Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serbien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Jorden dyrkes. I Morava-Vardar Dalen er
Tallet betydeligt mindre (17 %) og mindst i
Karstomraadet, hvor kun 11 % af Jorden
dyrkes. 1923 fordelte Udbyttet af de forsk.
Kornsorter sig saaledes, at der produceredes 2153567
t Majs, 1662015 t Hvede, 311730 t Havre, 306222
t Byg og 150015 t Rug. Majs er saaledes den
betydeligste Kornsort; den optager 45 % af det
tilsaaede Areal i Šumadija, men giver bedst
Udbytte i Vojvodina. Majs udgør sammen med
Bønner Bøndernes Hovedføde. Hveden, der
næst efter Majs er den betydeligste Kornsort,
dyrkes særlig i Vojvodina, medens Havre, Byg
og Rug mest dyrkes paa de magre Jorder.
Havren dyrker særlig i Alpernes Bjergdale og i
Bosnien; Byg er Karstomraadets Kornsort, men
dyrkes ogsaa meget i Banat til Ølbrygning. Rug
dyrkes særlig i Vojvodina, medens Havre, Byg
er meget udhredt. En meget stor Indtægtskilde
bar Jugoslavien i sin Vinavl; over Halvdelen
af Vinhaverne ligger i Lavlandet mod N., hvor
Sommeren er meget varm; desuden i Dalmatien
og Hercegovina. Vinen fra Slovenien minder om
Rhinskvin, medens den længere mod Ø.
nærmer sig de ung. Vine. Den vigtigste Træfrugt
er Blommer, hvoraf der aarligt udføres en stor
Mængde. Den er et vigtigt Led i Befolkningens
Ernæring. Blommevin (Raki), den nationale
Drik, er en meget vigtig Indtægtskilde. 1923
havde S. 56,3 Mill. Blommetræer, der gav 15,9
Mill. kg. De øvrige Træfrugter er Kirsebær,
Ferskener, Æbler og Pærer, samt i Dalmatien
Sydfrugter, særlig Oliven. Sukkerroeavlen har
i de senere Aar været i stadig Fremgang i det
nordlige Lavland, hvor man paa Markerne
skifter mellem den og Hveden. Sukkerudbyttet var
1922—23 34674 t. Tobaksproduktionen var 1923
17000 t. I samme Omraade mod N. er
Morbærtræet talrigt, og Silkeavlen spiller en stor Rolle.
Kvægavlen drives af alle Bønder i S.,
men lader meget tilbage at ønske m. H. t. Røgt
og Pleje. 1924 var Kvægbestanden 7,6 Mill. Faar,
3,9 Mill. Stkr Hornkvæg,, 2,5 Mill. Svin, 1,7 Mill.
Geder og 1,2 Mill. Heste, Muldyr og Æsler.
Faarenes Antal er i de senere Aar gaaet
tilbage; 1910 var der c. 10,7 Mill.; langt den
overvejende Del af dem lever i de øde Kalkbjerge.
Hornkvæg holdes særlig i de slovenske Alper
samt i Lavlandet mod N. Kun i Morava-Vardar
Dalen anvendes Okser som Trækdyr. Den serb.
Hest er lille, men udholdende og behændig.
Fiskeri drives langs Dalmatiens Kyst, hvor
Byerne Split, Dubrovnik og Megline danner
vigtige Fiskericentrer. Der fiskes særlig Sardiner
og Thunfisk, som konserveres paa Øen Vis
(Lissa).
Skovbrug. S. er et skovrigt Omraade, men
Udbyttet af Skovene er forholdsvis ringe p. Gr.
a. den daarlige Drift, de er udsat for. Man
regner med, at 35 % af S.’s Areal er skovdækket;
skovrigest er Egnene mod V. og S., nemlig
Alperne, Bosnien og Hercegovina. I det egl. S.
er Skovene i 19. Aarh. blevet stærkt ryddet,
men er nu kommet under Statens Opsigt.
Vojvodina har kun 6 % Skov.
Bjergværksdrift. S. er rigt paa
nyttige Mineraler, men Udvindingen af dem staar
endnu langt tilbage. Brunkul og Stenkul findes
og kan tilfredsstille Landets Behov til Industri
og Jernbaner; langt den betydeligste Forekomst
er Stenkulslejerne i Slovenien omkr. Tibovlje.
Timok Dalen har ogsaa Stenkul, ligesom
Varazdin i Kroatien, men ellers er Brunkul mest
almindeligt. Brunkul brydes i de tertiære Lag Ø.
f. Kučaj, i Drina, Bosna, Vrbas og Sana Dalene
i Bosnien og ved Seren i Kroatien. 1923
udvandtes 4,1 Mill. t Kul. De mest betydelige
Jernminer er omkr. Varež og Ljubija i Bosnien samt
omkr. Priodor og Sanski Most. I Timok Dalen
forekommer Magnetjernsten. Jernminerne
omkring Zagreb er i Tilbagegang. Kobber er et af
S.’s vigtigste Bjergværksprodukter; de vigtigste
Brydningssteder er Bor (S.), Sinjakoro, Krešivo
og øvre Vrbas i Bosnien samt Timok. 1922
udvandtes 85122 t. Omkr. Mezica (Slovenien)
udvindes Bly (60000 t aarligt). Desuden udvindes
Krom, Antimon samt Salt fra Tuzea og
Dalmatiens Kyst. Endelig har S. en Mængde
Mineralkilder, saaledes Kilden ved Vranja, der er
88,8° varm.
Industrien er mindre udviklet i S. end i
de andre Donaustater, men staar højere end i
Balkanlandene. Nogle af de vigtigste
Industrigrene knytter sig til Landbrugsproduktionen og
er mest udviklet mod N. Særlig betydelig er
MøUeindustrien i Bačka. Landet forsyner sig
selv med Sukker; store Sukkerfabrikker ligger
i Usora (Bosnien), Osek (Kroatien) og Belgrad.
Bryggerivirksomheden er meget betydelig. N. f.
Save, særlig i Vojvodina, er en udstrakt
Mejeridrift. I Kroatien findes store
Konserveringsfabrikker, og i Bosnien og Hercegovina drives
en betydelig Læderindustri. Husfliden er af stor
Vigtighed, da Befolkningen selv tilvirker
Varerne, de bruger. Nogle af disse hjemmelavede
Varer er meget kendte; dette gælder særlig
Tæppevævningen, en af S.’s ældste Industrier;
Hovedpladsen for denne er Pirot i det sydøstlige S.,
hvis Tæpper udmærker sig ved deres smagfulde
Farver og Mønstre.
Handelen er i stadig Vækst, baade den
indenrigske og den udenrigske. Industriegnene
mod V. faar Korn fra Ø. og N. og giver til
Gengæld Industrivarer; Landet kan dog ikke
forsyne sig selv med disse, men maa indføre.
Industrivarer udgør langt den overvejende Del
af Indførslen. S.’s vigtigste Udførselsartikel er
Tømmer, derefter kommer Kvæg, Svin, Hvede,
Blommer, Majs og Heste. Indtil 1923 inkl.
overskred Indførslen Udførslen, men 1924 beløb
Indførslen sig til 8222 Mill. Dinarer og Udførslen
til 9539 Mill. Dinarer.
Samfærdslen lettes af de mange og gode
naturlige Veje, som Landet har, og som særlig
gør Gavn ved at frembyde en nem Forbindelse
mellem det ung. Lavland og det ægæiske Hav.
Den ældste Landevej fører fra Belgrad op
gennem Morava Dalen og videre over Niš og Pirot
til Mariza; en Arm gaar mod S. til Vranja og
Vardar Dalen. Denne gamle Vej er
Centraleuropas naturlige Landevej til Konstantinopel
og derfra videre til Asien. Allerede Romerne og
Byzantinerne vedligeholdt den som en
Militærvej, og senere benyttedes den af Korsfarerne og
Tyrkerne. Nu følger Orientbanen til
Konstantinopel denne Vej. Det første Stykke af Jernbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
