Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serpent - Serpentes - Serpentin - Serpentin (se Marietidsel) - Serpentine - Serpentine (geol.) - Serpentinedans - Serpentini - Serpette, Gaston - Serpez - serpiginosus - Serpuchov - Serpulidæ - Serpulit - Serra - Serra, Luigi - Serradella - Serradifalco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Serpent [sær’paŋ] (ital. Serpentone,
»Slangerør«), et forældet Træblæseinstrument, der var
forsynet med et kedelformet Mundstykke af
Messing, 6—9 Lydhuller og 1—2 Klapper; det
2 m lange Trærør var slangeformet snoet, ell.
sammenlagt som Fagotten og betrukket med
Læder. Dets Omfang var fra Kontra-B til
trestreget b, og det noteredes i Basnøglen.
S. L.
Serpentes er en Betegnelse for Slangerne,
der hidrører fra det klassiske Latin og ses alm.
benyttet i den ældre zool. Litt.; den moderne
Systematik anvender derimod hyppigere om den
nævnte Underorden af Skælkrybdyrene det fra
Græsk hentede Navn Ophidia.
R. H. S.
Serpentin, et udbredt Mineral, som bestaar
af Magniumsilikatet H4Mg3Si2O9, dog saaledes, at
en Del af den i Formelen angivne
Magniummængde er erstattet af Jern. S. afgiver Vand
ved Glødning, men smelter kun yderst
vanskelig; den dekomponeres af Saltsyre. Haardheden
er middelstor (3—4), Farven oftest grøn
(lysgrøn indtil ganske mørk, sjældnere gul). S. er
altid et Omdannelsesprodukt, især af Olivin,
efter hvilket Mineral den findes i smukke
Pseudomorfoser, men ogsaa af Augit o. a. Den danner
aldrig egl. Krystaller, men tætte, traadede ell.
bladede Aggregater af Smaaindivider, hvis
optiske Egenskaber tyder paa rombisk
Krystalform. Man adskiller: 1) Tæt S., som er
kompakt, meget sej og har splintet Brud; hertil
hører almindelig S., der forekommer som
Bjergart i Sachsen (Zöblitz), i Alperne,
Østerrig, Frankrig, England o. s. v.; den lader sig
behandle paa Drejerbænk og modtager en smuk
Politur, hvorfor den finder Anvendelse til
Lampefødder, som arkitektonisk Prydsten o. a.,
undertiden ogsaa til Bygnings- og Brosten. Den
grønne Farve er oftest mørk, men inden for
hvert enkelt Stykke er Farvenuancen vekslende
i smukke uregelmæssige Tegninger. Til den
tætte S. hører endvidere Ædelserpentin
(undertiden betegnet som Ofit), lys grøn ell.
gul, ensformig farvet og gennemskinnelig i tynde
Splinter, findes bl. a. ved Snarum i Norge, Falun
og Gulsjö i Sverige, Cornwall, Corsica, Sibirien.
En Varietet af Ædelserpentin er Bowenit
(blaaliggrøn) fra Smithfield i Rhode Island. — 2)
Traadet S. findes i smalle Snore og Gange i
alm. S. Hertil hører Chrysotil ell.
Serpentinasbest, som ofte har smuk
Silkeglans og lader sig trævle ud til fine bøjelige
Traade, der kan væves og finde lgn. Anvendelse
som alm. Asbest; den udvindes i Quebec i
Canada (her under Navn af Bostonit) og i Val
Malenco i Alperne. — 3) Bladet S. ell.
Antigorit danner halvmatte skifrede Aggregater,
som i deres Egenskaber nærmer sig noget til
Klorit; den findes i Val Antigorio o. a. St. i
Alperne.
(N. V. U.). O. B. B.
Serpentin, se Marietidsel.
Serpentine (fr.), Slangelinie Vej i
Slangelinie paa Bjergskraaninger; i 16. og 17. Aarh.
Navn paa en Slags langt Skyts (Slanger).
Serpentine (geol.), se Mæandrer.
Serpentinedans, Slangedans, en
Varietédans, der i Slutn. af 19. Aarh. indførtes paa
amer. Scener af Miss. Loïe Fuller, men som
for Resten, efter gamle pompejanske
Vægmalerier at dømme, synes at have været kendt
allerede i Oldtiden. Den danses i et langt, vidt og
folderigt Klædebon af hvid Silke; i de opløftede
Kjoleflige er indsyet et Par lange Pinde, som
Danserinden svinger med, medens hun holder
Armene udstrakte; derved fremkommer de
idelig bølgende Bevægelser, der yderligere
fremhæves ved blendende og skiftende
Belysningsvirkninger fra forsk. Sider og i vekslende
Farver.
S. L.
Serpentini, se Ofitter.
Serpette [sær’pæt], Gaston, fr. Musiker
(1846—1904), studerede opr. Jura, men optoges
1868 i Paris’es Konservatorium, vandt prix de
Rome og helligede sig til Komposition. En Rk.
Opéras comiques og Operetter af S. er opførte i
Paris, enkelte ogsaa uden for Frankrig. S. var
tillige Musikkritiker.
W. B.
Serpez, se Sierpc.
serpiginosus (lat.), serpiginøs (krybende),
siges om Lidelser især Saar i Huden og dens
nærmeste Lag, der langsomt vandrer ædende i
een ell. fl. Retninger, maaske helende i andre.
S. Chanker, en Form af Chanker, der breder
sig krybende frem over Huden.
(E. A. T.). C. Rch.
Serpuchov [sirpu’kåf], By i storruss. Guv.
Moskva, ligger 91 km S. f. Moskva ved
Banelinien Moskva—Orel. (1920) 28191 Indb. Byen er
malerisk beliggende paa en Høj paa højre Bred
af Nora og har endnu Rester af en Fæstning fra
1556. Bl. Kirkerne fremhæves Domkirken fra
Beg. af 18. Aarh. S. er Guv.’s næstvigtigste
Industriby og tilvirker særlig Bomuldsvarer,
Klæde, Papir, Kemikalier, Lys og Teglsten. Desuden
har S. vigtige Markeder og driver Handel med
Talg, Hør og Træ. S. var opr. en moskovitisk
Grænseby og har som saadan udstaaet fl.
Belejringer som 1382 af Tatarerne og 1410 af
Litauerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Serpulidæ, se Børsteorme.
Serpulit kaldes en i Nordvesttyskland
forekommende, til allerøverste Jura hørende, indtil
50 m mægtig Kalksten, som næsten udelukkende
dannes af Rør af en Rørorm Serpula
coacervata.
J. P. R.
Serra [’særa] (port. »Sav«), d. s. s. Bjergkæde.
Serra [’sær.a], Luigi, ital. (sp.) Maler, f.
8. Juni 1846 i Barcelona, d. 11. Aug. 1888. S.,
særlig knyttet til Bologna, i sin Udvikling
paavirket af Fortuny, har som Figur- og
Landskabsmaler (saaledes Landskaber fra Omegnen af
Rom og Neapel) udført fremragende Ting:
»Michelangelo« (1875), Testa d’una morta (1875, Gal.
i Bologna), Al monte di pietà (1878, Roms mod.
Gal.), Selvportræt (Uffizi, Firenze), »De
pontinske Sumpe«, »Forum Romanum«, »Gravgaden i
Pompeji« etc. Til hans Hovedværker hører
Fresken »Indtoget i Prag« (1884, S. Maria della
Vittoria i Rom) og »Irnerius« i Bologna. Han
anses for en af Italiens betydeligste Tegnere.
(Litt.: F. Sapori, L. S., pittore bolognese
[Bologna 1922]; C. Ricci, I disegni di L. S.
med Bibliografi, Rom 1909]).
A. Hk.
Serradella, se Fugleklo.
Serradifalco, By paa Sicilien, Prov.
Caltanisetta, ligger 16 km VSV. f. Caltanisetta 504 m
o. H. (1911) 9990 Indb. I Nærheden af S. findes
Svovlgruber.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
