Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Setif - Setnesmoen - Setshuan - Setskog - Settembrini, Luigi - Setter - Settignano - Settimo, Ruggero - Settle, Elkanah - Settlement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1096 m o. H. ved Foden af Kabylerbjergene og
ved Banelinien fra Algier til Tunis. (1921) 30870
Indb., hvoraf 9675 Europæere. S. er en
regelmæssig bygget By, hvis Gader er beplantede
med Morbær, og hvis Hovedgade tillige har
Søjlegange. Ved S. findes Rester af rom. Mure
og et byzantinsk Citadel med 10 Taarne. Museum
for rom. Oldtidsminder. S. driver stor Handel
med Salt og Landsbrugsprodukter fra den
frugtbare Omegn. I Romertiden var S. af stor Bet.
og hed da Sitifis. Den erobredes af
Franskmændene 1839.
C. A.
Setnesmoen, Eksercerplads, Grytten Herred,
Møre Fylke, for Søndmør Infanteri Regiment af
5. Division. Syd for Aandalsnes. Vakkert
beliggende med Romsdalshorn i Baggrunden.
M. H.
Setshuan, se Szetshwan.
Setskog, Herred, Nes Sorenskriveri,
Romerike og Vinger Politidistrikt, Akershus Fylke,
187 km2 med (1920) 798 Indb., ligger langs
Grænsen mod Sverige. Herredet, som svarer til S.
Sogn af Høland Præstegæld, er et udpræget
Skovdistrikt med Aaser, som naar op i 300 m.
Der er mange Vande, Setten, Gaasfjorden, og
Bebyggelsen er spredt. De vigtigste
Næringsveje er Skovdrift og Jordbrug. Af Arealet er
4,95 km2 Ager og Eng, 137,9 km2 Skov, 19,7 km2
Ferskvand, Resten er Udmark og Myr. Der er
fl. Savbrug. S. staar i Vejforbindelse mod NV
til Bjørkelangen ved Urskog-Hølandsbanen og
Automobilrute, mod SV. til Hemnes og
Skullerud og mod SØ. til Töcksmark i Sverige.
Antagen Formue 1922 var 6 Mill. Kr. og Indtægt
761000 Kr. (Litt.: Olaf Holtedahl,
»Høland og Setskogen herreder« [Oslo 1914]).
M. H.
Settembrini, Luigi, ital.
Litteraturhistoriker, f. 17. Apr. 1813 i Neapel, d. 3. Novbr 1877.
Hans Fader var en fattig Sagfører, hvis
Fortællinger om Revolutionstiden og de Forfølgelser,
der var bleven Frihedsmændene til Del, gjorde
dybt Indtryk paa S., saa at han i 20 Aars
Alderen dannede en politisk Sammensværgelse med
nogle jævnaldrende; skønt den kun gik ud paa
de mest højtflyvende, umodne og upraktiske
Planer, lod Regeringen ham dog arrestere 1839
efter Angivelse af en Præst. Efter en langvarig
Proces kastedes S. i Fængsel 1841, hvorfra han
endelig efter mange Lidelser løslodes Oktbr 1842,
da man ikke havde kunnet opdrive Beviser imod
ham. Stadig udspioneret, men ogsaa stadig
konspirerende, levede han som Lærer i Neapel til
Revolutionen 1848; denne hilste han straks med
Glæde, men den bragte ham, den ædle Idealist,
saa grundige Skuffelser, at han efterhaanden
blev mere og mere konservativ, om end han
aldrig kom til at hylde den reaktionære
Despotisme. 1849 blev han dømt til livsvarigt
Fængsel, men blev dog løsladt 10 Aar efter. Han
udnævntes nu til Prof. i ital. Litteraturhistorie ved
Univ. i Neapel og udgav 1866—72 sine
Forelæsninger: Lezioni di letteratura italiana, en livlig,
men meget ensidig Fremstilling. Bogen vandt en
stor Læsekreds, men angrebes samtidig stærkt,
og til Dels med Grund, for det ensidige,
antiklerikale Standpunkt, hvorfra den er skrevet:
han betragter hele Italiens
Middelalderlitteratur som en stadig fortsat Kamp mellem Kirke
og Kejserdømme. S.’s bedste Bog er de højst
interessante Erindringer fra hans
begivenhedsrige Liv, Ricordanze della mia vita, som udkom
efter hans Død (2 Bd, 1879—80), en ypperlig
hist. Kilde og et smukt Vidnesbyrd om en nobel
Personlighed. (Litt.: F. Torraca, »L. S.«
[Neapel 1877]).
(E. G.). E. M-r.
Setter, se Hunde, S. 872.
Settignano [seti’njano], se Desiderio da S.
Settimo [’sæt.imo], Ruggero, ital.
Frihedsmand (1778—1863), var f. i Palermo af gl
Fyrsteslægt, blev 1793 neapolitansk Søofficer og
steg efterhaanden til Kontreadmiral; var
1812—15 Krigsminister paa Sicilien under Lord
Bentinck’s Styrelse og blev 1820 Medlem af Øens
foreløbige Regering, men afslog Kongens
Tilbud om at overtage Statholderskabet. Febr 1848
blev han Formand for den foreløbige Regering,
da Sicilien rejste sig mod Bourbon’erne, og
flygtede Apr. n. A., da Opstanden var undertrykt,
til Malta, hvor han levede indtil sin Død. 1861
udnævntes han til ital. Senator og var af Navn
Senatets Formand, men gav aldrig Møde.
E. E.
Settle [set£], Elkanah, eng. dram. Forf.
(1648—1724), studerede i Oxford, men forlod
Universitetet uden at faa sin Eksamen og kom
til London, hvor hans Tragedie The Empress
of Morocco gjorde saa stor Lykke, at Greven af
Rochester udpegede ham som Dryden’s Rival.
I et Forord til The Empress of Morocco angreb
han, opblæst af sin Lykke, Dryden, der svarede
ved under Navnet Doeg at haane ham i
Absalom and Achitophel.
I. O.
Settlement [’set£mənt] (eng.), egl. Koloni, i
overført Bet. om en Kreds dannede unge
Mennesker, sædvanlig Akademikere, der slaar sig
ned i en Storbys Fattigkvarter for at tage en
religiøs og social Opgave op bl. Befolkningen.
S. er opstaaet i London. Dèr var Samuel A.
Barnett bleven Præst 1872 i det ilde berygtede
Whitechapel. Han vendte sig til Akademikerne
i Oxford og Cambridge og bad om, at nogle af
dem vilde komme ham til Hjælp i Arbejdet.
Der kom ogsaa fl., som tilbragte deres Ferier i
Whitechapel, og bl. de første var Arnold
Toynbee, en højt begavet og from ung Mand, som
var grebet af John Ruskins sociale
Reformtanker. Hans Helbred var imidlertid svagt, og
han døde allerede 1883, men havde forinden
vakt andre unge Mænds Interesse for socialt
Arbejde, og nogle Maaneder efter hans Død fik
Barnett Brev fra et Par Akademikere i
Cambridge, som ønskede at udføre et personligt
Arbejde bl. de Fattige. Barnett foreslog dem at
leje et Hus i Whitechapel og leve der. Tanken
blev grebet, Barnett førte den selv videre, og
baade Oxford- og Cambridge-Akademikerne
enedes om at grundlægge et Univ.-S. i Whitechapel
med den Opgave at byde Akademikerne
Lejlighed til at lære Nøden at kende og Lejlighed til
at være med ved dens Afhjælpning. Juleaften
1884 sov den første »Resident« (som Indvaanerne
af S. kom til at hedde) i den nye Bygning, der
var ved at blive rejst i det mørkeste London, og
det faldt naturligt, at Bygningen kom til at
hedde Toynbee Hall. Den fik Plads til 22
»Residents«. Økonomisk Støtte ydedes navnlig af
akademiske Kredse i Oxford og Canterbury.
Indvaanerne studerede selv, men søgte desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
