanden op i
Serberne. Kun mod SØ., i Vardar-Dalen,
lever smaa Rester af Efterkommere af de gl.
Trakier. Blandt de øvrige Nationaliteter bor
Tyskerne særlig langs Nordgrænsen; i
Vojvodina udgør de 22 % af Befolkningen. De
lever mest som Handelsmænd i Byerne.
Magyarerne forekommer i Vojvodina i lgn. Antal
som Tyskerne, men bor baade paa Landet og
i Byerne, som i disse Egne har stærkt ungarsk
Præg. Magyarerne og Tyskerne koloniserede
her i 18. Aarh. Rumænerne, som indvandrede
i 18. Aarh., lever i to Grupper, nemlig Banat
(80000) og Timok (96000). I det sydlige Banat
udgør de i visse Byer 90 % af Befolkningen.
I Morava-Vardar Dalen er 20 % af Indb.
Tyrkere og Albanere. Tyrkerne besatte i 16. Aarh.
den venstre Bred af Vardar, og da Serberne
forlod de sydlige Egne for at undgaa Tyrkernes
Aag, rykkede Albanerne i 18. Aarh. ind i S.

Iflg. Forfatningen er alle Religioner
ligeberettigede i S. Hovedmængden af Indb. er
gr.-ortodokse: de udgør 47 % af Befolkningen; nær op
mod dem staar de rom.-kat., der omfatter 39
%. De sidste bebor overvejende de vestlige
Egne, saaledes er særlig Kroaterne samt
Slovenerne rom.-kat. Kommer man Ø. f. en Linie, der
fra Dubrovnik gaar mod N. til Palanka ved
Donau, kommer man over i udpræget ortodokse
Omraader, som altsaa væsentlig bebos af Serbere.
Muhammedanismen er herskende bl. Tyrkerne
i Morava-Vardar Dalen, men er ogsaa meget
udbredt i Bosnien og Hercegovina bl. Serberne,
i Kredsen Sarajevo er 46 % af Indb.
muhammedanske. Til Protestanterne (2 % af Indb.) hører
Tyskerne samt Slovenerne. Maj 1914 sluttede
Serbien Konkordat med Rom, og et
Ærkebispedømme oprettedes i Belgrad, omfattende
de rom.-kat. inden for Serbien. Den serb.
ortodokse Kirke styres af en Synode af Biskopper.

M. H. t. Oplysning er S. et af de
laveststaaende Omraader i Europa. Den elementære
Undervisning er ganske vist tvungen, hvilket dog
ikke siger meget. Statistik, udvisende Antallet
af Analfabeter, mangler for den ny Stat; i det
gl. Kongerige S. udgjorde disse 1890 86% og
1900 79 % af Befolkningen. 1920 var der 5974
Folkeskoler med 12758 Lærere og 800868
Elever; af højere Skoler var der s. A. 139 med
2794 Lærere og 55636 Elever. Desuden 22
Handelsskoler med 3910 Elever, en Landbohøjskole
og tekn. Skoler. Landet har 3 Univ., henh. i
Belgrad (grundlagt 1838) med (1921) 7668
Studerende, Zagreb (Agram) med 3249 og
Ljubljana (Laibach) med 749 Studerende; dette
sidste er grundlagt 1920. I Subotica findes en jur.
Højskole og i Skoplje et filos. Fakultet. Af
Fagskoler findes i Zagreb en Veterinærskole
(grundlagt 1919).

Næringsveje. Skønt S.’s Jordbund
gennemgaaende er frugtbar, staar Agerbruget paa
et lavt Trin p. Gr. a. den ringe Kultur og de
daarlige Metoder. Ejendomsforholdene er meget
forsk. Storgodsbesiddelserne er overvejende; i
Bosnien arbejdede saaledes 112000 Bondefamilier
for 10000 Godsejere. Kun i Šumadija er de
mindre Ejendomme mest udviklede. En
Agerbrugsreform er paatænkt; herved skal Godser over
500 ha udstykkes. Sandsynligvis vil
Udvandringen, der særlig gaar til Amerika, formindskes
herved.

Agerbrugsomraaderne er af vidt forsk.
Udstrækning de forsk. Steder. Gennemsnitlig er 28
% af Arealet pløjet Jord. De rigeste Omraader
ligger mod N., særlig i Vojvodina, hvor 68 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>