Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - serøse Vædsker - serøs Hinde - Sesam - Sesamben - Sesamolie - Sesamplante - Sesamum - Sescheller - Sesel - Sesia - Sesia - Sesostris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa vistnok opfattes som sygelig forandret
Lymfe. Anasarka-Vædsken dannes ved nogle
Nyresygdomme og ved Kredsløbsforstyrrelser,
der kan skyldes sygelige Tilstande i Hjertet,
svagt Hjertearbejde ell. Hindringer i Kredsløbet
i den Del af Legemet, hvorom der er Tale.
Dens Sammensætning varierer meget (spec.
Vægt 1,003—1,013) med Æggehvidemængder, der
varierer fra ringe Spor op til 0,8 %.
(S. T.). L. F.
serøs Hinde, se Hinde.
Sesam, et Ord uden Betydning, der i
Udtrykket »S., luk dig op« forekommer som
Trylleformular i Eventyr i 1001 Nat.
J. Ø.
Sesamben (óssa sesamoidea) kaldes smaa,
hampefrø- til kaffebønnestore Knogler, der er
indskudte i Forløbet af visse Sener, især der,
hvor disse passerer forbi Led. S. vender en
med Brusk beklædt, glat Flade ind mod Ledet
og fungerer derved som en Slags Friktionsrulle
for Senen under dennes og Ledets gensidige
Bevægelser. S. findes især i Haand og Fod, i et
individuelt noget varierende Antal. Enkelte
Steder forekommer de dog konstant; saaledes
findes der altid to under den store Taas første Led.
KnæskaUen {patella, se Knæ) er at betragte
som et stort S. for Knæet, idet den tjener til at
fore den svære Sene fra Laarets
Strækkemuskler fri af Knæledet ned til dens Tilheftningssted
paa Skinnebenet. Undertiden findes paa de
tilsvarende Steder (dog naturligvis aldrig i St f.
Knæskallen) kun en af Brusk bestaaende
Fortykkelse af Senen, Sesambrusk. Navnet S.
stammer fra Sammenligning med Sesamkerner.
S. B.
Sesamolie, Gergelimolie, Tilolie,
er en fed, ikke tørrende, Olie, der faas af Frøene
af Sesam, i hvilke den findes i en Mængde af
indtil 56 %. S. fremstilles ved Presning ell.
Ekstraktion, hvorved man ved den første kolde
Presning faar en meget fin og velsmagende Olie,
der som Madolie staar paa Højde med den
bedste Olivenolie, medens man ved de paafølgende
Presninger ell. ved Ekstraktion faar en Olie, der
væsentlig kun egner sig til Brug i
Sæbefabrikationen. S. er guldgul ell. lysegul, har en mild,
behagelig Smag, er næsten lugtløs, bliver kun
vanskeligt harsk og holder sig ved Afkøling klar
indtil + 4°; ved yderligere Afkøling til ÷ 5°
stivner den til gullighvid Masse. Vægtfylden
ved 15° er 0,9235. Foruden som Madolie og i
Sæbefabrikationen benyttes den som Lampeolie,
Smøreolie, til Enfleurage (se Parfumer), til
Forfalskning af Olivenolie og Mandelolie og i
Margarinefabrikationen. S. forfalskes ikke
sjældent med Jordnødolie. — Presseresterne fra
Fremstillingen af S., de saakaldte
Sesamkager, der indeholder c. 33—40 %
kvælstofholdige Stoffer, benyttes som Foder til
Malkekvæg og Fedekvæg. — Hvad der i Handelen
gaar under Navn af tysk S., er Dodderolie, se
Camelina.
K. M.
Sesamplante, se Sesaraum.
Sesamum L., Slægt af en lille Fam., kaldet
Pedaliaceæ (af Ordenen Personatæ), nær
Gesneriaceæ, Urter med hele ell. delte Blade, enlige,
hvide ell. purpurfarvede Blomster og aflange
Kapsler med mange Frø. 12 Arter i tropisk
Afrika, 2 i Forindien. S. indicum L.
(Sesamplante) er en enaarig og over 1 m høj Urt;
den har aflange, kirtelhaarede Blade og hvide
ell. rosenrøde, skævt klokkeformede Blomster.
Den dyrkes i mange Former i alle Troper af
Hensyn til de olierige Frø; dens Hjemsted er
ukendt, og Kulturen meget gl. Den af Frøene
vundne Olie benyttes som Spiseolie, Brændeolie,
til Sæbefabrikation og i andre Øjemed.
Handelen fra Indien o. a. St. til Europa gaar mest
over Marseille. S. radiatum Schum. et Thonn.
(S. occidentale Heer et Regel) dyrkes i mange
Egne af Afrika i St f. den ovf. nævnte Art.
A. M.
Sescheller [-’sjæl’ər], d. s. s. Seycheller.
Sesel, jydsk Kvindenavn; af Helgennavn
Cecilia.
Sesia [’sæsia], Flod i Norditalien, udspringer
i Prov. Novara paa Sydøstskraaningen af Monte
Bosa, gennemstrømmer Val S., optager Tilløb
fra fl. andre Alpedale og træder ved
Romagnano ned i Po-Sletten, hvor den staar i
Forbindelse med et Net af Kanaler, bl. hvilke
Canale Cavour særlig nævnes. Efter et Løb paa
138 km udmunder S. i Prov. Pavia i højre Bred
af Po. Oven for Vercelli optager S. den fra de
penninske Alper kommende Cervo. S. er
Oldtidens Sesites.
(H. P. S.). C. A.
Sesia, se Aftensværmere.
Sesostris er hos Herodot (II, 102—111) og
andre gl. Forfattere Navnet paa en ægyptisk
Heltekonge, der skal have foretaget heldige
Krigstog til Nabolandene, saavel mod S. som
mod N. I fl. af de fremmede Lande skal han
have oprejst Mindesmærker om sine Sejre;
Herodot omtaler (II, 106) saadanne i det
»Palæstinske Syrien«, uden al Tvivl de ægyptiske
Mindesmærker, der endnu den Dag i Dag ses ved
Nar-el-Kelb NØ. f. Beirut, af hvilke i alt Fald
et skyldes Kong Ramses II, hvis Navn tydelig
læses i Indskriften. Efter Herodot skal S. have
besejret Thraker og Skyther og være trængt
frem til Kolchis; men dette er en stor
Overdrivelse, ingen ægyptisk Konge er trængt frem til
disse Egne. Der findes heller ikke noget
ægyptisk Mindesmærke i Ionien, som Herodot siger
(II, 106); de Mindesmærker, han omtaler her,
er vistnok til endnu {ses ved Nymfi), men de
er ikke af ægyptisk Oprindelse; de skyldes
aabenbart Lilleasiater. S. omtales ogsaa som
Lovgiver, og forsk. nyttige Indretninger
henføres til ham. Saa længe man ikke formaaede
at læse Ægypternes hieroglyfiske Indskrifter,
tvivlede man ikke om, at der i Oldtiden havde
været en Konge af Navnet S., der havde
udmærket sig som heldig Kriger og som dygtig Regent.
Men uagtet der er kommet et stort historisk
Materiale for Lyset ved Tydningen af
Hieroglyfindskrifterne, er det ikke lykkedes at paavise
nogen Konge af dette Navn, som nogenlunde
svarer til de Beskrivelser, man læser hos
Herodot. Kun om en af de sidste af Ægyptens mere
krigerske Konger, Ramses II, formodes det med
ret gode Grunde, at han har haft et populært
Tilnavn ell. Kælenavn, omdannet af hans Navn
Ra-messu, nemlig Navnet Sestu-râ e. l.
Et saadant Navn kunde ret vel ligge til Grund
for det gennem gr. rejsende og Forfattere os
overleverede Navn S. Herfor kunde tale, at der
iblandt de mange Mindesmærker, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
