Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serov, Alexander - Serov, Valentin Alexandrovich - sero venientibus ossa - Serpa - Serpa Pinto, Alexandre Alberto da Rocha de - Serpens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
moderne russ. Musik uden dog som Komponist at
kunne regnes til den egl. »Ny-russ.« Retning.
(Litt.: S.’s Breve til hans Søster [1896],
Erindringer om S. af Stassof; Baskin, »A. S.«
[1899]; Basanof, »A. S.« [1893];
Findeisen, »A. S.« [2. Opl., 1904]).
W. B.
Serov [’sjæråf] (Sjerov, Serof), Valentin
Alexandrovich, russ. Maler, f. 1865 i
Petrograd, d. 23. Novbr (d. v. s. 6. Decbr) 1911 i
Moskva. Han fik Undervisning i München af
Köpping, i Paris og Petrograd af Repin,
derefter 1880—84 paa Akademiet i Petrograd.
Allerede hans første udstillede Arbejder »Pige med
Fersken« (1887) og Pleinair-Billedet »Ung Pige i
Solskin« (1888), der straks vakte beundrende
Opsigt, betegner i Opfattelsens Friskhed og
Kolorittens Kraft og Varme paa en Maade
Højdepunktet i hans Kunst. Til det fængslende i disse
Billeder hører ogsaa den fine portrætlige
Opfattelse, og det blev særlig paa Portrætkunstens
Omraade, S. vandt sin Navnkundighed. Paa
sine Studierejser var det først og fremmest
Velasquez’ Syn og Farve og herefter fr.
Friluftsmaleri og Impressionisme, han havde draget
Lære af; han øvede sin Pensel til stor tekn.
Færdighed og udviklede Farvepaletten fra frisk
Virkeligheds-Pleinairisme til et raffineret
afstemt graaligt Tonemaleri, der til Tider kunde
nærme sig det monokrome, for saa atter i de
senere Aar at virke med kraftigere Farver. Han
blev Portrætmaler for Kejserhoffet, for
Aandsaristokratiet (som han fra Faderen,
Komponisten S., var i nøje Berøring med) og for den
mondæne, fine Verden; adskillige af hans
Portrætter var vel ogsaa netop mondæn
virtuosmæssig Kunst, men mange af dem blev betydelige
Kunstværker gennem hans fine, indtrængende
psykologiske Blik og hans fremragende Evne til
at markere Modellens Karakteristik ved dens
Stilling og Holdning. Han malede bl. a. en
Mængde Portrætter af Alexander III og Nikolaj
II (saaledes et udmærket frisk og naturligt af
denne Kejser) og Kejserfamiliens
Personligheder (Rytterportræt af Storfyrst Paul), Portræt
af Komponisten Rimsky-Korsakov (1888), Gorki,
Morosov (1902), Fru Hirschmann (1907), Fru
Sverbejev (1895), Fyrstinde Orlov (1910), Fyrst
Golitzyn (1906) o. s. fr.; særlig i Gengivelsen af
Kvinder udfoldede han en bedaarende
Virtuositet (Skizze af Paulova); med det dristige Billede
af Ida Rubinstein (nøgen, Alexander-Mus., nu d.
russ. Mus. i Petrograd) var han i de senere
Aar inde paa en linear dekorativ Stil. Til de
sidste Aar hører ogsaa tre meget levende og
karakterfulde Vandfarvebilleder (Gouache),
komponerede til Pragtværket »Zar Peter II og
Zarevna Elisabeth paa Jagt«, bl. hvilke især »Zar
Peter i Neva-Staden« virker originalt; ogsaa en
yppig, malerisk virkningsfuld »Nikolaj II’s
Kroning« og andre Vandfarvebilleder fra 18. og 19.
Aarh.’s Hofliv. Malerierne »Odysseus og
Nausikaa« og »Europas Rov« var Resultater af en
Studierejse (med L. Bakst) 1907 til Grækenland
og Kreta. I hans hist. Billeder nyder man
ogsaa de smukke Landskaber. Som selvstændig
Landskabsmaler, ikke meget produktiv, (»Høst«
[1895], Tretjakov. Gal. i Moskva, etc. etc.), staar
S. højt. Ogsaa en Mængde værdifulde
Illustrationer, til russ. Fabler, og Tegninger. Paa den
baltiske Udstilling i Malmö 1914 var en hel Sal
forbeholdt S.; her saas, foruden Landskaber, det
nydelige Vinterbillede »Udsigt fra Vinduet« (1898)
m. v., en stor Mængde Portrætter: Posdniakov
(1908), et fortrinligt levende af Hr. Romanova,
det store smukke Knæstykke »Fru v. Dervise med
Barn« etc. (Litt.:. J. Grabar, »S.« [Moskva
1913]; Marie Kovalevsky, »V. S.«
[Bruxelles 1913] m. v.).
A. Hk.
sero venientibus ossa (lat.), »de, der kommer
for sent, faar kun Benene«.
H. H. R.
Serpa [’særpa], By i det sydlige Portugal,
Prov. Alemtejo, ligger 24 km ØSØ. f. Beja og 5
km fra venstre Bred af Guadiana, der her
danner et Fald. (1920) 6500 Indb. S. er kendt
for sin Havedyrkning, sin Ost samt sit hvide
Marmor. S. er Romernes Serpa og var
1166—1230 et Stridens Æble mellem Portugisere og
Maurere.
C. A.
Serpa Pinto [’særpa-’pintu], Alexandre
Alberto da Rocha de, port.
Afrikarejsende og Officer (1846—1900), blev Officer 1864
efter at have gennemgaaet Militærskolen. 5 Aar
senere deltog han i en Ekspedition mod
oprørske Indfødte ved den nedre Sambesi Flod.
Hans varme Ønske om at deltage i en
Ekspedition til det indre Afrika gik i Opfyldelse
1877, da han og Marineløjtnanterne Capello og
Ivens afsendtes til Benguella for at udforske
det Indre. Han skiltes snart fra sine Ledsagere
i Bihé, og, sikkert opflammet af Cameron’s og
Stanley’s Bedrifter, drog S. P. Øst paa. 14. Juni
1878 passerede han Kuanza, og 24. Aug.
naaede han Marutsernes Hovedstad Lialui. Denne
Rute var vel tidligere blevet taget af port.
Handlende, men S. P. er den første, der
nedlagde den paa Kortet. Hans Beslutning om at
fortsætte Rejsen Ø. paa til Zumbo’s
Længdegrad maatte opgives p. Gr. a. Dragernes
Modstand. Hans Lejr angrebes 6. Septbr af
Indfødte, og kort derpaa deserterede alle
Dragerne. Marutsernes Konge stillede sig heldigvis
venlig til ham, og med Baade lykkedes det
ham at sejle ned ad Sambesi. I yderste Nød
kom han til en Missionærs Lejr, hvilket blev
hans Frelse, og 12. Febr 1879 ankom han til
Pretoria og rejste via Durban til Europa. Hans
Rejsebeskrivelse udgaves 1881 i London paa
Portugisisk og Engelsk: Como eu atravessei
Africa og How I crossed Africa samt oversattes
i fl. Sprog. S. P. hædredes med Medailler af
fl. fremmede geogr. Selskaber. 1884 stilledes
han i Spidsen for en Ekspedition, der skulde
undersøge Egnene mellem Mosambik og Nyassa.
Dragervanskeligheder lagde Hindringer i Vejen
for Ekspeditionen, og Sygdom tvang S. P., som
havde forladt Mosambik i Novbr, til efter nogle
Maaneders Forløb at nedlægge Kommandoen.
Atter 1890 rejste S. P. til Østafrika for at stilles
i Spidsen for en Ekspedition, der skulde udvide
Portugals Indflydelse i Shire-Egnene, men da
han paa neutralt Omraade kom i Strid med
Indfødte, der førte eng. Flag, blev han
Anledning til en Konflikt mellem England og
Portugal, der endte med et for Portugal ydmygende
Resultat.
(O. I.). C. A.
Serpens, se Slangen (astron.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
