Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Settlement - Settling days - Setubal - Setälä, Emil Nestor - Seudre - Seue, de, Christian Martini
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hjælpe Befolkningen og fik efterhaanden en
stærk Indflydelse. Der blev givet Undervisning
i en Rk. Fag og Færdigheder til Mænd, Kvinder
og Børn, der oprettedes Diskussionsklubber og
Læsestuer for Mænd og Drengeklubber,
Bibliotek, afholdtes Koncerter, Gymnastik og Sport,
sociale Foredrag, og indførtes Retshjælp,
Skakklubber, Gudstjenester og Søndagsskoler.
Barnett var den utrættelige og initiativrige Leder.
Han arrangerede bl. a. Maleriudstillinger for at
vække Sansen for Kunst. Dermed var den store
S.-bevægelse indledet, en af vor Tids
betydningsfuldeste kulturelle Strømninger, et
Sidestykke til den danske Højskolebevægelse, et
socialt Storværk, som fører to forsk. Klasser af
Befolkningen sammen. Bl. S.’s »Residents« har
en Rk. førende Mænd og Kvinder i Englands
offentlige Liv været. Der er nu et stort Antal
S. i London, og der er S. i næsten alle
Storbritanniens større Stæder. Fra England er S. gaaet
til andre Lande, og navnlig i Amerika har de
fundet en gunstig Jordbund. I Saxogade i Kbhvn
har danske Akademikere indrettet et S. (Litt.:
Alfred Th. Jørgensen, »Filantropiens
Førere og Former i det 19. Aarh.« [1921]).
A. Th. J.
Settling days [’set£iŋ-’deiz] (eng.), de Dage.
paa hvilke Børsforretninger i Værdipapirer, der
er afsluttede paa Termin, afgøres ved
Sælgerens Aflevering af Papirerne og Køberens
Pengebetaling.
(E. M.). J. Th.
Setubal [se’tuwa£], eng. Saint Ubes ell.
Saint Yves, By i Portugal, Prov.
Estremadura, ligger 30 km SØ. f. Lissabon ved
S.-Bugten, der dannes af Floden Sados
Mundingsbassin. (1920) 37075 Indb. S. har et
forholdsvis nyt Præg, da den er genopbygget efter
Jordskælvet 1755. De vigtigste Bygninger er
Kirken São Julião, Klosteret Dom Jesus samt et
stort Hospital. Ved en Sidebane til Pinhal Novo
staar S. i Forbindelse med den portug. Sydbane.
Sin Bet. skylder den dog udelukkende sin Havn,
der er rummelig og sikker og 10—20 m dyb.
Indløbet, der forsvares af 3 Forter, kan dog
være vanskeligt at passere p. Gr. a. en
Sandbarre, der ved Lavvande kun har 3—4 m Vand.
S. er desuden det naturlige Udskibningssted for
en rig og frugtbar Dal, men er ved Lissabons
Nærhed stedse holdt nede, ligesom dens Havn
officielt er underlagt Lissabons Havn. Der
udføres Sydfrugter, Vin, Ris, Kork, Sardiner og
fremfor alt Salt, der er meget søgt af Fiskerne
fra Frankrig, England og Norge. Den aarlige
Produktion af Havsalt ved S. er omkr. 184000
t. Saltet, der er meget hvidt og rent, udvindes
i Hundreder af Salmer (Marinhas) Ø. f. S. omkr.
Bugten og langs Sado lige til Alcacer do Sal.
Ved S. fiskes desuden en stor Mængde Sardiner,
der for største Delen bliver tilberedte i S. Lige
over for S. paa den anden Side af Bugten har
man i Klitterne fundet Ruiner (det saakaldte
»Troja«) af en rom. By, der maaske er det gl
Caetobrix ell. Cetobriga (det senere Setubra).
Der er fundet Bade, Vandledninger,
Marmorsøjler og Mosaikker.
(H. P. S.). C. A.
Setälä [’setälä], Emil Nestor, finsk
Sprogforsker og Politiker, f. 27. Febr 1864 i Kumo,
hvor hans Fader havde en Landejendom.
Allerede under sin Skolegang i det finske
Normallyceum i Tavastehus vakte han Opmærksomhed
ved sine sproglige Anlæg og udgav endnu som
Elev der en finsk Syntax (»Suomen kielen
lauseoppi« [1880]), der straks blev indført i
Skolerne og siden da er kommet i gentagne Oplag,
ogsaa paa Svensk. 1882 blev han Student, 1885
(promoveret 1886) Magister, 1887 (prom. 1890)
Dr. phil. og 1893 Professor i finsk Sprog og
Litteratur ved Univ. i Helsingfors. Ved Siden af
sin Universitetsvirksomhed var S. 1904—10
Medlem af den finske Landdag og fra 1917, efter at
Finland var blevet selvstændigt, af Rigsdagen,
hvor han har spillet en fremtrædende Rolle
navnlig ved Grundlovsforhandlingerne,
Sprogsagen og Universitetsordningen. 1917—18, altsaa
under det røde Oprør, under hvilket han flere
Gange var i stor personlig Fare, var han
Senator (Kultusminister), 1925 er han paany bleven
Kultusminister. S. har altid været ivrig
Forkæmper for det finske Sprogs Renhed og for
dets Konsolidering som Finlands officielle
Hovedsprog i Modsætning til Svensk. Med dette for
Øje har han bl. a. udg. en Række meget brugte
elementære Lære- og Læsebøger i Finsk. For
øvrigt foreligger der fra hans Haand, i
Tidsskrifter ell. som selvstændige Værker, paa Finsk
ell. paa Tysk, et stort Antal vigtige
videnskabelige Arbejder vedrørende dels Finsk med dets
nærmeste (»vestfinske«, »østersøfinske«)
Søstersprog, inden for hvis Omraader han forsk.
Gange har foretaget Undersøgelsesrejser, dels
de finsk-ugriske Sprog overhovedet, dels
endelig ogsaa af almensproglig Art. Af disse kan her
blot nævnes enkelte: »Zur Geschichte der
Tempus- und Modusstammbildung in den finn.-ugr.
Sprachen« (1886), »Yhteissuomalainen
äännehistoria« (»fællesfinsk Lydhist.« [1890—91]),
»Ueber Quantitätswechsel im Finn.-ugr.« (1895—96),
»Herkunft und Chronol. der älteren german.
Lehnwörter« (1906), »Studien aus dem Gebiet
der Lehnbeziehungen« (1912), »Bibliograph.
Verzeichniss der in d. Litt. behandelten ält. germ.
Bestandteile in d. ostseefinn. Sprachen«
(1912—13), »Über Art, Umfang und Alter des
Stufenwechsels im Finn.-ugr. und Samojed.« (1914),
»Zur Frage nach der Verwandtschaft der
finn.-ugr. und samojed. Sprachen« (1915) o. m. a. 1901
grundlagde han sammen med Kaarle Krohn det
endnu udkommende vigtige Tidsskr.
»Finnisch-ugrische Forschungen«. I det finsk-ugr. Selskab
i Helsingfors var S. 1889—95 Sekretær, derefter
Viceformand, fra 1909 Formand. Fra 1886
Medredaktør, 1897—1915 Hovedredaktør af Tidsskr.
»Valvoja« (»Vogteren«). En stor Mængde andre
videnskabelige, sociale og politiske Hverv har
efterhaanden været ham overdragne, og ogsaa
paa de sidstnævnte Omraader har han været en
frugtbar Forfatter.
Vilh. Th.
Seudre [sö.dr], Kystflod i det vestlige
Frankrig, Dept Charente-Inférieure. Efter et Løb paa
69 km udmunder den gennem en bred Tragt i
Atlanterhavet ud for Øen Oleron. S. er sejlbar
paa en Strækning af 25 km (til Saujon).
(M. Kr.). E. St.
Seue, de [də-’se.v], Christian Martini,
norsk Officer, f. i Rødenes 27. Febr. 1841, d. i
Trondhjem 1. Juni 1895. Han blev Officer 1860
og traadte 1867 ind i Generalstaben, hvor han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
