Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sesostris - Sesrymner - Sessa - Sesshu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rejste i Ægypten, ingen er saa hyppige som de,
der skyldes Ramses II. Hans Navn var at læse
i alle Egne af Ægypten. Endnu fortjener det at
anføres, at det Mindesmærke i Syrien, som
Herodot henfører til S., netop hidrører fra
Ramses II. Rigtignok var Ramses II langtfra
Ægyptens største Erobrer ell. lykkeligste
Kriger. Flere af hans Forgængere, saaledes
Thotmes III og Amonhotp II (af 18. Dynasti), vandt
større Sejre; men da de to Kongers Bedrifter
næppe var synderlig indbyrdes forsk., er det
ikke urimeligt at antage, at de i
Folkebevidstheden efterhaanden er smeltede sammen til eet
Billede, og at dette atter kom til at gaa op i
Billedet af Ramses II. Da han ikke
fordunkledes af nogen af sine Efterfølgere, er det
rimeligt, at netop Ramses II særlig mindedes i
Folkeoverleveringen, og det saaledes, at man
tillod sig at supplere hans Bedrifter med nogle
af hans nærmere Forgængeres. Den S., om
hvem Grækerne fortæller, vilde saaledes være
at opfatte som en Skikkelse, opstaaet ved en
Sammensmeltning af det ægypt. »ny Riges«
berømmeligste Konger til et Billede, benævnet
efter den sidste af det omtalte Tidsrums
mærkeligste Konger. Denne Opfattelse af S. har nu i
lang Tid iblandt nyere Lærde været den alm.
Men det maa dog fremhæves herimod, at man
i Oldtiden ikke synes at have næret denne
Opfattelse, og at man derimod henførte S. til en
ældre Tid, nemlig til det »mellemste Rige« og
særlig til det 12. Dynasti. I Udtogene af
Manetho’s ægypt. Historie er S. den 3. Konge af dette
Dynasti. I Indskrifterne tales der ofte om den
til den 3. Konge af det 12. Dynasti svarende
Konge. Han bærer et Navn, der i Reglen læses:
Usert-sen. Men som sædvanligt ved man ikke
med Sikkerhed, i hvad Orden Navnets to Dele
er at læse. Man har i Reglen læst dem i den
Orden, i hvilken de hieroglyfiske Tegn er
anførte, Usert-sen, hvad der er temmelig forsk. fra
S. Men Prof. Curt Sethe i Göttingen har gjort
opmærksom paa, at naar Delene læses i
omvendt Orden: Sen-userl e. l. (Sethe: Sen-vosret),
faar man et Navn ud, der nok kunde antages at
være blevet omdannet til S. Det er ikke
urimeligt, at netop denne Konges Regeringstid var
saa lykkelig, at ikke blot Mindet om den
bevaredes længe, men at man efterhaanden tillod
sig at udsmykke hans Skikkelse med sagnagtige,
uvedkommende Træk. Sethe’s Forklaring har
vundet en Del Bifald, men er naturligvis
meget langt fra at være sikker. (Litt.: Sethe,
»S.« i »Untersuchungen zur Geschichte u.
Alterthumskunde Aegyptens«, II [Leipzig 1902]).
V. S.
Sesrymner (oldn. Sessrûmnir,
»Bænkerummer«, d. v. s. den der rummer mange Folk), i
nord. Gudedigtning Navn paa Asynjen Freja’s
smukke Sal i Folkvang, hvorhen Halvdelen af
de i Kamp faldne kommer.
G. K-n.
Sessa [’sesa], S. Aurunca, By i Syditalien,
Prov. Caserta, ligger 30 km ØNØ. f. Gaëta paa
en Høj af vulkansk Oprindelse. (1911) 20750
Indb. i hele Kommunen. S. har Gymnasium,
Seminarium, teknisk Skole og er Bispesæde. Bl.
dens mange Oldtidslevninger kan fremhæves
Ruiner af en rom. Bro, et Amfiteater,
Akvædukter, Bad o. a. I Omegnen, den fra Romerne
bekendte Ager Falernus, drives Vinavl. Byen hed
i Oldtiden Suessa Auruncorum.
C. A.
Sesshu [’ses∫u?], jap. Maler. f. 1414, d. 1506
i Unkokudji i Prov. Suo. S. var opr. buddhistisk
Præst og nød Ry for stor Lærdom, inden han
begyndte at male. De jap. Kunstkritikere
knytter ham ikke til nogen Skole og klassificerer
ham bl. de Uafhængige. Sin første
Undervisning i Malerkunsten fik han hos Josetsu, og i
sin første Kunstnertid fulgte han dennes og
Shiubun’s Skoler. Hans kraftige og originale
Skitser i Sort og Hvidt skaffede ham hurtigt
Berømmelse. Hans Ry naaede Kina, og
Mingkejseren ønskede hans Bistand til Dekorationen
af et af de kejserlige Paladser. Kejseren
anmodede ham om en Skitse, og Sagnet fortæller,
at han dyppede en Fejekost i Tusch og tegnede
med denne spruttende Pensel en saa
vidunderlig Drage, at hans Ry spredtes over hele
Kejserriget. Han malede bl. a. ogsaa et Vue af
Fuji-jama, der endnu i Slutn. af 19. Aarh.
fandtes i det kejserlige Palads i Peking. Under sit
Ophold i Kina tilegnede S. sig adskilligt af den
kin. Malerkunsts Principper, og særlig i hans
Landskaber finder man Spor af denne
Paavirkning. Vendt tilbage til Japan endte han sine
Dage i Templet Unkokudji, hyldet med en
Ærbødighed som overfor en Helgen. S. var meget
produktiv, selv i sin høje Alder, og da mange
af hans Værker har holdt sig godt, er
adskillige af dem naaet Europa, hvor særlig
Samlingerne i London, Paris og Berlin er vel
forsynede med Billeder fra hans Haand. Han
behandlede med lige Hurtighed og Virtuositet alle
mulige Emner: Menneskefigurer, Blomster,
Fugle, Landskaber. Hans fleste Billeder er kraftigt
skitserede med Tusch i forsk. Styrketoner. I sin
Farvegivning foretrak han neutrale, lette
Toner, varmt brune ell. dybt sorte, medens han
skyede det stærke røde og grønne, som særlig
Tosa-Skolens Malere excellerede i. Hans
Motiver, prægede af, fin Følelse for det dekorative,
er i jap. Malerkunst blevne lige saa klassiske
som Kano-Skolens. Hans Fremstilling af den
gamle, barske Bodhi Dharma (Daruma) med de
store, stikkende Øjne, ell. af Litteraturens
Gudinde, Monjiu, majestætisk tronende paa en
fantastisk Løve, er efterhaanden blevet
forbilledlige i jap. Kunst og findes genfremstillet
Tusinder af Gange i alle mulige Kunstarter. Ligesaa
Tranen, der hviler sig midt imellem
Lotusblomsterne ell. svæver over Brændingen, der brydes
mod en stejl Klipepkyst; den elegante, men ikke
altid helt naturtro Linieføring i Fuglens
Kropvridning ell. Vingestilling findes i et Utal
Billeder af flyvende Fugle. Som de andre store
jap. Malere dannede S. egen Skole. Hans mest
kendte Elever var Sesson (d. 1495), berømt
for sine glimrende clairs de lune,
og Sjiugetsu (d. c. 1520), der ledsagede S. til Kina. Denne
sidste var ligesom S. buddhistisk Præst og
naaede omtr. samme Berømmelse som sin
Læremester; talrige af hans Billeder findes bevarede
i Kina, og enkelte er naaet til Europa. (Litt.:
Louis Gonse, L’art Japonais [1883], Karl
Madsen, »Jap. Malerkunst« [1885]; De la
Mazeliére, Le Japon, II [1907]).
F. de F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
