Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Serra do Mar - Serraner - Serrano y Dominguez, Francisco - Serrasalmo - Serratula - Serre - Serresfines - Serret, Joseph Alfred - Serridslev - Serrure, Constant Philip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Serra do Mar [’særa-ðu-’mar], Kystbjergene,
kaldes den Bjergmur, som i Brasilien fra den
nordlige Del af Staten Rio Grande do Sul indtil
den sydlige Del af Espiritu Santo hæver sig
kort inden for Kysten. Mod Syd betegner dette
Navn kun Randen af det Plateau, som fra
Kysten strækker sig ind til den af Rio Paraná
gennemstrømmede Lavning; i Staterne São Paulo og
Rio Janeiro er den derimod udformet som en
Bjergryg mellem Kysten og Længdedale, som
gennemstrømmes af det øvre Løb af Rio Tieté
og længere Østpaa af Rio Parahyba, der skiller
S. de M. fra Plateauranden. S. de M. er
gennemgaaende rig paa Skov.
M. V.
Serraner (Serranus), se Aborrefamilien.
Serrano y Dominguez [sæ’r.anå-i-ðå’miŋgæþ],
Francisco, sp. General og Statsmand, f. 17.
Septbr 1810, d. 26. Novbr 1885. Han blev 1825
Løjtnant og udmærkede sig 1834—39 i Krigen
mod Karlisterne saa meget, at han efterhaanden
forfremmedes til Brigadegeneral. Han hørte da
til Progressisterne og støttede Espartero baade
imod Enkedronning Christine og paa Toget mod
Barcelona 1842, men gik n. A. over til hans
Modstandere og medvirkede til hans Fald. Til
Løn blev han en kort Tid Krigsminister og 1845
Senator, tog megen Del i de politiske Intriger og
regnes alm. for at have været Dronning
Isabella’s første Elsker: han var nemlig en meget
smuk Mand. Narvaez fik ham derfor Septbr
1847 fjernet fra Hovedstaden — som
Generalkaptajn i Granada — men Dronningen kaldte
ham senere tilbage. Febr 1854 blev han dog
forvist som formentlig Deltager i politiske
Uroligheder, men efter Revolutionen Juli s. A. kom
han paa ny til Hæder og Værdighed og hjalp
2 Aar senere som Generalkaptajn i Ny-Kastilien
O’Donnell med hans Statskup, samt var derefter
et Aars Tid Sendemand i Paris. Senere hørte
han til den »liberale Union«’s Førere, var
1860—62 Statholder paa Cuba og blev 1862 ophøjet til
Hertug de la Torre til Løn for den Del, han
havde haft i San Domingo’s kortvarige
Tilknytning til Spanien: allerede 1856 havde han
opnaaet den højeste Rang i Hæren, svarende til fr.
Marskal. 1865 blev han Senatets Formand og
gjorde Juni 1866 ypperlig Tjeneste under
Gadekampen i Madrid imod Prims Opstand; men da
han ved Nytaarstid n. A. ligesom
Deputeretkamrets Formand Rios Rosas tillod sig at advare
Dronningen imod hendes Ministres ulovlige Færd,
blev han fængslet og for en kort Tid forvist.
Han traadte derefter i Forbindelse med sine
politiske Modstandere Progressisterne for at gøre
Ende paa Regeringens Uvæsen; blev i Juli 1868
vilkaarlig overført til de Canariske Øer, men kom
i Septbr tilbage, kaldte Folket til Opstand og
slog de Tropper, som forblev Dronningen tro,
hvorefter hun forlod Landet. Han blev nu
Formand for den foreløbige Regering og valgtes
Juni 1869 af Nationalforsamlingen til Regent,
medens dog Prim var Sjælen i den ny Styrelse.
Efter Kong Amadeo’s Komme blev S. hans
Førsteminister Jan.—Maj 1871, fik Apr. 1872
Overanførselen mod Karlisterne, overvandt dem og
gav dem paa egen Haand Amnesti, men blev
uens med Kongen, fordi S. krævede Ret til at
indskrænke de politiske Friheder. Under
Republikken 1873 holdt han sig tilbage (forlod en Tid
lang Spanien), men efter Statskuppet Jan. 1874
blev han sat i Spidsen for Styrelsen med næsten
diktatorisk Magt; dæmpede paa ny med Held
mod Karlisterne, men drog igen til Frankrig, da
Kongedømmet genoprettedes, og forblev der
indtil 1876. Senere var han uden Indflydelse, skønt
han gjaldt for at være Fører for den
maadeholdne (dynastiske) Opposition. Vinteren 1883—84
sendtes han i diplomatisk Hverv til Paris. S.’s
Deltagelse i det politiske Liv synes ikke at have
været baaren af alvorlig Interesse ell. dyb
Indsigt, og Frihedsmanden Castelar udtalte engang
den haarde Paastand mod ham, at naar han
ikke saa tit havde været med til at undertrykke
Friheden, havde han heller ikke senere haft
nødig at hjælpe den til Sejr.
E. E.
Serrasalmo, se Karpelaks.
Serratula, se Skær.
Serre [sæ.r], Flod i det nordlige Frankrig,
udspringer i Ardennerne, har vestlig Retning
og udmunder efter et Løb paa 112 km i venstre
Bred af Oise ved La Fère i Dept Aisne. Ved
S. Slag 20—30. Oktbr 1918 mellem
Franskmændene og Tyskerne, der blev tvungne til at gaa
tilbage.
(M. Kr.). E. St.
Serresfines [sær’fin] (fr.), smaa fjedrende
Hager af Metaltraad (fortinnet ell. forsølvet
Messingtraad), der kan sættes paa Saarrandene og
derved holde disse sammen i St f. Syning af
Saaret.
(E. A. T.). V. Sch.
Serret [sæ’ræ], Joseph Alfred, fr.
Matematiker, f. i Paris 1819, d. 1885. Han var opr.
Artilleriofficer, men kastede sig snart
udelukkende over Matematikken. 1849 ansattes han
ved Faculté des sciences; 1861 blev han Prof. i
Mécanique celeste ved Collège de France, 1863
Prof. i Differential- og Integralregning ved
Faculté des sciences, i hvilke to Egenskaber han
virkede til sin Død. 1860 optog Akademiet ham
som Medlem. S. har skrevet mange Afh. i
»Liouvilles Journal« og Comptes rendus de l’académie
des sciences om elliptiske Funktioner,
Rumgeometri, Ligningers Integration, Talteori m. m.;
han er Forf. til fl. fortrinlige Lærebøger, af
hvilke maa fremhæves: Cours d’algèbre supérieure
(5. Udg. 1885) og Cours de calcul différentiel et
intégral (5. Udg. 1900, med Noter af Hermite,
ogsaa udkommen i tysk Bearbejdelse ved
Harnack m. fl.). Han har sammen med Darboux
udg. Lagrange’s Værker.
Chr. C.
Serridslev, 1) Landsby, der i ældre Tid var
beliggende i Nærheden af Kbhvn, omtr. hvor
St. Vibenshus senere laa. Jorderne ejedes
væsentlig af Kbhvn’s Borgere, og efter at Byen
var ødelagt under Belejringen 1524, overdrog
Frederik I Byens Jorder til Kbhvn. — 2)
Landsby i Nordjylland, Hjørring Amt, Børglum
Herred og beliggende i Nærheden af Brønderslev.
Serrure [sæ’ry.r], Constant Philip,
nederlandsk Forf., f. i Antwerpen 22. Septbr
1805, d. i Nærheden af Gent 6. Apr. 1872. Som
ungt Menneske kom han paa Kontoret hos J. F.
Willems, den flamske Sags Grundlægger. De
Indtryk, han modtog her, gjorde ham til en
varm Ven af den flamske Sag og gav ham Sans
for litterære Studier og Arbejde. Efter 1832 at
have taget den jur. Doktorgrad virkede han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
